ALT for damerne i stor rejsesatsning med Momondo

ALT for damerne i stor rejsesatsning med Momondo

ALT for damerne har store ambitioner på nettet, og det sættes der nu tryk på med en helt ny rejsesektion på ALTfordamerne.dk, der er klar først på året. For at skabe det bedste rejsesite for læserne indleder ALT for damerne pr. 1. januar 2012 et samarbejde med danskernes foretrukne rejsesøgemaskinemomondo.com. Dermed fårALTfordamerne.dket unikt miks af indhold med begavet rejseinspiration og intelligent søgning på billige flyrejser og hotelophold.

”ALT for damernes læsere er meget rejselystne, og vi er glade for at kunne tilbyde dem en nem og hurtig adgang til billige rejser via vores hjemmeside,” siger redaktionschef på ALT for damerne Marianne Gram.

Momondo.com gennemsøger på få sekunder nettet for en bred sammenligning af priser på flyrejser og hoteller, og det danske rejsesite høster stor anerkendelse internationalt. Hos Momondo ser man frem til at blive en del af ALT for damernes nye satsning på rejsestof.

"Vi er derfor glade for at samarbejde med et stærkt brand som ALT for damerne, om bladets nye store satsning på at skabe et inspirerende og ambitiøst rejseunivers.

Som Danmarks førende uge magasin for kvinder - har ALT for damerne hele tiden føling med, hvordan man bedst kan inspirere forbrugerne og guide dem på vej. Så vi er sikre på, at vi sammen er et rigtig godt match,” siger partner i Momondo, Martin Lumbye.

For at fejre det nye samarbejde udloves der hver måned i 2012 store præmier i livsstilsegmentet – som spa-ophold og lignende.

For mere information: 

Redaktionschef Marianne Gram, ALT for damerne, marianne.gram@altfordamerne.dk, tlf: 39 45 74 63.

Nøgleord: ALT for damerne, momondo, rejser, Martin Lumbye, Marianne Gram.

Fakta

Om ALT for damerne: 

ALT for damerne er et dansk ugeblad, der udkom første gang i 1946. ALT for damerne bringer mode sammen med stærkt læsestof med noget på hjertet. Sundhed, psykologi, mad, bolig, skønhed og rejser er nogle af de faste ingredienser i Alt for damernes univers. På ALTfordamerne.dk bliver der skruet op for ambitionerne med blandt andet en helt ny rejsesektion.

Om Momondo: 

Momondo.com er en rejsesøgemaskine lanceret i 2006 af erfarne folk fra rejsebranchen og dygtige programmører med en passion for ny teknologi og rejser. Rejsesøgemaskinen finder og sammenligner de bedste tilbud på fly, hoteller og billeje med links til udbyderne. Momondo er også et rejsesite med brugernes city guides, og en af de største udgivere af rejseguide bøger i Danmark. Momondo søger på mere end 700 rejsesider, og er blevet anbefalet af internationale medier som The New York Times, CNN, og The London Sunday Times kårede i august 2010 momondo til at være det internationalt bedste "overall travel site" i en større test. For kort tid siden blev momondo.com valgt til bedste rejsesite ved den årlige Danish Travel Awards, Kåret af de danske forbrugere, og Momondo er netop kommet på listen over den amerikanske rejseguru Arthur Frommers top 10 liste over de mest "useful travel websites i 2012".