"Kald mig bare hellig… for det er jeg sgu!"

Anna Bogdanova: „Kvinder får intet ud af at overtræne”

Først overtrænede hun og gik ned med stress. Nu brænder hun som personlig træner og sundhedsskribent efter at lære kvinder, hvordan de bliver stærke, flotte og stressfri med en minimal indsats. Det handler for Anna Bogdanova om at træne på den rigtige måde og med den rette intensitet – og slippe fri af kostfanatisme og vægtbesættelse.



Møder du tit den holdning, at du er en motionsfanatiker?
– Ikke mere. Det skyldes nok, at jeg har skrevet bogen „Skyhøj forbrænding”, der handler om, at fire gange femten minutters træning om ugen er nok. Men jeg har været fanatisk for år tilbage, før jeg blev personlig træner. Dengang var jeg projektleder, havde styrkeløft som hobby og trænede én til to timer hver dag. Jeg gik kun op i muskler og talte proteiner hele tiden. Til sidst brød min krop sammen. Samtidig blev mit job mere og mere krævende, og jeg blev sygemeldt med stress.

 Efter det er jeg holdt op med at være fanatisk. Et par gange om året i tre uger træner jeg to timer om ugen samlet set, og ellers træner jeg en til halvanden time om ugen. Derudover er jeg aktiv, men ikke typen, der cykler lange ture hele tiden. Der er for mange andre ting, jeg synes er sjove.

SE OGSÅ: Her er de bedste genveje til en tårnhøj forbrænding

Hvad er din mission?
– At hjælpe kvinder med at finde rundt i træningsjunglen. Der skal ikke så meget til for at opnå den form og styrke, de vil have, bare de griber det an på en smart måde. F.eks. bliver de ikke stærkere af at give den hundrede procent gas hele tiden. Kroppen skal restituere.

Alle, der dyrker styrketræning på et seriøst plan ved, at man skal skifte i intensitet, hvis man vil øge knoglemassen og få en stærkere muskelmasse. Mit råd er, at man ikke skal jage en øget puls og det at få sved på panden. Det er vigtigere at blive stærk først, så du kan håndtere en større mængde træning. Du skal have fat i dine baldemuskler, mavemuskler og rygmuskler. Derefter kan du fokusere i en periode på fedtforbrænding.

SE OGSÅ: Sig farvel til fedtet: 10 gode grunde til at styrketræne

Hvorfor er det så vigtigt at træne og spise sundt?
– Træning gør jo, at man har energi til alle de andre sjove ting i sin hverdag. Det giver energi, overskud og en krop, der er mere modstandsdygtig. Man kan se musklerne som vores sukker- og fedtstøvsuger og forbrændingsmekanisme.

Hvis du ikke har en aktiv muskelmasse, render du uvilkårligt panden mod en mur, selv om du er nok så ihærdig med din kur. Eller sagt på en anden måde: Hvis du kun fokuserer på kost, skal der ingenting til, før du tager på. Men fokuserer du på at blive stærkere og føle dig som en fjeder i kroppen, får du mange sidegevinster. Bl.a. bliver du bedre til at forbrænde. Du bliver også bedre beskyttet mod sygdom. Når musklerne arbejder hårdt, udsender de nemlig nogle hormonlignende stoffer, som styrker vores immunforsvar. Så er der mange, der siger, at du bare skal finde en træningsform, der er sjov, så er det fint. Men skal din motion give effekt, skal du styrketræne ved siden af.

Har du selv været fanatisk omkring mad?
– Ja, jeg har været igennem alt med at udelukke forskellige fødevaregrupper. Da jeg blev gravid, havde jeg så meget kvalme, at jeg kun kunne spise ciabattabrød, Den Leende Ko-ost og appelsinjuice. Det var forfærdeligt, jeg kunne slet ikke spise grønsager. Men jeg fandt ud af, at jeg hverken blev tyk eller slap af det.

Efter jeg har født og er blevet mere large med at spise kulhydrater, har jeg faktisk fået en bedre appetitregulering, tabt mig, fået mere energi og er blevet i bedre humør. På en low carb-kur kan man godt komme i dræberhumør. Jeg skal stadig have mine grønsager hver dag, ellers får jeg det dårligt. Men jeg spiser også slik og is. Indimellem går jeg lidt for meget amok, så skærer jeg ned igen. Jeg er dog stadig fanatisk med, at det skal være lavet af ordentlige råvarer, der går jeg ikke på kompromis.

