Hvad gør man, hvis ens kære(ste) pludselig falder livløs om med hjertestop? De fleste af os aner det ikke, men håber, at vi vil være i stand til at hjælpe. Til at handle. Dét var Anne Sofie Balleby fra Aalborg, da hendes kæreste, 25-årige Jeppe Mikkelsen, om morgenen den 20. september i fjor pludselig faldt om og ikke var til at komme i kontakt med.
"Han var helt væk", siger Anne Sofie, der er 26.
Parret befandt sig på et hotelværelse i Helsingør, fordi de samme dag skulle til konfirmation i Anne Sofies familie. I restauranten sad Anne Sofies forældre og spiste morgenmad, da deres datter ringede. Jeppe havde haft det skidt siden dagen før; de havde ringet til vagtlægen, som ordinerede mælk og brusetabletter, fordi han mente, at Jeppe havde for meget mavesyre. Søndag morgen fik Jeppe trykken for brystet, og derfor ringede Anne Sofie til sin mor, der er sygeplejerske. Mens de talte, faldt Jeppe livløs om på sengen.
"Jeg kan ikke ruske liv i ham, og så er jeg ikke i tvivl – det er hjertestop, det her", fortæller Anne Sofie.
Hun fik Jeppe ned på gulvet, ringede 112, flåede værelsesdøren op og råbte "Hjertestop". En mand løb efter en hjertestarter, og Anne Sofies mor, der allerede var på vej, hørte sin datters desperate råb og løb alt, hvad hun kunne. Marianne Balleby gav hjertemassage til sin livløse svigersøn, mens en hotelgæst gav luft.
"Der er en, der spørger, om jeg kan blive ved med at give hjertemassage, for det er ret hårdt, og jeg svarer: "Det kan du tro, at jeg kan!" Jeg tænker på Jeppes forældre, og jeg tænker: Vi kan ikke miste ham i svinget."
Læs også: Bliv klogere på dit (kvinde)hjerte
Forstod ikke alvoren
Takket være Anne Sofie og Marianne er Jeppe i dag tilbage i livet uden fysiske mén. Selvom han trak vejret, da ambulancen kørte afsted, var familien bange for, om han ville vågne med en hjerneskade.
"Jeg kastede op, efter at ambulancen var kørt. Jeg kunne ikke gøre noget, men bare vente. Det er det mest ulidelige, jeg nogensinde har oplevet", fortæller Anne Sofie.
Imens er Jeppes forældre på vej fra Nordjylland.
"Det må have været en forfærdelig tur", som Anne Sofie siger.
Samtidig med at Jeppes forældre kommer drønende for at se deres søn, vågner han.
"Jeg får stadig gåsehud, når jeg tænker på det", siger Marianne.
Hun sidder mellem Jeppe og Anne Sofie, mens de på skift fortæller. Jeppe er stille meget af tiden, for han husker intet.
"Jeg har fået at vide, at da sygeplejersken siger, at jeg har haft hjertestop, spørger jeg hende, om hun tager pis på mig?" Jeppe smiler lidt.
Han har set Hjerteforeningens video, hvor forløbet er rekonstrueret, og det hjalp ham til at forstå sin families reaktion.
"Jeg forstod nok ikke helt alvoren, før jeg så filmen. Jeg prøvede bare at komme videre, men det var sundt at se filmen", fortæller han.
Selvom alt endte godt, og Jeppe og Anne Sofie forlængst har genoptaget deres gamle liv, så er der alligevel noget, som for altid er forandret.
"Vi troede, at vi var udødelige, og at det har været ufattelig hårdt at skulle igennem det her", fortæller Anne Sofie.
De har alle tre gået til psykolog for at bearbejde oplevelsen. Det kan måske lyde underligt, når det hele nu gik godt, men det er reaktionen på, hvad der kunne være sket, som skal bearbejdes bagefter.
"I lang tid efter havde jeg svært ved at sove, fordi jeg så Jeppes tomme blik for mig", fortæller Marianne, 52.
Anne Sofie nikker.
"Jeg har grædt ved tanken om "Hvad nu, hvis ..." Jeg har tænkt på, hvad fremtiden vil bringe, og om det kan ske igen. Det er en sorg at sige farvel til den sorgløshed, som vi havde før, og som vi aldrig får tilbage", erkender Anne Sofie.
Læs også: Sådan holder du dit blodsukker stabilt
Lev livet
Den voldsomme episode har dog også givet parret en ny sans for nuet.
"Vi skal ikke være uvenner, når vi siger farvel eller lægger os til at sove. Det har vi lært, for vi ved aldrig, hvornår det er slut", siger Jeppe.
Hvorfor han fik en blodprop, som førte til hjertestop, er der ingen, der har kunnet forklare. Derfor giver det heller ikke mening, at tænke for meget på det, har parret ræsonneret.
"Vi husker at hygge os og gøre gode ting i hverdagen, som Anne Sofie smilene siger.
Marianne er blevet mere opmærksom på, hvordan Jeppe har det:
"Jeg er nok blevet lidt af en pylremor", indrømmer hun.
Oplevelsen har bragt familien tættere sammen, og så har den givet Anne Sofie en helt ny oplevelse af sin egen handlekraft.
"Det kom bag på mig. Før kunne jeg have det svært, når nogen fik det dårligt, men da Jeppe faldt om i den seng, vidste jeg, at det var MIG, der skulle klare det. Jeg er glad for, at jeg kunne reagere i så fuldstændig vanvittig en situation."
Anne Sofie smiler til sin mor og sin kæreste og tilføjer:
"Det har ændret mig på den måde, at hvor jeg før ville prøve at komme udenom svære situationer, så tænker jeg i dag: "Bare kom med det!""