Vegansk vægttab test
SPONSORERET indhold

Vi har testet vegansk vægttab: “Min krop har det meget bedre, når den får overvejende grønt”

Hendes ugentlige kostplan har længe indeholdt kødfri dage, men det er første gang, at Maja Rikke Jensen har prøvet 14 dage udelukkende på plantekost. Den veganske kur var en prøvelse, men mest i forhold til planlægning og selve madlavningen.

Af: Charlotte Wendt Jensen Foto: Klaus Rudbæk
02. jul. 2018 | Sundhed | Fit living

Det mener testpersonen om kuren:


Inden kuren
“Jeg har allerede skåret ned på kød i min kost, men jeg har været nysgerrig på, hvordan min krop vil reagere på at skære det helt væk. Om jeg vil blive mere frisk af det, og om min fordøjelse vil blive bedre. Jeg døjer ofte med mavesmerter og forstoppelse, så jeg håber, at en mere grøn kost vil afhjælpe det. Bogen er bygget rigtig godt op, men der er meget, jeg skal sætte mig ind i, inden jeg starter. Der er syv madplaner, og så prøver jeg at få et overblik over kilder til proteiner, vitaminer og mineraler.”

Læs også: En kur, der dur? Vi har testet vegansk vægttab

Dag 3

“Det er spændende at udforske en vegansk kost, men også meget udfordrende. Jeg skal kigge på alt indhold, når jeg handler og helst lave alt fra bunden, da det ikke blot er en vegansk madplan, men også en kur, så jeg skal vide, at der ikke er sukker i. De første dage føler jeg mig træt, fordi jeg ikke har fået købt B12-vitamin, som bogen anbefaler. Da jeg begynder at spise dem, kan jeg mærke stor forskel. Generelt lever jeg meget sundt med meget grønt, men jeg har aldrig tænkt over, hvor få kalorier der egentlig er i grøntsager, så der skal rigtig mange til for at komme op på det daglige kalorieindtag på 1.500 kalorier.”

Dag 5

“Min hud er blevet så pæn. Jeg døjer med urenhed, men pludselig kan jeg se en stor forskel fra før, jeg startede på den veganske kost til nu. Min kosmetolog har tidligere sagt, at jeg skal stoppe med at spise ost og mejeriprodukter, fordi det kan danne uren hud, og nu får jeg bevis for sagen. Det er ret vildt. Jeg har det også meget bedre i maven. Jeg føler mig ikke lige så oppustet, som jeg plejer, og jeg kan tydeligt se på min mave, at jeg har ændret min kost. Den er mere flad. Jeg har købt et proteinpulver med chokoladesmag, og det smager ok.”

Læs også: Det mener eksperterne om kuren, vegansk vægttab

Dag 8

“Det går rigtig godt med at følge kuren, men jeg savner at spise kød, så jeg laver nogle grøntsagsdeller, så jeg føler, at jeg tygger i noget kød-agtigt. Til gengæld er det billigere at handle ind, når der ikke skal kød ned i kurven. Jeg køber en del frosne grøntsager, som holder i rigtig lang tid. Der er mange gode opskrifter i bogen, men det tager lang tid at forberede maden, og jeg synes, det er omstændigt. Der er meget, der skal steges og koges, og jeg bliver nødt til at planlægge.”

Dag 11

“Jeg skal mødes med min lillebror, og vi skal spise frokost, i biografen og på café bagefter. Jeg får ham lokket med på en vegansk restaurant, men da vi finder en café efter biografen, er der ikke noget vegansk på menukortet. Jeg tager en suppe, men den er så cremet, at jeg får det så skidt i maven, at jeg ikke kan spise den færdig. Den er simpelthen for fed i forhold til min normale grønne kost. Jeg har gjort meget ud af at fortælle min familie og mine venner, at jeg nu spiser vegansk, og det gør det nemmere at være ude til sociale arrangementer.”

Dag 14

“Jeg starter morgenen med min nye favorit: Havregryn med kanel, mandler, æble og banan. Den glæder jeg mig til hver morgen. Til aften spiser jeg wraps med grøntsager i, som jeg også er blevet rigtig glad for. Jeg kan godt lide at følge madplanen, som har seks måltider om dagen, for den gør, at jeg får spist tre mellemmåltider. Det gjorde jeg næsten aldrig før, men mellemmåltiderne er med til at styre min sult, så jeg føler en stabil mæthed.”

Efter kuren

“Jeg har været glad for at prøve forløbet, fordi det har gjort mig meget bevidst om, hvad jeg spiser, og hvad de forskellige fødevarer indeholder. Jeg har fået et andet billede af, hvad der er sundt. Den der creme fraiche, som jeg ofte har spist, er for eksempel ikke så sund, som jeg har gået og troet, og samtidig er alt heller ikke nødvendigvis sundt, fordi det er vegansk. Der er også sukker i rigtig mange af varerne på de veganske hylder. Jeg kommer til at spise kød igen, men ikke tungt oksekød. Min krop har det meget bedre, når den får overvejende grønt. I alt har jeg efter de14 dage på kuren tabt mig 2 kilo og 12 centimeter fordelt på mave og lår.”

test sense-kost

Christina tester sensekost: “Jeg føler mig mindre oppustet efter en uge på Sense”

Vi tester KETO: "Min mave har været mindre oppustet og jeg har sovet virkelig godt"

Vi tester KETO: "Min mave har været mindre oppustet og jeg har sovet virkelig godt"

Test af 5:2-kuren

Sabina tester 5:2-kuren: "Er jeg reelt sulten, eller er det bare fordi, jeg er vant til at gå og snacke?”

test nupo kur

Julie tester nupokuren: “Jeg fik brudt en masse dårlige vaner”

Christian Bitz & Arne Astrup: Verdens bedste kur

Vi har testet verdens bedste kur: “Jeg føler, jeg kan leve sådan her resten af mit liv”

Vi tester 21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost

Vi tester 21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost

pioppi kuren

Fit tester middelhavsdiæten: “Jeg synes, det er fantastisk med alt det grønne”

Tarme i topform Ida Gabriella Banck

Vi har testet "Tarme i topform": “Jeg kan se og mærke stor forskel på min mave. Den ser meget fladere ud”

test lchf

Veronica tester LCHF: “Den største udfordring var at droppe kulhydrater”

8 timers kuren

Angelica testede 8 timers kuren: “Jeg glemmer at spise alle mine måltider”

Vi tester Suppekuren: "Jeg har tabt 4,6 kilo og særligt på maven"

Vi tester Suppekuren: "Jeg har tabt 4,6 kilo og særligt på maven"

Vi har testet sellerikuren: "Juicen har gjort en forskel for min fordøjelse"

Vi har testet sellerikuren: "Juicen har gjort en forskel for min fordøjelse"

Slankekur & vægttab

Stina testede Atkins: “Jeg har hele tiden en god fornemmelse i kroppen”

test blodtypekost

Maria tester blodtypekost: “Min lyst til at snacke er blevet mindre, og jeg har en bedre følelse af mæthed”

Vegansk vægttab test

Vi har testet vegansk vægttab: “Min krop har det meget bedre, når den får overvejende grønt”

Christina Gross Jarnit

Christina efter 4 uger på low fodmap: “Jeg føler mig mere frisk og min mave er mere stabil”

FIT LIVING tester juicekur

FIT LIVING tester juicekure: Er det en kur, der dur?

Vi tester boostkuren: "Jeg føler slet ikke, at jeg er på kur"

Vi tester boostkuren: "Jeg føler slet ikke, at jeg er på kur"

Anbefalet til dig