Går du op i din vægt?
– Overhovedet ikke. Et lineært vægttab er slet ikke ønskeligt, for det betyder, at du mister muskelmasse. Og taber du dig ikke, er det en alt for nem grund til straks at smide al kampgejst omkring træning væk. Besættelsen af vægt skal stoppe. Jeg siger til mine klienter, at de ikke nødvendigvis skal tabe sig det første lange stykke tid i mine programmer. Det er vigtigere at ommøblere kroppen, så de ser bedre ud i spejlet.

SE OGSÅ: Slankekure: Hvornår virker de - og hvornår virker de ikke?

Hvad er din egen største drivkraft til at holde dig sund?
– Måden jeg har det på, når jeg får trænet og spiser mine grønsager. Så er det rart at være mig, og jeg føler mig ikke kørt over. Når jeg arbejder for meget og spiser for meget chokolade og træner for lidt, kan jeg mærke, at min hjerne er sløv og min energi i bund. Jeg kan også godt lide tanken om, at jeg ved at investere i min knogle- og muskelmasse på den lange bane medvirker til at holde mig selv ung hormonelt set og sikrer, at jeg kan have en aktiv livsstil længere.

Falder du i indimellem og synder for meget?
– Ja. Da jeg lige havde fået min søn, og min mor var ved at dø af brystkræft, var det min overlevelse at spise chokolade fra Summerbird hver dag. For nylig blev det så opdaget, at jeg havde celleforandringer, og jeg fik et keglesnit. Jeg var meget bange og måtte lige diskutere med mig selv, om det havde noget med min livsstil at gøre. Skulle jeg droppe al sukker og kun leve af grønsager? Men så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke ville lade frygten gøre mig fanatisk. Det er virkelig ikke sundt. Jeg er frikendt nu, heldigvis.

På et område er jeg dog benhård. Jeg går meget op i ikke at blive stresset. Hvis der er nogle opgaver, jeg ikke magter, aflyser jeg dem. For meget arbejde er mere skadeligt for mig end at spise en flødebolle.

NAVN: Anna Bogdanova.
ALDER: 30 år.
PRIVAT: Bor med sin mand og sin søn på tre og et halvt år i Lyngby.
KARRIERE: Har dyrket styrkeløft på konkurrenceplan. Er uddannet i forandringsprocesser på CBS, ernæringscoach og bevægelsesspecialist. Arbejder som personlig træner, coach og sundhedsskribent. Er forfatter til bogen „Skyhøj forbrænding” og står bag bestsellerprogrammet „Balder uden buler”.
LIVSPROJEKT: Via sine bøger og træningsprogrammer at lære kvinder, at de ved at gribe træningen rigtigt an, kan opnå den form og styrke, de vil have, uden at hænge ud i timevis i træningscentret.
SE MERE PÅ: annabogdanova.dk

MØD UMAHRO CADOGAN PÅ NÆSTE SIDEUmahro Cadogan: „Jeg gider ikke spilde tid på kedelig mad”

En lang sygdomsperiode fik ham til at suge viden til sig om mads indvirkning på kroppen. Han lærte ikke bare at spise, så han blev rask, men også hvordan han fik det til at smage fantastisk. I dag ser Umahro det som et livsprojekt at få alle til at bruge mere tid på at spise sundt på den eventyrlige og velsmagende måde.



Møder du tit mænd, der synes, det er tøset at gå så meget op i sund mad, som du gør?
– Nu træner jeg meget og er af samme grund ret muskuløs, derfor er det sjældent, at nogen forbinder den stereotyp med mig. Men jeg møder mange mænd, der siger, at grønsager er noget fucking kaninfoder. Så plejer jeg at sige, at det har de da fuldstændig ret i. Men måske skulle de overveje, hvilke to karakteristika man tilskriver kaniner, nemlig energi og libido. Hvis de vil have kaninpower, hvad tror de så, de skal spise? Så plejer tiøren at falde hos flere.

