Smilende gruppe voksne står og knæler på en græsplæne foran en sort træbygning
Sommerdrømme 2026

Efter finalen i "Sommerdrømme": Ét par køber huset

Mens søskendeparret Magnus og Signe vandt huset, så har de øvrige par fået mulighed for at købe det, og ét par har takket ja til det tilbud. 

logo herognu HER&NU HN

Finalen i "Sommerdrømme" 2026 er netop afgjort, og her løb søskendeparret Signe og Magnus med sejren. 

De vinder dermed det sommerhus, som de har bygget, men de øvrige par får derimod mulighed for at købe deres hus, og det har ét har de øvrige tre par tænkt sig at gøre. 

 Artiklen fortsætter under videoen af Signe og Magnus, der fortæller om sejren. 

Kæresteparret Marie og Christian er nemlig blevet så glade for huset, at de ikke kan undvære det. 

– Vi har valgt, at vi gerne vil købe huset, og vi glæder os rigtig meget til blandt andet at skulle bruge noget af sommerferien i det vestsjællandske. Dog kan vi grundet Maries arbejde ikke altid bruge det så meget i ferier og weekender, så vi kommer også til at dele vores sommerdrøm af et sommerhus ved at leje det ud, fortæller parret til HER&NU. 

Alle parrene har haft mulighed for at leje huset til en fordelagtig pris siden december og frem til finalen i programmet, og det har Marie og Christian benyttet sammen med parrets tre sammenbragte børn. 

–  Vi elsker det alle sammen. Det er virkelig vores hus, vores sommerdrøm. Og vi er så stolte og glade for de løsninger, vi har valgt og for den måde, vi har indrettet os på. 

 Artiklen fortsætter under billedet. 

Christian og Marie. 'Sommerdrømme' 2026
Christian og Marie. "Sommerdrømme" 2026

Viste stolt huset frem

ligesom Marie og Christian har lejet huset, så har vennerne Allan og Morten også været retur i sommerdrømmen. 

– Vi har været i sommerhuset i den periode, vi kunne leje det. Min familie og jeg har været der i de weekender, der var mulighed for det. Det har været utroligt dejligt at vise huset frem for mine piger, der er jo så mange historier og oplevelser, man gerne vil dele med dem, og det bliver også meget mere virkeligt for dem, når de selv er i huset, siger Allan og fortæller, hvorfor de alligevel ikke har valgt at købe huset. 

– Vi køber ikke huset, og det er kun på grund af placeringen, hvis det havde ligget et lidt mere lækkert sted eller bare i Jylland, havde vi helt sikkert købt det, forklarer Allan. 

 Artiklen fortsætter under billedet. 

Allan og Morten 'Sommerdrømme' 2026
Allan og Morten "Sommerdrømme" 2026

Bilen kom i vejen

Vennerne Niels og Rikke ville gerne have været en tur forbi huset igen, men udfordringer med transporten kom i vejen. 

– Vores elskede lille Toyota Aygo crashede desværre umiddelbart efter optagelserne og blev sendt til skråt, og da vi bor mit på Nørrebro, gav det ikke umiddelbart mening at erhverve os en ny dyt for nu. Derfor blev det også enormt bøvlet at komme frem og tilbage til dejlige Kaldred, så vi valgte at takke nej til det fine tilbud om at leje sommerhuset, fortæller vennerne. 

Det er dermed også blevet et nej til at købe huset. 

– Vi havde virkelig håbet at vinde huset på Hasselvej. Der bor så meget af os i det, og vi kunne tydeligt se vores fremtidige familie boltre sig rundt i den have, der allerede på nuværende tidspunkt er i meget mere fuld flor, kigge på stjerner fra køjesengen og nyde solnedgangen og trækronerne. Alligevel har vi ikke syntes, at det var den rigtige prioritering at købe et sommerhus lige nu, selvom det også er med et lidt tungt hjerte. Vi håber virkelig, at nogle søde mennesker kommer til at få glæde af det og passer godt på det i mange år frem.