Bliv klogere på dit (kvinde)hjerte
Danske forskere har netop slået fast, at kvinder med sygdomme i de små blodkar i hjertet har dobbelt så stor risiko for at få en blodprop og for at dø af hjertesygdom end kvinder, hvis brystsmerter har andre årsager. Det giver håb for bedre forebyggelse og behandling, men vi mangler stadig svar på, hvorfor kvinders hjerter er så meget anderledes end mænds.
Hvis kvinder var mænd ville de have større chancer for at overleve en hjertekarsygdom. Sådan lød det opsigtsvækkende budskab i kampagnen Kvinder Længe Leve, som Hjerteforeningen stod bag i 2008. Måske husker du billederne af eksempelvis Sanne Salomonsen og Lone Hertz med påsatte sorte overskæg?
I 2008 døde flere danske kvinder af hjertekarsygdom end mænd, hvert tredje dødsfald blandt kvinder skyldtes hjertekarsygdom og dermed var det den hyppigste dødsårsag blandt kvinder, ifølge Hjerteforeningen. Alligevel var der både i forskerkredse og blandt almindelige mennesker en forståelse af, at hjertesygdom var et mandeproblem.
Det var dén misforståelse, Hjerteforeningen ville ændre med deres kampagne, der også havde til formål at samle penge ind til forskning i kvindehjertet. Mere forskning er da også kommet til de seneste år. Og tallene for kvinder ser i dag bedre ud end for 12 år siden. Omtrent lige mange kvinder og mænd dør af hjertesygdom, hjertekarsygdom er årsag til hvert fjerde dødsfald blandt danske kvinder og hjertekarsygdom er den næst hyppigste dødsårsag blandt kvinder, ifølge Hjerteforeningen.
Kvindehjertet vinder legitimitet
Eva Prescott er en af de danske hjerteforskere, der har bidraget med mest viden om netop kvinders hjerter. Hun har interesseret sig for kønsaspektet i hjerteforskning, siden hun i 1990’erne var med til at beskrive, at især rygning trak danske kvinders middellevetid ned på det laveste niveau i Europa. Eva Prescott påviste blandt andet at kvindelige rygere har relativt større risiko for at få blodprop i hjertet en mandlige rygere.
Dengang havde forskning i kvinders hjerter lavstatus blandt forskere, fortæller Eva Prescott. Det skyldtes kort sagt en blanding af mandschauvinisme og det faktum, at forskerne simpelthen ikke vidste nok om det særlige kvindehjerte.
"Tidligere blev kvinder, der brokkede sig over deres løn eller hjerte betragtet som tudeprinsesser. De var hysteriske. Og der blev set ned på de især kvindelige kardiologer, der beskæftigede sig med kvindehjertet. Men i takt med, at flere og større studier viser, at der er problemer forbundet med kvindehjertet, vinder det heldigvis større legitimitet som forskningsområde", siger Eva Prescott, der er klinisk professor, forsker og kardiologisk overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Hvorfor begyndte du at forske i kvindehjertet?
"Jeg ville undersøge om der var noget om snakken om kvindehjertet eller om det var en storm i et glas vand. Jeg mente, jeg kunne bidrage til at rydde op i området ved at gå systematisk og videnskabeligt til værks. I dag ved vi, at kvindehjertet adskiller sig fra mandens på flere afgørende punkter. Det er ikke bullshit eller hysteri", siger Eva Prescott.
Læs også: 7 myter om knogleskørhed
Den typiske patient med mikrovaskulær sygdom i hjertet er:
- Kvinde
- Cirka 60 år
- Lettere overvægtig (fedtet sidder især på maven)
- Ryger eller tidligere ryger
- En del har forhøjet blodtryk
- En del har diabetes
Kilde: Webmagasinet VIDEN+ på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Ny forskning giver håb
Ondt i brystet er som bekendt et klassisk symptom på forsnævringer i kranspulsårerne, der kan føre til en blodprop i hjertet. Men det er langt fra alle, der bliver undersøgt for brystsmerter, der rent faktisk har problemer med ilttilførslen til hjertet. Faktisk lever omkring 40.000 danske kvinder med smerter i brystet, som ikke skyldes forsnævringer i kranspulsårerne, fortæller Eva Prescott.
