Er du gorilla eller skildpadde i dit parforhold?

Når du har en konflikt med din partner, er det så dig, der siger; ’vi skal snakke om det her’? Du vil høres, ses og forstås? Eller er det dig, som siger; ’hvad vil du have, jeg skal sige? Du har allermest lyst til at trække dig tilbage?

Om det er den ene eller den anden rolle, som du påtager dig, vil du helt sikkert kunne genkende dig selv og din partner i disse mønstre, for i et parforhold vil der altid være en af hver.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det hele handler om vores tilknytningsmønstre, forklarer parterapeut og sexolog Ditte Winkel.

”Alle par-dynamikker er bygget op omkring, at der er en skildpadde og en gorilla i parforholdet. Og hvis det ikke gør sig gældende, er der i hvert fald noget, der tyder på, på nuværende tidspunkt med den forskning vi kender, at en forelskelse slet ikke kan finde sted. Det er en betingelse for, at vi matcher og finder sammen, at du finder én med den modsatrettede overlevelsesmekanisme end dig selv i konfliktsituationer.”

Gorillaen og skildpadden bliver også kaldt for en maximizer og en minimizer.

Sker på et spiltsekund

Inden vi kommer derud, hvor gorillaen eller skildpadden kommer i spil, er der sket nogle ting i vores hjerner.

”Det er en proces, der udspiller sig. Og den kan ske på et splitsekund, og den kan udarte sig over tid. Det er lidt forskelligt, hvor hurtigt det går. Du kender det måske fra dig selv i konfliktsituationer. Nogle gange er det kun et suk eller et par rullende øjne, der skal til, og så kører balladen derfra.”

Andre gange kan vi have en stille og rolig samtale, som pludselig opskalerer, og man kan tænke, hvor kom det fra? Vi havde jo sådan en god, produktiv samtale, og pludselig sidder vi i saksen.

Når vi når derud, hvor vi trækker på vores overlevelsesmekanismer, er det, fordi al rationale, al sårbarhed, al omsorg og al sund fornuft i hjernen er væk. Og gorillaen eller skildpadden er karaktertræk i os, , som kommer frem, når vi ikke længere har adgang  til den del af hjernen, som hedder det præfrontale cortex, som er der, hvor vores frontallapper sidder.

”Jeg plejer at forklare det for mine par, som når den del af hjernen forsvinder – det gør den jo ikke i fysisk forstand, men det kan føles som om – så kan det billedligt forklares som en gryde, hvor låget ryger af, fordi der er så meget damp, som skal lukkes ud. Låget er væk, frontallapperne er væk, og lige nu sidder jeg fast i mit eget nervesystem. Det hele kører på autopilot.”

Og når det sker, er det, at du enten bliver gorilla (maksimerende) eller skildpadde (minimerende). Det er ikke et valg, du træffer. Det er ikke, fordi du tænker, at nu har du lyst til at argumentere for din sag. Det vil du måske godt kunne op til, at låget springer af, men når det først ryger, er det din overlevelsesmekanisme, når du taler.

Gorillaen vil argumentere

Gorillaen eller maximizeren vil typisk være den i parforholdet, der vil kunne mærke, når der er optræk til stormvejr og stemningen bliver anspændt, eller vi bliver uenige om noget, og vi skændes.

”Det vil typisk være dem, der får behov for, at vi taler om tingene. Det kan man også godt have, selvom man ikke er i en konflikt. Men særligt når det spidser til, vil du måske kunne høre dig selv sige den sætning, der hedder, ”vi er jo nødt til at tale om det her.” Du vil rigtig gerne forklare og argumentere. Du hæver tonelejet, gestikulerer meget – hele kropssproget er i brug, fordi du netop har en udadvendt energi.”     

Og som gorilla vil dit nervesystem have et budskab og ét budskab alene.

”Og det er, hvad end der sker lige nu, så skal jeg i kontakt med min partner. Ellers føles det rent fysisk i min krop, som om jeg kunne dø af det her, hvis ikke det lykkes mig. Jeg skal forstås, jeg skal ses, jeg skal anerkendes, du skal høre på mig, du skal validere min oplevelsesverden, vi skal snakke om det her, sådan vil det typisk komme sig til udtryk,” forklarer Ditte Winkel.

Man kan også være en lydløs maximizer, så man ikke nødvendigvis er den, der råber, hæver stemmen og argumenterer. Men det vil stadig være den type, hvor man slet ikke er i tvivl, at det hele syder og bobler i den person.

”Jeg plejer at sige, at maximizer typisk er typen, der ikke lider i stilhed. De kan gå rundt med en tordensky over hovedet. Det kan godt være, at jeg ikke siger noget, men så smækker jeg lige en ekstra gang med køkkenlågen, eller tramper lidt ekstra i trappen, når jeg går ovenpå. De vil have en aura omkring dem, som skriger, se mig, hør mig, jeg lider. Kan du ikke se, hvor svært det er at være mig lige nu? Og det er deres nervesystem, der siger, at jeg vil i kontakt med dig.” 

