Demens: 5 tegn på demens
Foto: Getty Images Demens eller bare dårlig hukommelse?

Demens: Her er 5 tegn, du skal holde øje med

Glemmer du bilnøglerne, går i stå midt i en sætning og bliver forvirret over simple opgaver? Det kan være nogle af de første symptomer på demens – men kan også bare være stress eller ren og skær glemsomhed. Bliv klogere på, hvad demens er og på, hvornår du skal reagere, hvis hukommelsen driller.

Har du prøvet at gå ud i køkkenet kun for at glemme, hvad du skulle derude? At gå i stå midt i en samtale, fordi du ikke kan finde de rigtige ord? Konstant glemme, hvor du har lagt fjernbetjeningen eller bilnøglerne?

Så er du langt fra alene, og det er for det meste helt normalt, især hvis du er oppe i alderen. Men det kan også være de første spæde tegn på demens, hvor hukommelsen nemlig ofte er noget af det første, der bliver ramt, forklarer Kasper Jørgensen, der er neuropsykologisk fagkonsulent hos Videnscenter for Demens.

"I starten kan det være meget svært at skelne symptomer på demens fra almindelig aldring. De første tegn på demens er nemlig typisk dårlig hukommelse og vanskelighed ved at finde de rigtige ord, og det kan også bare skyldes alder, stress eller såmænd depression", siger Kasper Jørgensen og fortsætter:

"Vi kan jo også alle sammen være mere eller mindre distræte, uden at det er tegn på sygdom. Men begynder det at påvirke ens funktion i hverdagen, bliver det gradvist værre, eller går det pludselig markant ned af bakke, skal man være bekymret og kontakte lægen", forklarer han, og understreger, at det i øvrigt ikke altid er svigtende hukommelse, der melder sig som det mest fremtrædende symptom.

"Nogle typer af demens kan påvirke andre ting som sprog, adfærd og personlighed, før det påvirker noget andet. Nogle bliver fx mere aggressive, så man skal både holde øje med markante ændringer i hukommelse og adfærd", siger Kasper Jørgensen.

Hukommelsen svigter med alderen

De fleste mennesker får aldrig demens. Men der sker ganske rigtigt noget med hukommelsen, når vi bliver ældre, understreger Kasper Jørgensen, og det kan man godt komme til at forveksle med begyndende demens.

"Vi bliver dårligere til at huske og til at lære nyt og mere ufleksible rent mentalt. For at skelne mellem almindelig aldring og begyndende demens, må du derfor holde øje med, om det bliver værre, eller om du fx er stresset eller deprimeret, for det kan også gøre os mere glemsomme og forvirrede, men vil i mange tilfælde blive bedre igen med tiden", siger neuropsykologen og tilføjer, at det gør demens desværre ikke.

Men hvad er demens egentlig? Demens er ikke én sygdom, men mange, som typisk rammer i alderen 65 år og opefter. Faktisk dækker demens over mere end 200 forskellige sygdomme. Den mest udbredte er Alzheimers, der gradvist ødelægger hukommelsen, sproget og vores kognitive evner som fx problemløsning og koncentration.

Med andre ord forsvinder man jo langsomt, og det er med god grund, at demens også kaldes "de pårørende sygdom". For selvom den ramte stadig lever, kan han eller hun måske ikke kende sine nærmeste eller har forandret personlighed, og det kan føles som om, de allerede er væk. 

Fakta om demens

  • Op mod 89.000 danskere har en demenssygdom. Af dem er ca. 3.000 under 65 år.
  • Der er ca. 7.700 nye tilfælde hvert år.
  • Kvinder udgør ca. 57 % af alle ældre med demens.
  • Alzheimer er den mest udbredte demenssygdom, men 200 forskellige sygdomme kan give demens.
  • Hver 3. time dør en dansker af en demenssygdom.
  • 400.000 lever med en demenspatient i familien.

Kilder: Videnscenter for Demens og Alzheimerforeningen.

Få hjælp hos lægen

Der findes desværre ikke en blodprøve, der nemt kan afgøre, om man har demens. Men en lille kognitiv test hos lægen kan faktisk afsløre nogle af de mulige tegn, og lægen vil kunne henvise videre til udredning på hospitalet.

