Ane Høgsberg komiker

Foto: Peter Nørby Komiker Ane Høgsberg fik - da hun var gravid og til fest - at vide, at hendes kæreste havde "overhalet" hende.

Ane Høgsberg: ”Til en fest, mens jeg var gravid, kom en fuld tv-type over til mig…”

Ane Høgsberg er færdig med begrebet "kvinde-humor". Den største forskel på kvinder og mænd i forhold til humor er ifølge Ane, at kvinder kan grine af sig selv. Det bliver tydeligt, når hun laver jokes sammen med sin mand på Instagram. Og så er der selvfølgelig også stor forskel på lønnen til mandlige og kvindelige komikere …

Skal kvinder stadig kæmpe for deres plads i komikken?

"I selve faget og blandt vores kolleger skal vi ikke kæmpe. Det er måske noget andet blandt skuespillere, men i standup er det sådan, at hvis du er sjov, er der plads. Vi er en broget flok i den genre, for komisk talent kan bare ikke holdes tilbage."

"Jeg har optrådt i 15 år, og der er kommet mange kvinder til i den periode. Der er ikke en fifty-fifty-fordeling endnu, og det bliver der nok aldrig, men det er ikke "mystisk" at lave standup som kvinde."

LÆS OGSÅ: Sara Bro og Lærke Kløvedal: Vi er ikke konkurrenter

"Når det så er sagt, er der stadig en masse fordomme, som vi kæmper med. Der er stadig en usagt ting i mødet med et mandligt publikum om, at det, som mænd laver på en scene, er ægte humor, og det, kvinder laver, er "kvinde-humor". Og det giver jo ingen mening, for mine mandekolleger har siden starten af 90’erne talt om at hive sig i pikken."

"Vi kvinder kan jo ikke grine i deres sted, men vi kan da stadig grine med. Men hvis du som kvinde taler om børn, menstruation eller kærlighed, så er det "kvindehumor", og oplevelsen er, a" ”jeg kan ikke sætte mig ind i det, for jeg har jo ikke en fisse". Øh, nej, nej, men du har vel et abstraktionsniveau, lige som kvinder har det, ikke?"

Hvorfor tror du det fortsat er sådan?

"Jeg ved det ikke. Det bliver nok bedre på et tidspunkt, men lige nu er opfattelsen stadig a priori, at mænd har humor, kvinder er komiske. Kvinder skal tale om politik og pandemier for at være seriøse komikere, men mænd må gerne tale pik og patter. Det bliver bedre, håber jeg, men vi er der langt fra endnu."

Hvad skal kvinder ikke kæmpe for mere?

"Vi skal ikke kæmpe for pladsen på scenen. Da jeg startede, var det svært på en Open mic night (øveaften med publikum, red.) at komme på listen. Der var der sjældent mere end en, max to kvinder. Det er ikke tilfældet længere. Nu er det naturligt, at kvinder er stærkt repræsenteret i en lineup. Vi skal ikke kæmpe for vores tid mere."

Har #MeToo givet jer en banefordel?

"Det er stadig svært med lige løn for det samme arbejde. Min kæreste, Lasse, og jeg har optrådt lige længe, og på papiret er vi lige kvalificerede. Jeg har endda skrevet på flere redaktioner og har lavet flere one-woman-shows, men han har fået kæmpe succes med sine ting på Instagram og har ramt lige i røven på tidsånden, så der er hans kurs steget. Han bliver dermed automatisk tilbudt højere løn for et job. Det er svært at rykke ved, for vi har ikke formelle løntrin, uddannelser og diplomer i vores branche."

"Omvendt er der blev rystet ved opfattelsen af, hvem feminister er, og hvad de kan. Vi er ikke farlige mandehadere, vi er alle køn. Og på comedy-redaktionerne, hvor der skrives materiale til for eksempel tv-formater, er der i dag en langt større opmærksomhed på, at der skal være større diversitet, og at der er punkter på dagsordenen, som også skal dækkes, hvor hvide mænd ikke er de mest kvalificerede til at gøre det. Så selvom der ikke er en decideret fordel i at være kvinde, så er du omvendt ikke pr. automatik den foretrukne performer, blot fordi du er en bleg, cis-kønnet mand sidst i 20'erne. Publikum efterspørger diverse optrædener."

