-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Heidi sagde sit rengøringsjob op og lever i dag af at gå
Da Heidi Møller for ni år siden inviterede til en fælles gåtur, var målet at holde vægten og være sund. Men turen forandrede hendes liv. I dag har hun kvittet rengøringsjobbet og bruger det meste af sin tid på at sætte den ene fod foran den anden.
Uanset om solen skinner, og termometret viser 25 grader, eller om det øsregner, blæser eller sner, mødes mellem 10-15 mennesker hver tirsdag klokken 15 ved hovedtrappen til Designskolen i Kolding.
Her stimler de sammen til et gruppebillede. Og så vandrer de i samlet trop ud i byen. Én af dem er 50-årige Heidi Møller. For ni år siden startede hun dette gå-fællesskab.
"Jeg var sund, rask og glad, men jeg kendte alle fordelene ved at motionere og kunne godt se, at jeg var bagud på point. Men jeg hader sport, til gengæld elsker jeg chokolade," griner hun og fortsætter:
"Jeg havde hørt læge Bente Klarlund sige, at fra vi er 30 år, tager vi 800 gram på om året. Så jeg besluttede, at nu skulle det være. Jeg gad ikke løbe og brød mig ikke om at gå i fitnesscenter eller til holdsport, så det virkede oplagt at gå."
Én mødte op
Heidi måtte dog sande, at det var lettere sagt end gjort. Selv om hun gang på gang lavede en aftale med sig selv, kom hun aldrig ud ad døren.
"Det bandt ikke hårdt nok. Så jeg sagde til John, min mand: ”Nu laver jeg en hjemmeside og inviterer alle, der har lyst til at gå en tur med mig, for så er jeg værtinde, og så kan jeg ikke bare blive væk.”
Selv om Heidi intet anede om webdesign, lykkedes det hende at stable en hjemmeside på benene, og samtidig fik hun lov til at sende en mail til de 500 ansatte og studerende på Designskolen i Kolding, hvor hun dengang gjorde rent og hjalp til i kantinen.
"Jeg var sikker på, at mindst halvdelen af dem, der fik mailen, ville dukke op," husker Heidi.
Men det gjorde de ikke.
"Klokken 15 kom der én studerende, Marie," fortæller Heidi.
"Hun gik en tur sammen med mig, og da vi kom tilbage, sagde hun, at det havde været hyggeligt, og det ville hun gerne igen. Det overbeviste mig om, at jeg havde gang i noget rigtigt."
Ingen må føle sig alene
Heidi var altså ikke slået ud af det beskedne fremmøde, så hun oprettede en facebookgruppe, delte flyers ud i Kolding og spredte budskabet til alle, hun stødte på.
Tirsdag efter tirsdag dukkede der flere op ved Designskolen for at gå tur med hende.
"Jeg kan huske den første gang, der stod ti personer. Jeg blev helt stresset, for jeg anede ikke, hvordan jeg skulle nå at snakke med alle," siger Heidi.
"Jeg går meget op i værtsrollen, for jeg tror, det er vigtigt, at der står én og tager pænt imod dig, når du kommer. Mange kommer alene og kan godt have følelsen af, at alle andre kender hinanden. Den usikkerhed vil jeg gerne mane i jorden. Men folk er virkelig gode til at tale med hinanden, og der opstår mange venskaber."
Farvel til rengøringen
Heidis gå-klub blev hurtigt mere end blot en ugentlig aktivitet, for den blev startskuddet på en ny retning i hendes liv. Da hun mærkede effekten af den ugentlige spadseretur, begyndte hun at ændre vaner, og i dag viser skridttælleren langt de fleste dage mellem 12- og 15.000.
"Der sker noget både fysiologisk, psykisk og mentalt efter en gåtur. Efter en gåtur er min pytknap kæmpestor, og min jahat ligner en sombrero," griner Heidi.
Men gåturene har også på anden vis vendt op ned på Heidis hverdag. De første skridt i Kolding gav hende en mission: intet mindre end at redde den danske folkesundhed.
I slutningen af 2016 kvittede hun derfor jobbet som rengøringsdame, og siden har hun været selvstændig med virksomheden Gå Mig Glad.
"Vi ved, at vi skal lukke munden og lette os, hvis vi vil tabe os, og vi ved, at det er sundt at motionere. Vi mangler ikke viden, men handling," siger Heidi.
"Vi sidder alt for meget ned, og det bliver vi simpelthen dødssyge af. Jeg arbejdede engang som postbud, og der sad vi kun ned, når vi holdt pause. Nu sidder vi ned hele tiden og kommer kun op at stå, når vi holder pause. Hvis vi skal ændre det, er vi nødt til at hjælpe hinanden."
Gå med telefonen
I dag hjælper Heidi virksomheder til at holde gående møder og konferencer, ligesom hun uddanner såkaldte gå-værter og laver gå-events, blandt andre sammen med Coop, og hun holder foredrag over hele landet.
"Dem med de mest stillesiddende job går kun mellem 1.700 og 2.300 skridt på en arbejdsdag, og det er dem, der kan få mest ud af at bevæge sig mere," siger Heidi.
"Det er en kæmpe misforståelse, at vi skal gå halve og hele timer. Bare fem minutter tre gange om dagen gør en forskel. Man skal bare ændre små ting. Jeg sidder for eksempel aldrig ned, når jeg taler i telefon. Selv om den ringer klokken 20.30, tager jeg headset, jakke og sko på, og så går jeg en tur."
Det havde hun aldrig drømt om, da hun og Marie gik den første tur for ni år siden. Men hun er taknemlig for de gå-venner, som gennem årene er dukket op og har spadseret med hende.
Uden dem var hun aldrig kommet af sted.
"Jeg har ingen sundhedsfaglig baggrund; jeg var bare én, der tog et initiativ. Det er vildt at opleve, hvordan det radikalt har ændret mine fantastiske gå-venners liv, ligesom det radikalt har ændret mit. Vi har alle fået det bedre, vi har fået nye venner, tilflyttere har lært nogen at kende – og jeg lever i dag af at gå."