Det er dog ikke så tit den ramte selv, der ringer til lægen, men ret ofte pårørende, der opdager de første tegn, og pårørende, der derfor får den syge til lægen, forklarer Kasper Jørgensen, og det er heller ikke spor unormalt, at den ramte ikke selv forstår omfanget af sygdommen eller diagnosen.

"Jeg har siddet over for mange patienter og spurgt, hvordan det går med hukommelsen, og de siger, at det går fint, mens den pårørende ved siden af ryster på hovedet. Men desværre ryger selvindsigten og sygdomserkendelsen ofte også på et tidligt tidspunkt, og det kan være ganske frustrerende for den syge," siger Kasper Jørgensen.

Er du i tvivl, om din egen glemsomhed er normal eller bekymrende, eller oplever du tegn hos en pårørende, kan du enten kontakte din læge eller ringe til en demenskonsulent, tilføjer han. De findes i alle kommuner og kan rådgive dig eller komme hjem til dig og observere.

Læs også: Tryk dig til stærkere immunforsvar

Ingen kur

Man kan ikke kurere demens. Medicin kan dæmpe udviklingen af symptomerne i et halvt til et helt år, forklarer Kasper Jørgensen, men fra de første symptomer skal man regne med at have i gennemsnit otte år tilbage. Men det kan også gå væsentligt langsommere eller hurtigere.

Er man ramt, er det nok svært ikke at spørge "hvorfor lige os?" Der er bare ikke et endegyldigt svar, men nogle mennesker er faktisk mere udsatte end andre, siger Kasper Jørgensen, og det betyder, at man til en vis grad kan forebygge sygdommen.

"Hjertekarsygdom, diabetes, rygning, for højt blodtryk og kolesterol, overvægt og inaktivitet ser ud til at øge risikoen for demens. Derudover har hjernen godt af at blive brugt, så en lang uddannelse og et afvekslende job ser ud til at mindske risikoen", siger neuropsykologen, men understreger, at arvelighed og gener selvfølgelig også spiller ind, og derfor kan man godt blive syg uden nogen af risikofaktorerne.

Han opfordrer i øvrigt til, at man forsøger at holde fast i det liv, man hele tiden har levet, med de aktiviteter og venner, som man hele tiden har haft – i stedet for at lukke sig inde med sygdommen og gå helt i sort.

"Man er nødt til at se i øjnene, at man selv eller ens nærmeste er ramt af denne sygdom, men alligevel forsøge at få det bedste ud af livet her og nu. Det er selvfølgelig hårdt, og derfor kan det være en god ide at få hjælp fx i støttegrupper, som Alzheimerforeningen tilbyder", siger Kasper Jørgensen

Tegn på demens:

Der kan være mange tegn på demens, men her er nogle af dem, du bør være obs på – det er dog vigtigt at huske på, at de ikke behøver at være tegn på sygdom. Du kan se dem alle på alzheimer.dk.

  1. Du er glemsom
    Alle kan være mere eller mindre glemsomme i perioder, men det er ikke normalt at fare vild i kendte områder, spørge om det samme flere gange eller glemme noget, man lige har lært.
  2. Sproget driller
    Alle kan have svært ved at finde det rette ord eller gå i stå midt i en sætning. Men det er ikke normalt, hvis du ikke kan komme videre i samtalen eller kalder ting noget helt forkert.
  3. Du har svært ved at finde ting
    De fleste har prøvet at lede febrilsk efter bilnøglerne eller fjernbetjeningen. Men det er ikke normalt at lægge mobilen i fryseren eller anklage andre for at stjæle ting, der er blevet "væk".
  4. Din personlighed og humør ændrer sig
    Alle kan have en dårlig dag, og der er heller ikke noget mærkeligt i at ændre holdning over tid. Men det er ikke normalt at blive vred, bange eller forvirret, uden der er en åbenlys årsag.
  5. Du er forvirret
    Alle kan komme i tvivl om, hvilken dag på ugen det er, men det er ikke normalt ikke at vide, om det er sommer eller vinter, eller at glemme, hvor du er henne.

Kilde: alzheimer.dk og Videnscenter for Demens

Ældresagen har udviklet en vejledende demenstest, som du kan tage på aeldresagen.dk. Du kan også opsøge råd og vejledning hos Demenslinien på telefon 58505850.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sygdom og Hjernen