Derfor kaster nogle mennesker altid op, når de bliver fulde

Du kender det sikkert. Nogle i din vennekreds kan drikke shots hele natten uden at ”gå under”, mens andre bare skal have en øl eller to, før de ligger på toiletgulvet og kaster op resten af natten.

Og det ville være behjælpeligt, hvis man opfandt en pille, så man undgik sidstnævnte. Noget tyder dog på, at det er genetikken, der spiller ind, når det kommer til, hvordan vores forskellige kroppe reagerer på alkohol. Det forklarer Janne Tolstrup, der er forskningsleder og ph.d. ved Statens Institut for Folkesundhed.

- Der er stor forskel på, hvordan vi reagerer. Det er som med alle mulige andre ting, at nogle kan tåle det ene, men ikke det andet. Og nogle kan tåle meget, mens andre ikke kan tåle så meget, siger Janne Tolstrup, der forklarer, at opkast er kroppens måde at sige fra på.

- Kroppen forsøger at skille sig af med giftstofferne. Det er en sund reaktion.

Løsningen er mådehold

Og selvom det er en sund reaktion, så er det nok de færreste, der synes, at det er super charmerende at kaste op midt på dansegulvet foran sin seneste scoring. Men for at undgå det, er der desværre ikke opfundet en pille endnu. I stedet er den barske virkelighed, at du skal lære dig selv og din krop bedre at kende.

- Løsningen hedder mådehold. Du kan prøve at drikke langsomt, for der går mellem 30-60 minutter – faktisk helt op til 90 minutter, hvis du lige har spist – til den fulde virkning indtræffer, siger Janne Tolstrup, som anbefaler, at man holder en lille pause mellem hver genstand, så man løbende kan mærke, hvor påvirket man er.

LÆS OGSÅ:Sådan får du den perfekte brandert

Nogle kaster op, andre mister hukommelsen

Mens nogle i vennekredsen kaster op og går hjem, er der andre, som fester videre til den lyse morgen – dog uden at kunne huske specielt meget dagen derpå.

• Der er nogle mennesker, som ikke har en stopklods. De har enormt stor trang til at drikke alkohol og kan ikke rigtigt stoppe. Statistisk set har de med den type adfærd en større risiko for at havne i et misbrug.

Denne artikel er oprindeligt udgivet i 2017, og genudgivet d.12.12.2019 efter aftale med forskningsleder Janne Tolstrup.