Sundhedspodcast
SPONSORERET indhold

Ny FIT LIVING podcast: Sådan sluttede jeg fred med min krop

3 seje sundhedsbloggere, Michelle Kristensen, Matilde Trobeck & Cecilie Lind fortæller ærligt om, hvordan deres syn på deres krop har udviklet sig - og hvordan man kan slutte fred med den krop, man har.

29. mar. 2017 | Sundhed | Fit living

”Sundhed handler ikke om tal på en vægt eller et par cowboybukser, jeg kan klemme mig ned i. Det er en følelse, hvor jeg er Superwoman, og I kan bare komme an – og det er, hvad bl.a. sund kost og træning gør for mig," fortæller Michelle Kristensen i FIT LIVINGS nyeste podcast, som fokuserer på, hvordan man kan slutte fred med sin krop og blive glad for den krop, man har.

Til at debattere det har vi samlet tre af landets største sundhedsbloggere, der hver især lever af at motivere og inspirere kvinder til at leve et sundere liv, nemlig Michelle Kristensen, kendt fra bl.a. Go’ Morgen Danmark og stifter af MK Bootcamp, Matilde Trobeck aka Helsematilde og Cecilie Lind, der står bag The Protein Kitchen.

I podcasten kan du bl.a. høre om, hvordan de tre seje kvinder tidligere har haft det med deres krop. Helsematilde brugte fx mange af sine unge teenageår på at tale grimt til sin krop, men som 25-årig besluttede hun sig for ikke at bruge mere energi på det. 

”Jeg kan ikke lave om på, at jeg har brede hofter og store lår – sådan er det i min familie. Det kunne jeg godt blive ved med at hade, til jeg er 70 år, men det vil jo ikke give mig noget,” siger Matilde Trobeck

”Man bliver lidt provokeret nogen gange på de sociale medier – lige så gode de kan være, lige så forbandede er de også. Jeg bliver ked af at se, hvor mange piger, der udstiller sig selv halvnøgne for at søge en form for anerkendelse,” siger Cecilie Lind, og Michelle Kristensen er enig.

”Jeg tror, at det var heldigt, at instagram ikke fandtes, da jeg var teenager. Det er et kæmpe privilegium, man har, at man kan tale ud til folk, og for mig handler det om at gøre opmærksom på, at vi er forskellige, også når det gælder vores kroppe.”

Klik her for at lytte til FIT LIVINGS podcat:

På iTunes

I Soundcloud 

Og i Pocket Cast