"Jeg har siddet i udviklingsmøder for 5-6 år siden, hvor der blev har sagt, at "man" ikke gad at se kvinder, der prøvede at være sjove. Det har ændret sig. Og ja, kald det bare pink-washing – det gør stadig en forskel. Jeg kan takke kvinderne før mig for at agere rambuk – og nu tager jeg så nogle kampe for den kommende generation af kvinder."

Intentionen er afgørende

Hvad kan man ikke lave sjov med længere?

"Min påstand er, at der ikke er noget, man ikke kan lave sjov med. Det er intentionen bag joken, der er afgørende. Hvis du har den rigtige intention og formål med det, som du siger, så kan alt være sjovt. På standup-scenen har vi en stor selvjustits. Der var en fyr på open-mic-scenen, der på et tidspunkt lavede nogle superracistiske shows, og du kunne bare mærke, at publikum grinede ubekvemt.

"Vi har ikke en fagforening, der griber ind, men der blev alligevel taget fat i ham af alle os andre med det klare budskab: "Du gør folk nervøse, og de ser dig som "den racistiske komiker". Det har nogle konsekvenser, hvis du bliver ved med at lave det materiale. Andre komikere vil ikke gå på efter dig, og du får et dårligt omdømme." Det er ærgerligt, hvis vi rykker et sted hen, hvor der er ord, man ikke må sige, men jeg kommer omvendt heller ikke til at tage en ytringsfriheds-hat på og sige, man bare kan råbe "neger". Men i den rigtige kontekst og med den rette intention kan alt være sjovt."

Hvad er sjovere nu end nogensinde før?

"Der har været en lang periode, hvor politik ikke var sjovt – det, der skete ude i verden, var vildere end det, man fandt på herhjemme. Men når Løkke går "rogue", og det vilde #MeToo-ridt kører på Christiansborg, så er politikerne pludselig blevet meget menneskelige, og DET er sjovt at kradse i. Jeg har haft politikerlede i en tid, for alt var så pudset. Nu er vi tilbage i en vild tid, hvor satiren giver mening og rykker noget. Derudover er prutter altid sjove. De går aldrig af mode."

LÆS OGSÅ: Ditte og Louise: "Vi skal lade hele lønsystemet eksplodere og starte forfra"

Hvad griner du selv af?

"Jeg griner meget af politisk satire. Det er nok i en erkendelse af, at det ikke er min egen spidskompetence. Det bedste grin ligger i overraskelsesmomentet, og politisk satire ved jeg ikke så meget om, så jeg kan ikke regne den ud på forhånd. Og så griner jeg af impro-teater og teatersport. "Specialklassen" er de bedste herhjemme. Standup er ord på en scene og ikke så meget andet, mens teatersport er krop og ord og ansigtsudtryk. De er så gode, og det, de kan, ligger så langt fra det, jeg selv kan."

Hvilke tabuer kan humor nedbryde?

"Mange. Der har været en megagod stime de seneste år. Jeg har lavet humor om depression efter at have været i et forhold med en, der havde det. Jeg kommer fra en tale-føle-familie, så det var ikke vildt for mig, men det var det for andre, der så showet. Jeg har også lavet et show om død. Det er forløsende at kunne tale om det. Grinet er i sig selv nedbrydende."

"Jeg har kolleger, der har lavet shows om selvmord, køn, seksualitet – der er nærmest ikke noget, der ikke kan gøres mere spiseligt. Jeg har en kollega, Lars Strøm, der endda lavede et show om at miste et barn, der kun nåede at blive 13 timer. De donerede pengene fra showet til "Forældre & Sorg – Landsforeningen Spædbarnsdød". Det var et meget flot og vigtigt show."

Hvilke samtaler kan man ikke åbne med en sjov indgang?

"Alle samtaler med SKAT og det offentlige er svære at peppe op med humor. Men ellers er humor altid en god ice-breaker. Der er få situationer i mit liv, der ikke er blevet bedre af humor. Skænderier bliver dog sjældent bedre af, at vi laver sjov undervejs. Det er vi ret enige om herhjemme."

Frygten gjort til skamme

Hvordan er det at dele branche med sin mand?

"85% fedt, 10% frustrerende, 5% træls. Det er fedt, at vi forstår hinandens job, også selvom vi ikke forstår hinandens metoder og arbejdsgange. Der er en anden forståelse for arbejdets karakter, og vi skriver også på en bog sammen. Vi er blevet præget af de samme ting, vi kan fejre hinandens successer, og vi forstår begge hinandens frustrationer."