Skildpadden trækker sig

Og så er der minimizeren, skildpadden. Her er energien meget indadvendt. Skildpadden vil opleve, at de bliver meget ordfattige. De ved ikke rigtig, hvad de skal sige, når de først sidder i saksen. De vil måske endda kunne høre sig selv sige sætningen, hvad vil du have, jeg skal sige?

”Når det sker for en minimizer, vil vedkommende allerhelst, at det, der foregår, skal stoppe. De har enten brug for fem minutters pause, eller de har brug for, at vi tager den op igen i aften. De kan i hvert fald ikke længere være til stede i den stemning, der er opstået.”

Skildpadden vil ofte pludselig være at finde i et soveværelse, en garage, eller i en kælder for at komme ud af situationen. Hos en minimizer vil alt i nervesystemet skrige på, at lige nu har jeg ét formål, og det er at komme ud af kontakten med partneren, for ellers føles det, som om jeg fysisk kunne gå hen og dø af det her.

”Og det er skildpadden, som trækker hovedet ind i skjoldet. Men skildpadden kan faktisk være to dyr. Man starter oftest som skildpadde ved at forsøge at trække hovedet ind i skjoldet. Virker det ikke, og det gør det oftest ikke, fordi gorillaen vil jo for alt i verden i kontakt, så har skildpadden et es tilbage i ærmet.

Og det er, at skildpadden i stedet laver bjørnen. Når minimizeren brøler som en bjørn, er formålet stadig det samme som det hele tiden har været, nemlig at komme ud af konflikten. Og kan jeg ikke skubbe dig væk på anden måde, kan jeg i det mindste forsøge at skræmme dig væk.”

Men det, der kommer ud af munden, vil oftest være noget dumt og sårende. Og de vil ikke nødvendigvis mene det, de siger. De kan sige sådan nogen som, at du er dum og grim, du er heller ikke god nok, og vi kan jo bare blive skilt, forklarer Ditte Winkel.

”Men det er, fordi skildpaddens nervesystem er så desperat efter at få afstand på det, der foregår lige nu, at de er ligeglade med, hvad de skal ty til for at få afstand. Hvis vi først har presset en minimizer helt derud, er der satme et stykke reparationsarbejde, der skal gøres, for når vi først har sagt nogle voldsomme ord, som hænger i luften, er det svært at gøre det sagte usagt.”

Vi kan ikke tale om økonomi, når vi er ved at drukne

For en gorilla, som gerne vil snakke om tingene, kan det se ud, som om skildpadden er fuldstændig uinteresseret eller stædig. Men sådan forholder det sig ikke, ifølge Ditte Winkel.

”Der er ikke noget, der kunne være længere fra sandheden. Problemet er, at vores skildpadde-partner er i en overlevelsessituation, hvor de forsøger at holde næsen oven vande. Når vi ligger ude i Stillehavet med en redningsvest på, er der ikke mange, som kan tåle at tage en af de helt store samtaler lige der. Der handler det bare om at finde en redningskrans, du kan slæbe sig op på. Det er ikke der, vi snakker om økonomi, sex eller børneopdragelse. Så glem at trænge igennem med dit budskab, når først låget er fløjet af, fordi hjernen kan ikke modtage beskeder i den tilstand.”

Nervesystemet har i den situation brug for at falde til ro, og her er det typisk minimizeren, hvis han eller hun kan det, der siger, at de har brug for en halv times pause. Og netop at få en tidsramme på i den situation er vigtigt for gorillaen, for han eller hun har brug for noget håndgribeligt, de kan forholde sig til.

”Det handler om at finde ud af, hvordan vi imødekommer hinandens interesser, når vi først har været helt derude i overdrevet. Hvordan kommer vi i kontakt, og hvordan finder vi et kompromis, som passer os begge to? Når man skændes, er det bedre at tage timeouten og sige, vi kommer ingen vegne, for vi står bare og råber ad hinanden.”

Er det gorillaen, der oftest er den, der starter det hele, for gorillaen er så verbal og udfarende?   

”Nej, det behøver det absolut ikke at være. Det er en meget hårfin balancegang, vi bevæger os på. Og det, der udspiller sig i en konfliktsituation mellem en skildpadde og en gorilla, kan fordeles 50-50. Og vi skal huske på, at der skal to til en konflikt.

Det kunne fx typisk starte med, at du kommer ind ad døren derhjemme og råber hej, jeg er hjemme. Og så sidder den anden i sofaen og har haft en møgdag, og bare svarer hej. Og så bliver jeg smittet på et splitsekund med den energi, for jeg kommer faktisk hjem og er glad, og så sidder du og surmuler, og nu skal jeg til at trække dig op af det sorte hul, du har fået placeret dig selv i. Og så tænker jeg, slap dog af, må man ikke bare lige sidde og få ro på sine tanker? Og så kører den.”

