15% af alle danskere får regelmæssigt migræneanfald, og størstedelen er kvinder. Samtidig får kvinder både hyppigere og voldsommere migræneanfald, end mænd gør.
Et forskerhold fra Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital og Københavns Universitet har gravet dybere i mysteriet om migrænens forekomst og dens indvirkning. Deres nye undersøgelse viser, at kroppens signalstof PACAP38, som udvider blodkarrene i hjernen, kan forårsage migræneanfald hos migrænepatienter, skriver videnskab.dk.
Tidligere har man mistænkt, at PACAP38 kunne forårsage migræne, fordi det udvidede blodkar. Samtidig vidste man også, at et lignende signalstof VIP også udvider de samme blodkar, men uden umiddelbart at give migræneanfald. Det besluttede forskerholdet sig for at undersøge nærmere. 22 migrænepatienter indgik i et forsøg, som over to dage fik to forskellige signalstoffer indført med drop: PACAP38 den første dag og VIP den anden dag.
LÆS OGSÅ: "Ikke i aften skat, jeg har hovedpine" er ikke bare en dårlig undskyldning
Flere former for migræne
Undersøgelsen viste, at...
- 16 ud af 22 patienter fik migræneanfald i løbet af 24 timer efter en dosis PACAP38
- 4 ud af 22 patienter fik migræneanfald efter en dosis VIP.
- 3 ud af de 4 deltagere, der fik migræneanfald af VIP, fik også migræne af PACAP38.
Stoffet PACAP38 binder sig til en særlig cellemodtager og udvider blodkarrene i hovedet og hjernen over længere tid end VIP, og det kan have en afgørende rolle for migræneanfald, vurderer Faisal Muhammad Amin, læge og en af hovedforfatterne bag denne undersøgelse:
− Den lille kemiske forskel på de to stoffer er afgørende i forhold til, i hvor høj grad stoffet påvirker cellerne og forårsager migræneanfald. Det giver os en større indsigt i, hvordan et lægemiddel helt specifikt skal blokere signalstoffet, siger han til Videnskab.dk.
At kun 16 patienter reagerer på PACAP38 indikerer, at der er forskellige typer migrænepatienter, der muligvis får anfald ved forskellige doser af stoffet.
− Forståelsen af migræne som lidelse, skal altså muligvis nuanceres og ikke bare ses som en enkelt sygdom. Migrænemedicin skal i højere grad specificeres til den enkelte patient, siger Faisal Muhammad Amin.
Forskerholdet har også fundet frem til, at de to forskellige signalstoffer kan sætte sig på tre cellemodtagere i kroppen, men PACAP38 sætter sig i langt højere grad på cellemodtageren, der hedder PAC1, end VIP gør.
− De to stoffer sætter sig i samme grad på to ud af de tre cellemodtagere, men da der er stor virkningsforskel på stofferne, så må det være den tredje cellemodtager, PAC1, der spiller en afgørende rolle for flertallet af migrænepatienter, siger Faisal Mohammad Amin.
LÆS OGSÅ: Med denne morgenrutine kan du mindske stress
Et skridt på vejen
Helge Krasch er lektor på institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og overlæge på neurologisk afdeling på Aarhus sygehus, og han kalder undersøgelsen flot og solid.
− Man kan forestille sig, at nogle patienter kan have gavn af at få blokeret PAC1-receptoren både som forebyggende behandling, men også for at behandle et migræneanfald. Der er således åbnet op for udvikling af nye typer af lægemidler, men der er stadig behov for mere forskning i detaljerne bag et migræneanfald, siger han til videnskab.dk
Tidligere undersøgelser har dog vist, at raske mennesker ikke får migræne af stoffet PACAP38, selvom det også udvider blodkar og kan give dem mild hovedpine.
− Der er altså muligvis mere i spil hos migrænepatienter, end bare en forhøjet koncentration af PACAP38 og udvidede blodkar. Så helt i bund i migrænemysteriet er vi endnu ikke kommet, selvom det er en god start på at kunne udvikle en mere effektiv og mere nuanceret medicin til de forskellige typer migrænepatienter, der lader til at være, siger Helge Krasch.
Der findes kun få typer migrænemedicin på det danske marked, og det er kun nogle migrænepatienter, det har en virkning på. Derfor er de medicinske muligheder ved den danske undersøgelse særligt interessante for at medicinere migrænepatienter ordentligt.
LÆS OGSÅ: Revolutionerende nyt om rygsmerter
