Sådan går det Ditte og Kasper efter "Fede forhold"
Ditte og Kasper har holdt fast i de sunde vaner og værktøjerne, de fik fra deres medvirken i "Fede forhold". Læs her, hvordan det går parret.
Flere gange var 43-årige Kasper tæt på at kaste håndklædet i ringen under "Fede forhold".
Alligevel endte han og kæresten, Ditte på 26, med at gennemføre med opløftende resultater for både parforholdet og sundheden.
Artiklen fortsætter under videoen...
Kasper tabte 16 kilo, mens det var 9,4 kilo for Ditte.
Tre måneder efter programmet holder de fortsat fast i livsstilsændringerne, fortæller de til HER&NU.
– Medvirken i programmet har betydet rigtig meget. Det gik jo egentlig ret godt på både sundheds- og parforholdsaspekterne. Vi tabte os jo begge en del i programmet, og det er vi mere end tilfredse med, siger Ditte, som gerne vil vente med at afsløre, hvor meget parret har tabt sig efter programmet.
– Vi er begge meget mere fysisk aktive og spiser generelt mere grønt i hverdagen, men vi er langt fra perfekte. Der er stadig områder omkring mad og vægt – særlig for mig, som er en kamp, siger Ditte. Hun tilføjer:
– Det er lidt to skridt frem og et tilbage, men det, tænker jeg, er ret naturligt. Vi har heldigvis fået gode værktøjer, som vi hele tiden forsøger at trække frem.
Artiklen fortsætter under billedet...
Mere intimitet og nærvær
I programmet fortalte parret åbent om deres problematikker med intimiteten, hvorfor de fik sexologisk- og terapeutisk hjælp.
Og det har givet pote.
– Vores intimitet er bedre end under programmet. Vi bruger egentlig stadig nogle af de værktøjer, vi har fået fra Frej, men implementeret på flere måder, siger Ditte, som også oplever, at de er blevet bedre til at kommunikere.
– Vi synes, det kører rigtig godt med parforholdet. Der er stadig altid noget, som kan blive bedre, og det arbejder vi på hver dag. Med et frieri i søndags kan man jo godt tænke sig til, at vi har det rigtig skønt og er glade for hinanden. Men igen – ligesom med kosten, er vi heller ikke perfekte, men vi er meget mere modstandsdygtige over for “problemer” og kan snakke om tingene nu.
Artiklen fortsætter under billedet...
Med et bryllup i sigte er parret så småt gået i gang med at drømme om, hvordan det skal være.
– Ellers tager vi faktisk bare tingene en dag ad gangen. Og så håber vi selvfølgelig på, at vi kan blive ved med at skrue lidt på tingene, så vi kun bliver bedre med tiden. Vi havde jo projekt renovering-af-garage-til-fitnessrum på ønskelisten, og det, håber jeg stadig, bliver en realitet, afslutter Ditte.