Gorillaen kan gå undercover

Efter konflikt vil det dog oftest være maximizeren, der inviterer, forfølger, jagter og søger en kontakt. Det vil også ofte være dem, der enten kommer og spørger, om vi ikke skal tale det igennem eller beklager et eller andet i situationen. På mange måder kan man godt kalde gorillaen for limen i parforholdet.

Der kan så ske det, hvis der har været mange situationer, hvor vi har konflikter, og de har skullet gøre et stort reparationsarbejde på bagkant, er det ikke unormalt, at gorillaen oplever, at de på sigt kan brænde ud, at de til sidst ikke længere kan invitere, forfølge, søge og jagte.

”Og så kan vi have to skildpadder i et ægteskab eller et parforhold. Men hvis jeg møder to skildpadder, er jeg helt forvisset om, at det er, fordi den ene er gået undercover. Vedkommende har været gorilla en gang, men der er ikke mere saft eller kræft at give af. Man er træt af altid at skulle være den, der kommer bagefter for at få fikset forholdet igen.”

Du siger også, at der ikke kan være to skildpadder eller gorillaer i et parforhold. Hvorfor ikke?

”Det er, fordi dit nervesystem instinktivt ved, at du skal finde en, der kan det i overflod, som du selv har brug for at lære. Det vil sige, gorillaen har brug for at lære, at nogle gange er der ikke noget farligt ved ikke at være i kontakt. Det dør man ikke af. Og skildpaddens nervesystem har brug for at lære, at nogle gange er det faktisk ikke farligt at være i kontakt. Det dør man ikke af. Og vores nervesystem kan allerede i datingfasen kode, om deres date er en gorilla eller skildpadde.”

Hvordan bliver vi gode venner igen?

Når vi konflikter, er problemet altså, at vi kommer et sted hen, hvor det bliver vores overlevelsesstrategi, vi taler ud fra, i stedet for vores fornuft. Og det gør vi, fordi rummet eller samtalen mellem os er blevet utryg. Det opfatter vores nervesystemer på et splitsekund, og så er det, at systemet kører på autopilot.

”Hvis vi kan, vil det være fantastisk at kunne være i en samtale, hvor trygheden kan forblive intakt, så det slet ikke bliver nødvendigt for os at ende helt ude i vores overdrev, fordi det er så smertefuldt for begge parter. Jeg vil sige, at det aldrig kommer til at lykkes 100 % for alle par. Det gør det heller ikke for parterapeuten her med sin mand. Og hører man nogensinde en fagperson sige, at det kan lade sig gøre at komme derhen, hvor man slet ikke har bump på vejen, så tror jeg, man skal løbe skrigende bort, fordi så er det falsk reklame.”

Men det vi kan i stedet for, hvis vi ikke formår at undgå konflikten, er at lave et reparationsarbejde på bagkant. Du kan næsten mærke helt fysisk, hvornår dit låg er tilbage på gryden. Det er jo der, hvor du kan trække vejret ned i maven igen, og hvor pulsen er faldet ned.

”Når du kan trække vejret ordentligt ned i lungerne, og der er kommet en form for tålmodighed og lyst til at prøve at samtale igen, vil mit allerbedste bud være, at I aftaler et tidspunkt, hvor I italesætter problemet igen, eller bare ligger tæt sammen i sofaen for at mærke hinanden, hvis der ikke er behov for at sætte flere ord på konflikten.”

Ifølge Ditte Winkel er der en stor fordel ved at kende hinandens mønstre og overlevelsesmekanismer.

”Fordi I har fået et fælles sprog, ved I, at jeres nervesystem har en underliggende dagsorden, som er over jeres bevidsthed. Og så behøver I måske ikke være så skamfulde omkring den måde, I reagerer på, når I konflikter, fordi der er en god forklaring på det. Jeg ved også bagefter, hvad der måske har været i spil. Og jeg kan komme til min partner og sige, at jeg godt kan se, at det var uhensigtsmæssigt, det jeg gjorde. Jeg gjorde det, fordi du overhovedet ikke ville imødekomme mig, fordi du lukkede mig ude. Men ikke desto mindre, kan jeg godt se, at jeg heller ikke bidrog med noget positivt.

Derfor synes jeg, der ligger ekstremt meget guld i at have den her viden med sig, men også at få identificeret rollerne i parforholdet – og talt sammen om det. For det kan ret hurtigt gå i hårdknude, når man er så forskellige. Og hvis man hele tiden føler, at man aldrig får noget igen, eller den ene trækker sig og ikke siger noget, ender det med hele tiden at være den, der ævler og føler, at man skal bestemme eller italesætte det hele, og den anden bliver mere og mere indebrændt, fordi de ikke bliver hørt, men får heller ikke plads til det. Så det er jo virkelig et vigtigt fælles sammenspil.”

Og så er vi tilbage ved spørgsmålet; er du en skildpadde eller gorilla?