'X Factor' andet liveshow Emelie/Mli
"X Factor" andet liveshow Emelie/Mli

“X Factor”-stjernen om sit arbejde: Det er meget givende

Musikken er i fokus lige nu for Emelie, men til daglig fylder hendes job en stor del af hverdagen.

logo herognu HER&NU HN

Når Emelie Blomgren, også kendt som Mli, ikke står på landsdækkende tv og synger, lever hun en helt anden hverdag.

Artiklen fortsætter under videoen: 

I fredags gik hun direkte videre til tredje liveshow, men musikken fylder ikke hele hendes hverdag – ved siden af scenen har hun et job, der også giver hende stor glæde.

Emelie har i otte år arbejdet som aktivitetsmedarbejder på et plejehjem i Billund Kommune, hvor hun kan kombinere sit talent for nærvær med sin passion for musik.

Da HER&NU mødte sangfuglen efter showet, fortalte hun om sit arbejde.

– Jeg laver alt det sjove. Jeg laver forskellige ting med dem, så de hygger sig, føler, at tiden går, og samtidig får nærvær og fællesskab. Det er et meget givende arbejde, synes jeg. Vi laver mange ting sammen – bager, snakker om følelser og sorg, og taler om, hvordan det var at føde børn i gamle dage. Vi lærer bare hinanden at kende. 

Men det er ikke kun Emelie, der hjælper borgerne, det er også gengældt.

– Vi spiller rigtig meget musik sammen. De har faktisk lært mig alle sangene, jeg kan på dansk, fordi da jeg kom dertil, der kunne jeg kun 'Jeg ved en Lærkerede' og ‘Det var en lørdag aften’, men så havde de sangbøger, og der var en dame, der spillede for på klaver, og så lærte jeg alle de sange, vi synger i dag i fællesskab, forklarede hun.

Samtidig understregede hun, hvor vigtig støtten fra familie og venner er for hende.

– Det er mine dejlige mennesker, og jeg vil gøre alt for dem, og jeg er så beæret over, at de tænker på mig og vil bruge energi på mig, og jeg føler mig altid velkommen på arbejde. Det er det vigtigste, afsluttede hun.

Du kan følge Emelie og de andre "X Factor"-deltagere i liveshows hver fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 Play.