SE OGSÅ: 7 opskrifter: spis dig til flad mave

Hvorfor blev du tændt på at spise sundt?
– Jeg var ikke ret gammel, da jeg ville have det, de voksne spiste og gik op i, hvordan det smagte. Min far kommer fra Barbados, og jeg smagte min farmors hjemmelavede chilisauce, længe inden jeg kunne tale rent. Jeg flyttede til Beijing med min familie, da jeg var 12 og læste senere i Hongkong, til jeg var 18. I de år gik jeg ivrigt på gastronomisk opdagelse. Som 18-årig vendte jeg tilbage til Danmark, egentlig bare for at holde et sabbatår, inden jeg skulle videre til England og læse.

Men så blev jeg syg og endte med at gå ned med kronisk tarmbetændelse, reaktiv gigt, nedsat leverfunktion og andet, der bl.a. betød, at jeg tabte mig 40 kg. Jeg var sygemeldt i flere år. Sundhedsvæsnet kunne ikke gøre mig rask. Af hospitalet fik jeg besked på at komme tilbage, hvis jeg fik det værre. Så jeg begyndte at søge viden om, hvordan jeg kunne helbrede mig selv. Jeg vidste lidt i forvejen, fordi jeg havde læst biokemi og biologi i Hongkong. Nu opsøgte jeg alle mulige eksperter, både inden for det etablerede og det alternative, og det viste sig, at selv om jeg spiste sundt, skulle der markante ændringer i min kost til. Det tog fire år.

Undervejs lærte jeg at lave mad, der fungerer som medicin forklædt som himmerigsmundfulde. At det smager godt er en topprioritet hos mig. Derefter tænkte jeg, at andre nok også kunne få glæde af min viden.

Hvad var det mest markante, du fjernede fra din mad?
– Der var en lang periode på 5-6 år, hvor jeg kun spiste grønsager, bær, lidt frugt, vildt, øko-kød, fisk og skaldyr og fjernede alle mejeriprodukter, kornprodukter, al raffineret sukker og alle industriproducerede fødevarer. Men det føltes aldrig som et kæmpe afsavn, for jeg gik i gang med at lege med tilberedningen. F.eks. elsker jeg chokolademousse og har komponeret en variant, der er supersund og smager lige så dejligt med avokado, daddel, citron, banan, vanilje og kakao.

Hvad er dit vigtigste budskab?
– At man bør stille sig selv spørgsmålet: Hvad siger du til dig selv med den mad, du spiser? Siger du: Jeg elsker mig selv, eller fuck dig!? For din krop giver svar på tiltale efter, om det er det ene eller det andet. Det er ikke vildt svært at regne ud, at f.eks. pomfritter og shawarma med kød fra dyr, der ikke er nærmere specificeret, nok mest er det sidste. Og at der ligger en større kærlighedserklæring i et stykke perfekt ovnbagt fisk med mosede tomater, der ligger som en fløjlsblød sovs ovenpå. Der er også mere kærlighed i god mørk chokolade end i en billig flødebolle.

SE OGSÅ: Uhm... 3 syndige sunde sager

Det lyder tidskrævende og dyrt …
– Du skal være villig til at investere tid i at lave mad og i at finde ordentlige råvarer, det er sandt. Men du når langt med en time til halvanden i døgnet. Gennemsnitsdanskeren ser over tre timers tv i døgnet, mon ikke der kan tages lidt tid derfra? Og har vi råd til at lade være? Jeg gider i hvert fald ikke spilde min tid på kedelig mad. Munden er et af de mest følsomme steder med 8-10.000 nerveender, så der er potentiale for nogle ret vilde sanseeventyr. Hvorfor ikke benytte sig af det. Folk siger, de er trætte af den grå, mondæne hverdag, jamen så kom ud af den ved at få nogle fede oplevelser med mad, og spar på slik, sprut og tobak.

Er du selv hellig omkring slik, alkohol og vægt?
– Jeg spiser gerne en Summerbird-flødebolle, god chokolade eller fantastisk hjemmelavet is. Nu, hvor jeg er rask, kan jeg godt tåle det. Men jeg gider ikke Matador Mix eller billige flødeboller. Jeg tror, der er en grund til, at folk hamrer den slags ned i en fart. De beskytter sig selv mod den dårlige smagsoplevelse.

Jeg drikker også gerne champagne ved særlige lejligheder – og en gang imellem vin til en middag. Jeg har en samling af virkelig god rom, og i vinterhalvåret får jeg et lille shot et par aftener hver uge. Den smager så fantastisk, at jeg ikke behøver at tylle den.

