Lotte Paarup
SPONSORERET indhold

Lotte sidder hver morgen i en tønde med regnvand - og træner noget, som mange gerne vil være bedre til

Fodmassage, daglige gåture og koldvandsbade er vigtige ingredienser i fysioterapeut og åndedrætsekspert Lotte Paarups sunde hverdag. Men det er særligt, når hun arbejder bevidst med sit åndedræt, at hun føler sig allermest sund – både fysisk og mentalt.

Af: Pernille Lewinsky Kofoed Foto: Hanne Fuglbjerg
08. aug. 2023 | Sundhed | ALT for damerne

Mit åndedræt er mit mentale anker, og derfor træner jeg det bevidst ved hjælp af bittesmå øvelser eller teknikker flere gange om dagen.

For mig handler sundhed naturligvis om, at jeg føler mig fysisk og mentalt stærk og i balance, men det handler også om alt det, som man ikke umiddelbart kan mærke, og som foregår på celleniveau, herunder hvordan jeg trækker vejret og ilter min krop. I det daglige beskæftiger jeg mig meget med åndedrættet, og hvordan man bruger det optimalt. At tage mig af mit åndedræt skaber ikke kun ro, overblik og nærvær, det hjælper mig også til at mærke min krop og skabe balance – både fysisk og mentalt.

Jeg masserer mine fødder og hænder som det første om morgenen, mens kaffen løber igennem. Massagen grounder mig og er med til at forbinde min hjerne og min krop. Den skaber også den ro, der gør, at jeg kan starte min dag trygt og godt og er i stand til at navigere i dagens mange gøremål og aktiviteter og træffe de rigtige beslutninger – særligt de dage, hvor tingene virkelig peaker, eller når livet slår knuder.

I min baghave står en stor regnvandstønde med vand. Hver morgen, når jeg har smurt børnenes madpakker, sætter jeg mig i det kolde vand, mens jeg betragter himlen og tjekker ind i mit åndedræt. Det tager maks. fem minutter, men det sætter seriøst gang i blodcirkulationen og energien og giver mig et fantastisk mentalt boost og følelsen af at mærke mig selv og lige sige goddag til min krop.

Naturen betyder rigtigt meget for mig, og det er vigtigt for mig, at jeg føler mig forbundet til den. Til daglig arbejder jeg i Herlev, hvor der er betonbyggeri over det hele – noget jeg ikke trives særligt godt i – og derfor prøver jeg på forskellig vis at tænke naturen ind i min hverdag i små, bitte bidder og i meget af det, jeg foretager mig.

Jeg elsker at gå, cykle og svømme udenfor, og om vinteren går jeg f.eks også ud med skrald eller tømmer postkassen på bare tæer, for det er vidunderligt lige at mærke jorden under fødderne. Jeg har desuden fået sat et shelter op i min have, hvor det er meningen, at jeg skal sove det meste af sommeren.

Anbefalet til dig