Mange af kvinderne ryger ind og ud af hjerteafdelingen, for når en ballonudvidelse ikke giver mening, ved lægerne typisk ikke, hvad de skal stille op, ifølge hjerteforskeren. Men nu er der endelig håb for behandling af kvinderne.
For otte år siden modtog Eva Prescott nemlig et legat på otte millioner fra Hjerteforeningen til at forske i, hvorfor kvinder uden forsnævringer i kranspulsårerne lider af brystsmerter. Forskningen blev afsluttet i 2019, og Eva Prescott har netop læst korrektur på en sammenfatning af den i det anerkendte lægefaglige tidsskrift ”European Heart Journal.”
Hovedpointerne er, at en tredjedel af alle kvinder med brystsmerter har sygdomme eller forsnævringer i de små blodkar i hjertet. Det kaldes mikrovaskulær angina på fagsprog og småkarsygdom på almindeligt dansk. De små kar spiller en vigtig rolle for hjertets funktion, men de er svære at undersøge og er derfor ikke en del af hjertelægernes rutineundersøgelser, fortæller Eva Prescott.
Sammen med sit forskerteam har hun også fundet ud af, at kvinder med mikrovaskulær sygdom i hjertet har lige så mange symptomer og påvirkning af deres livskvalitet, som hvis de havde haft forsnævringer i kranspulsårerne. Og ikke nok med det:
"Kvinderne har dobbelt så stor risiko for at få en blodprop i hjertet og for at dø af hjertesygdom end kvinder, der ikke har småkarssygdom i hjertet. Og mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at blive indlagt med brystsmerter igen", fortæller Eva Prescott.
Læs også: Amalie fik nye lunger i sidste øjeblik: "Jeg skylder min donor at leve livet"
Kobler hjertet til hjernen
Eva Prescotts studie omfatter omkring 2.000 kvinder med brystsmerter. Alle kvinder med brystsmerter uden forsnævringer i kranspulsårerne, som blev undersøgt i i Østdanmark blev inviteret til at deltage. Og alle gennemgik de samme grundige undersøgelser. Studiet er det første, der har denne systematiske tilgang og det første, der kan give håb om hjælp til de mange kvinder, der lider af en ”usynlig” hjertesygdom.
"Nu ved vi med sikkerhed, at der kan være god grund til at lede efter mikrovaskulær sygdom i hjertet hos de kvinder, vi ikke har kunnet diagnosticere tidligere. Nu kan vi få en forklaring på deres symptomer og blive bedre til at behandle deres risikofaktorer, så vi mindsker deres risiko for at blive indlagt igen, få en blodprop i hjertet og i sidste ende dø af hjertesygdom", siger Eva Prescott.
Hun glæder sig over, at amerikanske hjerteforskere allerede har kastet sig over opgaven med at finde ud af, hvordan man med medicin kan behandle kvinder med mikrovaskulær sygdom i hjertet. Eva Prescott selv ligger selvfølgelig heller ikke på den lade side. På vanlig systematisk vis kobler hun nu data fra patienter med mikrovaskulær sygdom i hjertet til mikrovaskulær sygdom i hjernen.
Finder hun en sammenhæng kan det give håb for bedre forebyggelse af demens, der typisk opdages cirka 10 år efter hjertesygdom. Kvinder rammes oftere af demens end mænd, ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, men en mulig sammenhæng vil selvfølgelig gavne begge køn. Det skal jo nødigt hedde sig.
Færre bliver hjertesyge – undtagen kvinder på 50-55 år
Lige nu er hjertelæger i indtog udland optaget af, at forekomsten af hjertesygdom i alle vestlige lande, for alle aldre og alle køn ser ud til at være faldende – med undtagelse af de yngre kvinder. I forskerkredse tales der om, hvorvidt det skyldes det faktum, at især kvinder lider af blandt andet tilstanden Broken Heart Syndrome. Det er forbigående hjertesvigt udløst af psykisk eller fysisk stress, men hvor symptomerne (brystsmerter) ligner symptomerne på åreforkalkning, der kan føre til en blodprop i hjertet.
Ni ud af 10 patienter med Broken Heart Syndrome er kvinder. En anden sygdom, som også oftere rammer kvinder end mænd og som kan være en del af forklaringen på, at forekomsten af hjertesygdom tilsyneladende ikke er faldende blandt de yngre kvinder, er SCAD (Spontaneous Coronary Artery Dissection). Ved SCAD får patienten ikke en blodprop på grund af forkalkninger i blodårerne, men en spaltning gennem blodkaret, som lukker det til. Forskere er netop ved at forberede en stor europæisk undersøgelse for bedre at kunne forstå SCAD.
Kilde: Eva Prescott, forsker og kardiologisk overlæge på Bispebjerg
Lad dig ikke forvirre! Kvinder kan have diffuse symptomer på blodprop i hjertet
Kvinder får som de fleste mænd akut trykken eller smerter i brystet, som kan stråle ud ud i venstre arm eller op i halsen, når hjertet ikke får nok ilt tilført på grund af en forsnævring eller prop i kranspulsårerne. Men kvinder får også mere diffuse symptomer som en trykkende fornemmelse omkring maven/ryggen, åndenød, træthed eller kvalme – og en større del andel af kvinder har kun de diffuse symptomer. Det kan have alvorlige konsekvenserne for kvinderne.
"Nogle kvinder bliver miskendt af den praktiserende læge, fordi han eller hun ser flest mænd med hjertesygdom og måske derfor kun tænker i klassiske symptomer på blodprop i hjertet. Andre kvinder kommer for sent til læge, fordi de ikke er opmærksomme på deres symptom eller symptomer. Vi skal passe på med at tro, at for eksempel forpustelse skyldes astma eller dårlig form. Det kan også skyldes problemer med hjertet. Og vi skal huske, at en 50-årig kvinde med ubehag i brystet også kan være hjertesyg", understreger hjerteforsker Eva Prescott.
Kvinders mere diffuse symptomer på blodprop i hjertet kan opstå flere dage før blodproppen. Symptomerne kan komme alene eller flere ad gangen, de kan gå over og komme igen og symptomerne kan snarere føles ubehagelige end smertefulde.
Kilder: Eva Prescott, forsker og kardiologisk overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Hjerteforeningen
Hold hjertet sundt
- Drop tobakken: Rygning øger din risiko for en blodprop i hjertet og åreforkalkning. Et ud af fire hjerte-kar-tilfælde er relateret til rygning. Passiv rygning øger din risiko for hjertesygdom med 20 til 30 procent.
- Spis sundt: Byt det mættede fedt fra eksempelvis smør, mælk, ost og kød ud med det umættede fedt fra planter, fisk, olivenolie, nødder, mandler, frø, kerner og avokado for at få et sundere kolesteroltal og nedsætte risikoen for at udvikle eller forværre hjertekarsygdom. Spis fuldkorn, fisk, frugt og grøntsager. Spar på salt og sukker.
- Dyrk motion: Vær aktiv i mindst en halv time dagligt. Motion styrker dit hjerte, sænker dit blodtryk og mindsker din risiko for at dø tidligt.
- Vær sammen med andre: Ensomhed øger risikoen for dårligt helbred og mistrivsel, så dyrk dine sociale relationer og dit netværk så meget som muligt.
Kilde: Hjerteforeningen