Angående vægt står min sixpack ikke superskarpt, selv om jeg er i topform. Folk skal ikke være så tykke, at det giver dem kliniske problemer, men i min optik behøver de ikke at være superslanke. Det vigtigste er, at de har et velfungerende, stærkt legeme og nyder livet. Det er også min egen vigtigste drivkraft. Nogen ser det som et egoistisk projekt. Men det er jo netop det, der giver mig overskud til at være noget for andre.

Hvad ser du som din mission?
– At vise at man nemt og hurtigt kan lave utrolig velsmagende sund mad. En sund softice tager fire minutter. Hæld frosne bær af god kvalitet i en foodprocessor sammen med en halv avokado, banan, vanilje og lidt skyr, fløde eller kokosmælk, kør det sammen, og bum. Jeg siger dig, det smager fantastisk.

NAVN: Umahro Cadogan.
ALDER: 38.
PRIVAT: Bor sammen med sin kæreste i en lejlighed i København.
KARRIERE: Kok og ernæringsekspert. Er forfatter til bl.a. kogebøgerne „Køkkenrevolution på høje hæle” og „Slip slikket” og har firmaet Sundhedsrevolutionen, der tilbyder foredrag, konsultationer, konsulentarbejde og kurser om gastronomi og sundhed. Om kort tid udkommer hans nye sundhedsbog „Alle kvinders sundhedsbibel”.
LIVSPROJEKT: At få alle danskere til at opdage, hvor nemt og hurtigt det er at lave meget sund mad, der er fyldt med fantastiske smagsoplevelser.
SE MERE PÅ: umahro.dk

MØD SOFIA MANNING PÅ NÆSTE SIDE Sofia Manning: „Jeg hverken kan eller vil lægge låg på drømmene”

Siden hun var først i tyverne, har Sofia Manning coachet andre til at udfolde deres potentiale. Undervejs har hun været med til at skabe virksomheden Manning Inspire, skrevet adskillige selvhjælpsbøger – senest „Mit hemmelige forhold til mad” – og skabt et retreatsted i Andalusien. Hendes mission er at få andre til at forfølge deres drømme. Og det er hun ret hellig omkring.




En coachdronning, der skøjter let igennem livet og lever højt på, at andre er forvirrede – er du blevet mødt med den fordom?
– Ja, jeg har tit fået at vide, at coaching er noget amerikansk pop. Så plejer jeg at sige, at det kan de godt have ret i, men det virker. Jeg kunne aldrig drømme om at påstå, at coaching kan løse alle problemer. Det er bare et af mange selvudviklingsværktøjer, også for mig.

Når jeg får at vide, at livet da er let nok for mig, ved jeg helt ind i hjertet, at folk ikke har ret. Åbenbart er jeg bare ikke altid god nok til at kommunikere det ud. F.eks. kan man jo i min nye bog, „Mit hemmelige forhold til mad” læse om mit komplicerede forhold til mad, da jeg var i
20’erne. Jeg var besat af kure, der kunne hjælpe mig med at tabe de kilo, som jeg kan se nu, det ikke var nødvendigt at tabe. Det var bl.a. de problemer, der gjorde mig interesseret i selvudvikling. Coaching er fantastisk, når du vil have troen til at handle på dine drømme og finde ud af, hvordan du gør det.

SE OGSÅ: Sofia Mannig: Jeg var i kurhelvede

Tror du virkelig, at alt kan lade sig gøre, bare man tror nok på det?
– Ja, dybest set tror jeg, at hvis du virkelig vil noget, kan det også lade sig gøre. For det meste. Og ellers er det rejsen værd at forsøge. Det er en grundfilosofi, du godt kan sige, jeg er ret hellig omkring. Du fortryder kun, hvis du intet gør.

Selvfølgelig mener jeg ikke, at du sagtens kan vinde New York Maraton, selv om du ingen ben har. Men jeg har erfaret på så mange måder, at vi altid bliver mere tilfredse, når vi har handlet på vores drømme, uanset om de lykkes eller ej. Sådan lever jeg også selv. Det er noget, jeg har med mig fra barnsben. Hvis jeg ikke handler, bliver jeg ked af det og utilfreds. Jeg kan ikke navigere i mellemtilfredshed og lægge låg på drømmene. Jeg mener også, at jo mere vi udforsker os selv, jo mere reflekterende, tolerante og åbne bliver vi. Folk må selv beslutte, hvordan de åbner sig op for verden, men det er i mine øjne vigtigt, at de gør det.

