Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

lær at huske bedre

lær at huske bedre

Hjernegymnastik: Sådan bliver du bedre til at huske

Hvorfor kan du pludselig ikke huske din pinkode, eller hvor du lagde dine nøgler? Og kan du sove og spise dig til en bedre hukommelse? Vi har søgt svar hos to hjerneforskere.

1. Hvilken rolle spiller hukommelsen?
Hukommelsen er viklet ind i stort set alt, hvad vi foretager os, og der findes flere forskellige former for hukommelse, som spiller hver sin rolle for vores adfærd og tænkning, f.eks. stedhukommelsen, der giver os evnen til at huske, hvor bestemte ting befinder sig, og den emotionelle hukommelse, der husker os på, hvad der er godt og skidt og sørger for mål og retning i tilværelsen. Vores minder er dermed ikke blot forudsætningen for, at vi kan huske fortiden, men også for at vi kan håndtere nutiden og forberede os på fremtiden.

2. Hvorfor husker vi noget bedre end andet?
Vi husker bedst det, som betyder noget for os, samt oplevelser, der enten har medført succes eller fiasko, eller som har vakt en følelsesmæssig reaktion i os. Er man f.eks. interesseret i fodbold og ved en masse om det, husker man bedre nye informationer, som har med fodbold at gøre. Mens det kan være sværere at lære noget nyt om elektromekanik, hvis man aldrig har beskæftiget sig med det før.

3. Hvorfor glemmer man pludselig pinkoden, man har haft i syv år?
Vi glemmer nemmest alt det, som vi finder kedeligt eller ligegyldigt. Pinkoder er noget af det, vi typisk glemmer, og årsagen er, at fire tilfældige tal ikke har nogen tydelig sammenhæng med vores øvrige viden. Der er derfor ikke nogen nem måde at finde dem frem af hukommelsen på, hvis man af en eller anden grund har glemt den. Er det en kode, man har brugt længe, vil man kunne huske de bevægelser, man laver, når man taster koden ind, og dermed har man måske en chance.

4. Er der grænser for, hvor meget vi kan huske?
Både ja og nej. Den fysiske grænse for, hvor meget vi kan lagre i hjernen, er så astronomisk, at den i praksis ingen betydning har. Problemet er, at det, vi gerne vil kunne huske, først skal indlæres. Det er med andre ord indlæringen, som sætter den egentlige grænse for vores hukommelse. Det er derfor også den, som man skal fokusere på, hvis man vil blive bedre til at huske.

5. Hvad kan gøre hukommelsen dårligere?
Der findes mange forskellige stimulanser, som har en negativ effekt på hukommelsen. Alkohol er en af dem. En af årsagerne er, at de områder af hjernen, som er hovedansvarlige for vores indlæring, er sårbare over for påvirkninger udefra. De bliver derfor tidligt ramt, når hjernen påvirkes negativt. I det omfang hukommelsen rammes af alderen, er der snarere tale om, at den måde vi lærer nyt og husker gammelt på, forandres. Det bliver typisk sværere at hitte rede i flere forskellige informationer på en gang. Omvendt kan man opleve, at ældre har en bedre intuitiv forståelse for, hvordan man løser et bestemt problem i kraft af sin erfaring.

6. Hvorfor bliver man mere glemsom?
Stress, travlhed og for lidt søvn kan spille ind på, hvor godt man husker. Hjernen har brug for at fordøje det, man indlærer eller oplever, hvis man skal kunne huske det fremover. Er der ikke mulighed for det, husker man dårligere. Er man oppe i årene, kan det være en god ide også at holde øje med tegn på begyndende demens – om ikke andet for at få professionel hjælp til at få afkræftet sin mistanke.

7. Hvad kan vi gøre for at træne vores hukommelse?
Det korte svar er: at bruge den! Typisk bliver man kun bedre til det, man aktivt træner, og hjernen har godt af at blive holdt i gang. Jo mere vi læser, lærer nyt og bliver ved med at bruge den viden, vi har samlet sammen, jo bedre vil man utvivlsomt være stillet.
Der findes tre grundprincipper for, hvordan vi bedst lærer:
1: Indlæring som en aktiv proces. Vi er langt bedre til at huske det, som vi selv har fundet frem til, end det vi har fået at vide af andre.
2: Vi er ikke gode til at lære hvad som helst. Visse informationer er lettere at huske end andre, og det afhænger også af, hvad vi ved i forvejen.
3: Effektiv indlæring handler ikke kun om at lære meget, men også om at lære det rigtige. Det er afgørende for en vellykket indlæring at sørge for at lagre det rigtige og glemme det forkerte.

8. Er der mad, der styrker hukommelsen?
Helt generelt må svaret være sund kost. Fiskeolier bliver ofte fremhævet som godt for hjernen. Der er dog kritiske røster, som har sat spørgsmålstegn ved, om fiskeolie er den ”mirakelmedicin” for hjernen, som den af og til udråbes som. Så vores råd bliver ikke meget bedre end at spise sundt og varieret.

9. Hvilken rolle spiller motion for hukommelsen?
Motion har en stor effekt på hukommelsen. En af forklaringerne er, at der i forbindelse med motion frigives et særligt stof kaldet BDNF, som er gavnligt for de nerveceller i hjernen, der er involveret i indlæringen og lagring af vores hukommelsesspor. Der skal forholdsvis lidt til, før man kan se en effekt. Selv blot 20 minutters moderat intens motion om dagen har vist sig at gøre en forskel på, hvor godt man husker helt dagligdags ting.

10. Kan man sove sig til en bedre hukommelse?
En god hukommelse er en af de få ting her i livet, man kan komme sovende til. Søvn er nemlig en helt afgørende faktor for, hvor effektivt hjernen lagrer det, vi har lært. Mens vi sover, defragmenterer og samler hjernen den nye viden sammen, så det i fremtiden bliver nemmere at fremkalde hvert enkelt minde. Selv en kort lur på 1-2 timer kan gøre underværker for hukommelsen.

SE OGSÅ: Peter Lund Madsen: Lyst til sødt? Det er hjernen, der driller

SE OGSÅ:  Spis dig til skarpere hjerne, fladere mave og bedre humør

SE OGSÅ: Immunforsvar: Kan du spise dig til færre sygedage?

Eksperterne

Thomas Thaulov Raab; Forfatter, foredragsholder og hjerneforsker
Peter Lund Madsen; Forfatter, læge og hjerneforsker.

Læs mere i bogen: Hukommelsen, Fadl’s Forlag, 350 kr.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil