Den 5. januar måtte Cecilie Albæk sige farvel til sit livs kærlighed Glenn Vindfeldt, som hun mødte i tv-programmet "Stranded On Honeymoon Island Danmark". Efter en hård tid fortæller hun nu for første gang, hvordan Glenn døde.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Glenn og Cecilie fortalte om, hvorfor det er vigtigt for dem at fortælle deres historie.
Det sker i podcasten "112 for knuste hjerter", som hun før har gæstet sammen med Glenn. Her fortæller Cecilie, at hver gang hun prøver at fortælle på sin Instagram, hvad der skete, har hun ikke kunnet få det ud. Men nu er tiden inde.
- Vi havde en totalt fantastisk december og dejlig hyggelig juleaften, og da vi vågner den 25. december, kan jeg godt se på Glenn, at han er dårlig, men ikke så meget anderledes end de andre gange, når han lige havde fået kemo, for det tog lidt hårdt på ham. Så vi hygger bare den 25. og vågner så den 26., og der kan jeg se, at den er helt gal med ham, lyder det grådkvalt fra Cecilie, som fortsætter:
- Og så siger jeg til ham "Skat, jeg kan ikke lide det her, jeg kan ikke lide at være alene med dig. Jeg synes, at vi skal ringe ind til sygehuset og høre, hvad vi skal gøre." Og de siger, at jeg skal ringe 112 med det samme, og det vil Glenn ikke, men jeg går imod hans ønske, det bliver jeg nødt til, og vi kommer ind på sygehuset.
På sygehuset beholder de ham natten over til test og prøver, og det viser sig ifølge Cecilie, at han har fået rigtig mange forskellige lungeinfektioner og har bakterier i lungerne. Derudover har han også fået corona.
- Det er lidt noget lort, når man er så svag i forvejen og også har kræft i lungerne. Den eneste måde, han kunne komme sig over det her, det var ved, at han skulle i respirator, altså kunstigt koma, og lægerne sagde, at hvis han ikke gjorde det, så ville han dø, for han kunne ikke komme sig over det selv, og hvis ikke jeg havde ringet 112, så var han bare død derhjemme, fortæller Cecilie og tilføjer:
- Så den eneste chance for, at han kunne overleve, det var, at han skulle ligge i respirator. Og der var også en risiko for, at han ikke overlevede, så vi nåede faktisk at sige farvel, inden han blev lagt til at sove, og det var den 27. december. Så har jeg gået helt til den 4. januar og håbet på, at han vågnede. Han var rigtig bange, og til den dag i dag - jeg ved ikke, om han vidste, det var nu, han skulle herfra. Men vi fik sagt tak, og at jeg elsker dig.
Det kom som et chok
Ifølge Cecilie var det ikke et endeligt farvel, for de troede begge to, at han ville vågne. Det troede lægerne også, og Cecilie kunne mærke, at han ville vågne igen. Desværre skete det ikke.
- Det kom som et chok efter de der fem-seks dage, som lægerne havde sagt, at han ikke havde fået det bedre. Og så skulle man til at have de der rædselsfulde samtaler med lægerne om, at nu er der snart ikke mere, vi kan gøre, og så gik man bare lidt og ventede på, at man skulle slukke for ham, fortæller Cecilie, som var omgivet af både sin egen og Glenns familie.
- Den 5. januar bliver jeg vækket af et telefonopkald fra lægen, og han siger, at jeg skal komme ind nu. Det gør jeg så. Og det er så set i bakspejlet den værste samtale i hele mit liv, hvor lægerne siger, at han har ikke mere at give af, hans krop kan ikke mere, så når I er klar, slukker vi for respiratoren, fortæller Cecilie ærligt og fortsætter:
- Jeg siger faktisk ikke noget til at starte med, jeg kigger ud, og så spørger jeg lægen, om han ikke kan få nye lunger, om de ikke kan gøre et eller andet. Det er mit sidste desperate håb for at se, om jeg kan redde ham. Men der var ikke mere at gøre.
Cecilie understreger, at der for hende helt sikkert er et før og et efter den samtale med lægen. Inden da troede hun, at hun havde et knust hjerte, samtidig med at hun var glad og lykkelig sammen med Glenn.
- Men det hjerte jeg sidder med nu, det kan godt genkende, at det har ikke været knust før - måske nogensinde. I det sekund, han tager sit sidste åndedrag, der kan jeg mærke, der er noget inde i mig, der dør. Der er noget, der dør med ham. Det er jo den bedste side af mig selv, den side af mig selv, jeg holder allermest af, lyder det ærligt fra Cecilie, som slutter:
- Det er den glade og den fjollede og den naive og den håbefulde side. Alt det, han bragte frem i mig, som kun han kunne bringe frem i mig. Der er ikke nogle andre på hele jorden, der kan. Den forsvandt også.
Glenn Vindfeldt døde den 5. januar, og siden da har Cecilie delt sin sorg på Instagram i små bidder, ligesom hun gør det i podcasten, der kan høres HER.