Kan man ligefrem sige, det er din mission?
– Ja. Min mission er, at vi skal lære at bruge livet, hele livet. Vi skal turde tage chancen og blive livskunstnere i stedet for brokkehoveder. Alle kan blive nødt til at justere deres drømme, det ligger der også en proces i. Men det er vigtigt ikke at opgive på forhånd og se sig selv som et offer. Der er brug for, at flere opdager, hvor meget de selv kan være med til at byde livet op til dans, i stedet for at de bliver bitre over, at livet ikke gør, som de forventer.

SE OGSÅ: Boost dit forårshumør fra A-Z

Startede dit retreatsted i Andalusien også som en usikker drøm?
– Det gjorde det. En drøm om mere tid og mere ro. Da min kæreste var blevet 40, og jeg nærmede mig, begyndte vi at tale om, hvordan vi ville indrette vores familieliv fremover. Vi havde begge to meget travlt. Jeg har arbejdet mine 20’ere og 30’ere væk og følte stadig, at mit liv var meget skemalagt. Derfor besluttede vi at tage et lån, og min kæreste hævede sin pension, og så købte vi dette sted i Andalusien.

Vi gik efter det gode klima og efter, at der er så langt mellem husene. Men selvfølgelig var vi også nødt til at justere drømmen lidt. Min kæreste, der er journalist, er blevet landmand, det var ikke planen. Men vi har grebet de muligheder, der viste sig. I min forretning derhjemme er min rolle mest at skrive bøger og motivere teamet. Jeg tager hjem en gang om måneden og holder ellers møder over skype og mail.

Er det ikke ensomt og kedeligt?
– Ikke for mig. Jeg har en stor introvert side og kan ikke holde ud at være på hele tiden. Jeg nyder i dén grad roen hernede og det at føle mig mindre afhængig af, hvad andre synes. Jeg får også skrevet mere. Indimellem kommer der folk herned og deltager i de retreats, vi arrangerer, med udgangspunkt i min nye bog. Så er jeg intenst sammen med kursisterne i fire dage, og så er der ro igen. Men selvfølgelig er der også ulemper ved at bo her. Jeg kan ikke lige tage en latte med en veninde eller besøge mine forældre. Men fordelene er trods alt flere. Vi har aftalt, at vi evaluerer i sommerferien, om vi skal blive.

Bliver du aldrig træt af at give andre gode råd?
– Jo. Det er også derfor, jeg er flyttet herned. Det er vigtigt for mig at tage nogle pauser. Også fra min egen selvudvikling, som jeg jo ser som en del af mit arbejde. Lige nu er jeg ved at lære spansk, og det føles skønt at bruge en hel anden del af min hjerne, end den jeg bruger i mit arbejde.

Er du god til selv at bruge de råd, du giver andre?
– Ikke altid. Jeg synes, jeg selv er min sværeste klient, men det er jo også det, der giver mig empati og indsigt, hvordan andre har det. Forandring er svær. F.eks. har jeg aldrig været god til at færdes i større grupper. Men i stedet for at synge bange sange, om hvor introvert jeg er, besluttede jeg tidligt at lære mig selv at undervise alligevel. Jeg har mange gange stået med højhalsede bluser på foran en gruppe, fordi jeg bliver helt lilla på brystet, når jeg er nervøs.

NAVN: Sofia Manning.
ALDER: 40 år.
PRIVAT: Bor for tiden i Andalusien med sin mand og to børn.
KARRIERE: Er uddannet i USA, hvor hun også arbejdede som coach. Siden skrev hun bestselleren „Coaching” og var med til at stifte firmaet Manning Inspire, der bl.a. uddanner coaches. Afholder også jævnligt kurser i resten af Europa og i USA.
LIVSPROJEKT: Gennem coaching at gøre os fri for hæmmende tanker om os selv, så vi kommer ud af de faste kasser. Og at få flere af os til at handle på det, vi synes er vigtigt, så vi tør sætte noget på spil for at udfolde vores fulde potentiale.
SE MERE PÅ: sofiamanning.com og mithemmeligeforholdtilmad.com

SE OGSÅ: Julie Berthelsen: "Jeg kan få den krop, jeg havde som 20-årig - men vil jeg i virkeligheden det?