"Jeg kan sagtens færdes ude i verden uden at føle mig smuk"

Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser en markant stigning i brugen af vægttabsmedicin hos nybagte mødre, ligesom flere i stigende grad får en såkaldt ”mommy makeover”. Noget tyder på, at det skyldes et øget fokus på, at kvinderne vil have deres kroppe tilbage til, hvordan den var inden fødslen.

Men ifølge influencer Mette Marie Lei Lange og stifter af og direktør i Flow Intimates, Cathrine Widunok Wichmand, er det ikke nogen nyhed. Den eneste forskel fra nu til tidligere er, at vægttabsmedicin som Wegovy har set dagens lys – det svære kropsideal har altid været der, siger de i ALT for damernes podcast ”Skål Søster”.

– Jeg kan huske for 25 år siden, da jeg var 20 år, og fik at vide, at en af mine perifere veninder havde silikonebryster, og det var ikke noget, hun måtte vide, jeg vidste – det var sådan en stor hemmelighed, at man fik lavet noget. Jeg tænkte dengang, ’hun er ikke typen!’, men der er ikke nogen ”type” længere, og alt er blevet tilgængeligt. Jeg synes, vi skal passe på med at rynke næse over andres beslutning. Jeg synes, det er en ærgerlig tendens, men jeg tror simpelthen ikke, den tendens er ny. Jeg synes altid, vi har gået op i, at kvinder skal se slanke ud, siger Mette Marie Lei Lange i podcasten og fortsætter:

– Vi nåede lige at se nogle forsider med nogle store modeller, og det var så fucking lækkert. Og jeg vidste slet ikke, at den æstetik appellerede til mig – og det gør den. Jeg synes, at kvinderne ser ægte lækre ud, og jeg har altid kigget efter det der ”tyndhedsnoget”. Men så snart, der kom større modeller frem, kom Wegovy, The Kardashians blev skidetynde, og så blev alle skidetynde. Nu ser vi ikke de forsider mere, og jeg tror, løbet er kørt. 

LÆS OGSÅ

Kan man blive for gammel til at feste?

Det spørgsmål har journalist Susanne Knutzen grublet over efter en festlig sommer. Hun kan stadig klare mosten, men hvordan ser de unge på 50-årige festaber?

Selvom Cathrine Widunok Wichmand er enig i, at man skal have lov til at gøre med sin krop, som man har lyst til, bliver hun samtidig ked af, at vi overhovedet har behovet for at efterleve et bestemt kropsideal.

– Jeg bliver megarørt, men jeg bliver også virkelig træt af, at det er sådan her for os. Jeg var ung i 00’erne, og 00’ernes æstetik var en ekstrem seksualisering af kvinder i reklamer, som har hængt i det offentlige rum, hvor kvinder er til for andre. Kvinder skal passe ind i en ramme, som ikke er formet til os, men som er skabt af mænd og kapitalisme og alt muligt, som, jeg synes, er helt skævt. Så jeg bliver træt af, at det er det samme, bare i nye klæder. Vi får ikke lov til bare at være os, siger hun og tilføjer:

– Fred være med, at man har lyst til at ændre noget. Men der er et spørgsmål om, hvorfor vi gør det her, hvorfor er det, vi føler, det er nødvendigt at gøre. Jeg har selv tænkt, at jeg en dag vil have fikset mine bryster efter at have ammet, for der er noget, som ændrer sig i fedtvævet, og det er bare noget andet, end før man har ammet, men jeg vil også utrolig gerne vise min datter, at sådan her ser en krop også ud, for jeg ved som kvinde, hvor vigtigt det er. De piger, jeg er vokset op med at sukke efter, har været åleslanke med et kropsideal, som er utroligt få forundt, og dem, der har levet op til det kropsideal, har betalt en enormt høj pris.

LÆS OGSÅ

Maja blev kaldt tyk og fed - i virkeligheden levede hun med en skjult sygdom

Maja Aagaard har lige siden puberteten kæmpet med vægten - og lige meget, hvor meget hun trænede og sultede sig selv, hjalp det ikke . Først mange år senere fandt hun ud af, at hun lider af sygdommen lipødem.

Et bevidst valg

Sociale medier får ofte skyld for at fremelske et kropsideal, som kun er få forundt, men ifølge Cathrine Widunok Wichmann giver sociale medier i endnu højere grad mulighed for at se forskellige kroppe.

– Jeg ser masser af videoer af kvinder, der viser deres postpartum-figur. De står på hospitalet i nettrusser – og jeg har da også selv gjort det – og viser, at det her er den realistiske krop. Det er egentlig interessant, hvorfor det stadigvæk trækker den anden vej. Hvorfor får vi ikke en bredere forståelse af normaliteten? 

– Der gik måske to år, før jeg kunne passe det samme tøj, som jeg kunne inden, især efter nummer to, og det var egentlig aldrig nogensinde et mål at komme tilbage i det samme tøj, fordi jeg var ikke den samme. Min krop var ikke den samme. For os alle sammen er den forandret, uanset hvad.

LÆS OGSÅ

Da Theas kæreste fortalte om sin fremtidige løn, krakelerede hendes selvbillede

Thea Ditlevs selvbillede krakelerede, da hendes kæreste pludselig fik udsigt til en højere løn. For hvordan bærer man ligestillingens fane, når lønsedlen altid vil sige det modsatte?

Mette Marie Lei Lange mener, at man kan tage et aktivt valg om at dyrke sit naturlige udseende for at minde sig selv om, hvordan man egentlig ser ud – uden makeup og diverse filtre. Noget, hun selv praktiserer.

– Jeg går ikke med sminke hver dag, og det er et bevidst valg, fordi jeg vil ikke glemme, hvordan jeg ser ud, og jeg vil ikke en dag kigge mig i spejlet og så føle, at jeg mangler noget, fordi jeg ikke har makeup på. 

– Det var også derfor, jeg lod mit grå hår vokse ud. Det var aldrig, fordi jeg ville være gråhåret for evigt. Det var, fordi jeg ville tilbage til basics og vide, hvordan ser jeg ud nu, fordi jeg havde farvet hår i 20 år. Jeg tror, det er vigtigt. Det har jeg altid mindet mig selv om; at jeg kan sagtens færdes ude i verden uden at føle mig smuk. Jeg synes, det er meget vigtigt, at man overfor sig selv skiller værdi og smuk ad. Og jeg kan sagtens føle mig oppustet og lidt tyk og ikke særlig smuk uden makeup og med uglet hår og så stå et sted og føle mig præcis lige så meget værd som alle andre. Og det, tror jeg, man skal gøre sig selv bevidst om; at have de dage, hvor man bevidst ikke gør sig så smuk, som man nu kan. Fordi man skal huske sig selv på, at man har det godt og er lige så meget værd, når man ikke er det.