-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
Susans bedste juleminde er noget, hendes mor har lavet – og mere end 40 år gammelt
Højtiden får minder og følelser til at vælte frem. For midt mellem julekassens glitter og glimmer ligger netop det stykke pynt, som har et særligt skær over sig, fordi det er skabt af nogen, vi elsker. Mød Susan Egede Thor, der værner om de dyrebare juleminder.
Kvinderne i min familie er altid samledes om at lave noget kreativt til jul. Mit juleminde stammer fra, da jeg var omkring ti år.
Jeg sad i vores køkken sammen med min mor, min moster og min søster, og vi var alle i gang med at klippe julepynt. Ved den lejlighed flettede min mor et julehjerte med en isbjørn.
Min mor kom til Danmark fra Grønland som barn. Derfor betød det isbjørnemotiv noget særligt for hende, for det mindede hende om Grønland. Hun vendte ofte tilbage til netop det motiv og har nok flettet ti julehjerter mere med isbjørne.
Hun har også været bevidst om de farver, hun valgte til sine isbjørnehjerter, som her hvor glanspapiret i isblå og sølv minder om isbjerge og det kolde hav mod nord.
Når jeg pakker min mors julehjerte frem, bliver jeg glad. Hjertet er et stykke af hende og minder mig om min barndoms jul, hvor hun var en stærk kraft, der sørgede for, at det var på børnenes præmisser; for eksempel fik vi gaver før middagen i stedet for at skulle vente flere timer på at pakke op.
Jeg er meget forsigtig med hjertet, fordi det betyder så meget for mig. Det er over 40 år gammelt.
Jeg hænger det sammen med andre skrøbelige juleornamenter på grene i en vase på klaveret, så jeg kan nyde det i øjenhøjde. Hjertet har særstatus og er for værdifuldt til blot at hænge på et juletræ.
Et andet værdifuldt minde er de grønlandske klokker. Min mormor syede perler og lavede både klokker og pyntede tændstikæsker. Jeg er også selv begyndt at sy perler, og hvis jeg ser en juleklokke i grønlandske perler på et loppemarked, må den med hjem til samlingen.
Klokkerne minder mig så meget om min mormor, og hver jul kommer de frem, hvor jeg bruger dem i vinduet eller har dem liggende i en skål.
Jeg prøver at give juleminder videre til næste generation. Vi holder fast i traditionerne, fra jeg var barn, og inviterer hele familien til gløgg og æbleskiver og fylder spisebordet med papir og sakse, og så er alle kvinderne med til at klippe julepynt.
Hvis der er små børn, spiller vi billedlotteri. Sådan har det altid været, og det skal der ikke rykkes ved.