Kræftforsker: „Jeg er nødt til at gøre en forskel”

Navn: Anne Tjønneland.

Alder: 54 år.

Job: Dr.med., ph.d., forskningsleder og overlæge ved Kræftens Bekæmpelse og leder afdelingen for Kost, Gener og Miljø.

Priser & artikler: Feminas Kvindepris 2010, William Nielsens Fonds Hædersgave 2011. Forfatter til doktordisputats om forebyggelige risikofaktorer for brystkræft. Forfatter og medforfatter til over 600 videnskabelige artikler. Leder på det store nordiske projekt HELGA om fuldkorn.

Privat: Gift med gymnasiekæresten Steen, som er ingeniør og økonom. Bor i Gentofte. Mor til to døtre på 27 og 25 år og en dreng på 18 år. Bliver snart mormor for første gang.

Sport: Løber og dyrker ashtangayoga to gange om ugen. Cykler. Mediterer en halv time hver morgen.

Hvornår kan man egentlig undvære sin mor? Det spørgsmål stillede Anne Tjønnelands ældste datter på 27 år for nylig. Med tilføjelsen: „TÆNK, hvad du er gået igennem for at få mig”. Anne Tjønneland kommer til at grine. Hendes datter er gravid for første gang. Og selv om fødslen tårner sig op som et bjerg af bekymring og forventning – så er det jo først på den anden side, at udfordringerne virkelig venter: Et helt liv med cykelstyrt og ballonrejser, som vi helst skal have de børn nogenlunde helskindede igennem.

– Hvad svarede du din datter?

– At når rollerne bliver byttet rundt, og du skal til at passe på mig… så kan det være, at du godt kan undvære mig. Og så er smilet der igen hos Anne Tjønneland, 54. Det pibler ud mellem sprækker og tankestreger, mens vi bevæger os rundt om det emne, der viser sig at være et tema i Anne Tjønnelands liv, og reelt er – ja, dødsensalvorligt: For hvorfor bliver nogle børn tvunget til at undvære deres mor alt for tidligt? Og kan vi med sundere valg undgå, at dét sker? Anne Tjønneland har selv måttet sige farvel til sin mor, som for et år siden valgte passiv dødshjælp efter diagnosen uhelbredelig kræft. Men hun havde et godt og levet liv bag sig – og dét gør en kæmpe forskel. I forhold til at kunne give slip og finde fred med at undvære det menneske, man elsker, siger Anne Tjønneland.

– Jeg var kun 24 år, da jeg var færdiguddannet som læge. Under min uddannelse var jeg på en afdeling med leukæmi. Dér blev jeg virkelig bange og besluttede, at jeg aldrig mere ville arbejde med kræft. Det var ikke sygdom og død, der skræmte mig. Det oplever du jo hele tiden som læge. Det var kræftens karakter og meningsløsheden.

– Så… du ville ikke arbejde med kræft. Og du har ikke lavet andet siden?

– Ja. Det er rigtigt.

Den varme latter er tilbage i kontoret i Kræftens Bekæmpelses enorme domicil på Strandboulevarden i København. Hvor der er billeder af Anne Tjønnelands tre voksne børn i norske fjelde på opslagstavlen.

VÆGT ER VIGTIGERE END MOTION

Anne Tjønneland er kvinden, der opdagede, at alkohol er en enorm risikofaktor for kvinder i forhold til brystkræft. Hun er overlæge ved Kræftens Bekæmpelse og leder af enheden for Kost, Gener og Miljø ved Center for Kræftforskning. Og hun står bag den enorme befolkningsundersøgelse „Kost, kræft og helbred”, hvor 57.000 mennesker i 1993 og igen 2000 fik kortlagt deres livsstil og bl.a. fortalte, hvordan de spiste, motionerede, røg – og drak.

– Danske kvinder drikker meget. Virkelig meget i sammenlignet med kvinder i andre europæiske lande. Jeg elsker også et godt glas vin. Men alkohol er bare den allerstørste, direkte årsag til brystkræft hos danske kvinder, som vi selv har indflydelse på, uanset om det er vin, øl og spiritus.

– 15-20 procent af alle brystkræfttilfælde i Danmark kan undgås, hvis vi ikke drikker mere end et par glas om ugen. Så mit råd er: Gem vinen til fredag aften eller weekenden. Der er jo alligevel tit en anledning. Det kan virke harmløst lige at tage et glas eller to en hverdagsaften – eller måske en del mere, når du er i byen med veninderne, men du kommer så hurtigt over den grænse, hvor det ikke er harmløst. Det er puslespillet – alle faktorerne i vores livsstil – der fænger Anne Tjønneland, der har brugt hele sit arbejdsliv på at finde de områder, hvor vi selv kan gøre en forskel.

– Hvad kan du så med sikkerhed sige om sundhed?

– At det er livsstil, der slår os ihjel: rygning, alkohol, for lidt motion og for meget mad. Overvægt er en stor faktor.

– Men siger man ikke, at det er sundere at veje lidt for meget og dyrke motion – end at være tynd og fysisk inaktiv?

