Susans bedste juleminde er noget, hendes mor har lavet – og mere end 40 år gammelt

Kvinderne i min familie er altid samledes om at lave noget kreativt til jul. Mit juleminde stammer fra, da jeg var omkring ti år. 

Jeg sad i vores køkken sammen med min mor, min moster og min søster, og vi var alle i gang med at klippe julepynt. Ved den lejlighed flettede min mor et julehjerte med en isbjørn.

LÆS OGSÅ

23-årige Astrid købte et smadret kolonihavehus – så hun har råd til at rejse jorden rundt

Astrid er kun 23 år, men har allerede set en stor del af verden. Hun opfatter sig selv som en globetrotter, der ønsker at bruge vintrene til at rejse, men samtidig lægger hun liv og sjæl i sit kolonihavehus, der med sine 45 kvm rummer al det jordiske gods, hun har brug for.

Min mor kom til Danmark fra Grønland som barn. Derfor betød det isbjørnemotiv noget særligt for hende, for det mindede hende om Grønland. Hun vendte ofte tilbage til netop det motiv og har nok flettet ti julehjerter mere med isbjørne. 

Hun har også været bevidst om de farver, hun valgte til sine isbjørnehjerter, som her hvor glanspapiret i isblå og sølv minder om isbjerge og det kolde hav mod nord.

Når jeg pakker min mors julehjerte frem, bliver jeg glad. Hjertet er et stykke af hende og minder mig om min barndoms jul, hvor hun var en stærk kraft, der sørgede for, at det var på børnenes præmisser; for eksempel fik vi gaver før middagen i stedet for at skulle vente flere timer på at pakke op.

LÆS OGSÅ

Oprydningsekspertens klare råd: Her skal du starte med at rydde op i dit hjem

Bunker af uspecificerede papirer på både sofabordet og spisebordet, et klædeskab fuld af tøj, du aldrig bruger, og et par poser med flaskepant på køkkengulvet. Lyder noget af det bekendt? Så får du her oprydningsekspertens råd til, hvor du skal begynde med at tage fat.

Jeg er meget forsigtig med hjertet, fordi det betyder så meget for mig. Det er over 40 år gammelt.

Jeg hænger det sammen med andre skrøbelige juleornamenter på grene i en vase på klaveret, så jeg kan nyde det i øjenhøjde. Hjertet har særstatus og er for værdifuldt til blot at hænge på et juletræ.

Et andet værdifuldt minde er de grønlandske klokker. Min mormor syede perler og lavede både klokker og pyntede tændstikæsker. Jeg er også selv begyndt at sy perler, og hvis jeg ser en juleklokke i grønlandske perler på et loppemarked, må den med hjem til samlingen. 

Klokkerne minder mig så meget om min mormor, og hver jul kommer de frem, hvor jeg bruger dem i vinduet eller har dem liggende i en skål.

Jeg prøver at give jule­minder videre til næste generation. Vi holder fast i traditionerne, fra jeg var barn, og inviterer hele familien til gløgg og æbleskiver og fylder spisebordet med papir og sakse, og så er alle kvinderne med til at klippe julepynt.

Hvis der er små børn, spiller vi billedlotteri. Sådan har det altid været, og det skal der ikke rykkes ved.