Der var ikke dømt jubel og glade dage, da Amalie Maria Niebuhr pludselig stod med en positiv gravidtetstest i hånden tilbage i maj måned. Faktisk sendte det hende og kæresten, Thomas Reinhold Nielsen, ud på lidt af en rutsjebanetur.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Thomas og Amalie Maria fortæller om graviditeten.
– Vi havde lige tre uger, lige da vi fandt ud af det, hvor vi var lidt frem og tilbage, fortæller Amalie Maria til Realityportalen, da vi besøger parret i deres nye lejlighed på Amager, mens Thomas afviser, at graviditeten var planlagt:
– Overhovedet ikke. Slet ikke.Vi overvejede det i et godt stykke tid lidt på skift. Jeg var meget sådan i starten, at det tror jeg ikke, vi skal lige nu, fortæller han.
Amalie Maria havde slet ikke den samme reaktion til at starte med.
– Jeg fik bare sådan et moderinstinkt over mig, som om at det skal jeg bare passe på det her inde, det skal ikke nogen steder, og jeg skal sørge for, Thomas også gerne vil det. Så jeg gjorde bare alt, hvad der stod i min magt, og så blev han jo bare skræmt helt vildt væk over det. Og så da han var landet i det, så tror jeg, jeg blev lidt i tvivl, fortæller hun ærligt.
Efter tre uger med gode snakke og mange overvejelser landede parret dog på en beslutning, og den dag i dag er de ikke i tvivl om, at de tog det rigtige valg.
– For mig var det først og fremmest, fordi det var med Amalie. Jeg vil ikke bare have et barn for at få et barn, jeg vil have et barn, hvor det er med den rigtige mor også. Og det er jo min største drøm i livet at få et barn. Jeg føler, det er derfor, jeg er sat i verden. Det er for at give den glæde videre, fortæller Thomas og fortsætter:
– Jeg har altid haft det sådan. Det har altid været min største drøm. Jeg er ligeglad med at blive rig eller noget, bare jeg kan give den kærlighed videre.
Også for Amalie Maria har det været en drøm at blive mor og også mor i en ung alder hele hendes liv.
Forberedt på blandede reaktioner
Thomas har allerede modtaget en del hate efter programmet, fordi han ikke tænker, før han taler. Derfor er de også klar på, at folk måske kan have en holdning til, at de nu skal være forældre.
SPIL HER:
– Jeg tror, det bliver rigtig blandet. Jeg tror, der er nogle, der tænker "Hvad fanden har de gang i", og "Hvor er de uansvarlige", fordi vi ikke har kendt hinanden i særlig lang tid, mener Thomas.
De tager det dog med oprejst pande og glæder sig over, at deres familie og venner glæder sig over nyheden.
Hverken Thomas eller Amalie Maria deltog i "Love Island" for at blive berømte og leve som realitystjerner. De deltog for at finde kærligheden, så selvom programmet ikke er afgjort endnu, føler de, at de har vundet.
Man kan følge Amalie Maria på Instagram HER og Thomas HER, og i det nyeste afsnit af "Love Island - De skjulte sandheder" er parret også på besøg, se det HER. Se flere billeder af parret herunder:
Amalie Maria & Thomas - Love Island Baby 2025 Foto: Janus NielsenJanus Nielsen