– Jo, men du kan ikke stille det så enkelt op. Overvægt ændrer dit stofskifte og øger din risiko for en lang række kræftsygdomme, sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme. Det er farligt at være for tyk, helt enkelt. Mit allervigtigste kostråd er: Du må ikke veje for meget. Det er langt vigtigere, end om du får tre eller seks stykker grønt om dagen, eller om du spiser økologisk. Hvor sund er hun så selv? Forskeren, der i søvne kan opremse procentsatser og risikofaktorer. Anne Tjønneland løber et par gange om ugen, mediterer hver morgen i en halv time og dyrker ashtanga-yoga to gange om ugen. Hun får sine to skiver fuldkornsrugbrød hver dag. Drikker kun vin i weekenden. Kan sagtens spise godt, langtidshævet brød, men rører aldrig hvidt birkesbrød fra bageren. Det smager jo ikke af noget, siger hun. Forarbejdet kød går hun udenom, til gengæld får hun godt med grønt – ikke nødvendigvis økologisk, for hun har endnu ikke set dokumentation for, at det gør en forskel. Det er grønsagerne i sig selv, der giver effekten, siger hun. Men på ét punkt har hun aldrig haft behov for forskningsmæssige beviser: yogaen. For hun kan mærke resultatet.

– Jeg startede for seks år siden. Jeg var inde i en periode, hvor jeg var stresset og følte mig som cirkusartisten, der løber rundt i manegen og forsøger at holde alle de snurrende tallerkner i gang. Yogaen forandrede mit liv, jeg kan ikke leve uden, og jeg kan stadig cykle hjem efter en time og tænke:

„Hvor ville jeg ønske, at alle kunne prøve den følelse.”

– Hvorfor betyder det så meget for dig?

– Fordi jeg har mange tanker i hovedet og svært ved at slukke for dem. Men i yogaen er jeg helt koncentreret om krop og bevægelse, og det gør, at alting kommer lidt på afstand. Jeg kan bedst forklare det, som om at jeg bliver ”nulstillet”. Jeg kan også vågne helt speedet og tænke: „Hvad er det, jeg skal i dag?”, og der er morgen-meditationen god.

MIN MOR VALGTE PASSIV DØDSHJÆLP

For et år siden fik Anne Tjønneland kræften tæt ind på livet i en anden form end forskningsresultater. Hendes 83-årige mor fik konstateret fremskreden og uhelbredelig kræft i æggestokkene.

Og sagde selv stop.

– Hun sagde: „Jeg bliver ikke rask, og jeg gider ikke være med til det, der så er tilbage.” Hun havde ret, man kunne have rettet hende op med kemo, men højst i nogle måneder – det ville hun ikke. Hun sagde til mig: „Du kan godt gå ud og sige, at jeg ikke skal have mere væske eller føde intravenøst.” Sådan gør man i Danmark, hvor vi ikke må give aktiv dødshjælp. Hun fik kun isterninger. Det tog seks dage.

– Havde du ikke lyst til at stoppe det og give hende noget vand?

– Nej. Det var sindssygt hårdt.

Men også smukt. Før tænkte jeg, at det bedste må være bare at falde om, og så er det slut. Men min mor var klar de første fire-fem dage. Vi havde tid. Tid til, at alle fik sagt farvel.

– Hun fortalte ting om sit liv og sin barndom, som jeg ikke før havde hørt. Jeg har to brødre, vi skiftedes til at sove der. En morgen, hvor vi vågnede, sagde hun: „Jeg tænkte, om jeg var død, men så kunne jeg høre, at du trak vejret”. Anne Tjønnelands bløde latter lægger sig rundt om ordene.

Der er klart forskel på, hvornår i livet det er i orden at sige farvel – og skulle undvære sin mor.

– Bagefter tænkte jeg over, om der var mere, jeg skulle have sagt. Men der er jo ikke så meget andet at sige, end at man har været glade for hinanden.

ANNES 7 SUNDE RÅD

1. Ryg ikke. Rygning er årsag til 100 forskellige sygdomme og den direkte årsag til en tredjedel af samtlige kræfttilfælde. Hver anden ryger dør pga. rygning.

2. Hold vægten. Det er mit vigtigste kostråd: Spis ikke for meget. Overvægt øger din risiko for bl.a. sukkersyge, hjertekar- sygdomme, brystkræft og kræft i tyktarmen, bugspytkirtlen og spiserøret.

3. Drik maks. 7 genstande om ugen. Gerne mindre. Du har en markant øget risiko for brystkræft, hvis du drikker mere end ét glas vin om dagen. Risikoen stiger med ti procent for hvert ekstra glas, du drikker. Mit råd er: Gem vinen til weekenden, lad den stå i hverdagen.

4. Spis fuldkorn. De har en beskyttende effekt i forhold til bl.a. hjertekar- sygdomme, sukkersyge og tyk- og endetarmskræft − bedre end fibrene i grønsager. 90 g fuldkorn dagligt sænker din risiko for tarmkræft med 17 %.

5. Maks. 500 g kød fra de firbenede dyr om ugen. Spiser du for meget kød fra okse, gris og lam (især kødpålæg), har du øget risiko for tarmkræft. Fjerkræ og fisk har ikke samme effekt.

6. Spis grønt. Så meget, du har lyst til, gerne til alle måltider, men nøjes med et til to stykker frugt dagligt.

7. Dyrk motion. Vær aktiv en halv time hver dag, og gør det til en del af hverdagen. Vi er skabt til at bevæge os.

Det bedste, jeg ved

Bog: Lykke-Per af Henrik Pontoppidan

Designer: Helmut Lang

Træning: Yoga og løb i skoven med min gode veninde

Musik: Leonard Cohen & Ray Charles

Skønhedsprodukt: Ole Henriksen

Ferie: Shopping i New York, yogaretreat eller vandretur i Norge