"De 10% handler om ligelønnen. Det kan være svært at være ligelønsforkæmper og så se, hvor skævt det er i praksis hjemme hos os. De 5% handler om sammenligningen. Vi bliver tit sammenlignet – hvem er sjovest? – men det er jo som at sammenligne æbler og bananer. Og så er der hele sagen om, at vi begge skal ud at optræde aftener og i weekenden. Hvem skal gå på kompromis og blive hjemme med børnene? Vi kæmper indimellem om de samme ting, for der er større udbud end efterspørgsel, og derfor er vi jo i indirekte konkurrence med hinanden."

Kunne I finde på at arbejde sammen om et show?

"Ja, vi har talt om det, men så skulle det ikke være klassisk standup. Vi laver vores bog nu, og så har talt om at lave en varieté. Men det er også vigtigt, at vi holder fast i at lave noget hver for sig."

Har din humor ændret sig, efter du blev mor?

"Det, jeg synes er sjovt, har ikke ændret sig, men det, jeg laver, har ændret sig. Jeg er en komiker, der skriver om det, der optager mig og fylder, så det er svært ikke at nævne børnene. Man er så meget hjemme det første lange stykke tid med baby, og så kom corona oveni, så mit liv har handlet meget om børn og vores flytning fra Sydhavn til Risskov. Jeg har fået et fedt publikum i familier og mødre, der følger mig. Og så er jeg blevet ekstremt effektiv, for min søn, Ebbe, er ikke den bedste til at sove lange lure, så jeg har kun få kreative vinduer i løbet af en dag. Men det har også udviklet mig som komiker."

"Jeg talte med Lars Hjortshøj om det til Smukfest. Han var så sød at sige, at det, at jeg var blevet mor, kun var en fordel: "Det åbner dig bare op på scenen, og du bliver kun bedre af det". Det var meget betryggende, særligt fordi jeg også har oplevet det modsatte"

"Til en fest, mens jeg var gravid, kom en fuld tv-type over til mig og sagde, at jeg ikke var relevant længere. Min kæreste havde overhalet mig, og jeg var ligegyldig. Det var min egen frygt, som han pustede til. Derfor er det så fedt, at den frygt bliver gjort til skamme gang på gang, og at have en kollega som Hjortshøj, der understøtter mig i den indsigt."

Er kvinder gode til at grine af sig selv?

"Ja, det synes jeg. Og selvom det ikke er en konkurrence, så er de bare bedre til det end mænd. Vi har været "the butt of the joke" i så mange år, så vi kan bare tage det. Når Lasse og jeg laver kønsstereo-type jokes sammen på insta, så kan kvinder sagtens se sig selv i det, mens mænd altid skal korrigere med et "Sådan er jeg i hvert fald ikke!" og "Mænd er helt anderledes end det der!""

Hvad vil du gerne rykke ved?

LÆS OGSÅ: Nikoline Werdelin: "Mænd spørger mig, hvorfor jeg tegner kvinder så grimt"

"Åh, der er mange ting. Hvilken arena er vi på? Jeg kunne godt tænke mig samfundsmæssigt, at vi snart kunne rykke os væk fra at snakke om forskellene på mænd og kvinder. At vi har mere, der samler os end skiller os ad. Jeg er træt af at være noget specielt, bare fordi jeg er kvinde og laver standup. Jeg vil gerne bare være komiker. Jeg vil gerne normalisere og rykke ved grænserne, så det om fem år ikke er opsigtsvækkende, når en kvindelig komiker går på scenen eller indtager en værtsrolle. Og så ville jeg ønske, vi kom til et sted, hvor vi ikke snakker "om feminister", men hvor det bare er noget, vi selvfølgelig er. Jeg er nok lidt utålmodig, men jeg ved godt, at der ikke er nogen quickfixes, og at alt, hvad vi gør nu, er med øje for at ændre noget i fremtiden."

Hvad gider du ikke tale om længere?

"Hvorfor kvinder ikke er sjove."

Hvem er det sjoveste menneske du kender?

"Lasse Madsen. Jeg griner også meget af mine børn, men de er ikke klassisk sjove. Der er jeg nok farvet af, at jeg er deres mor."

Er du en god feminist?

"Det tror jeg, at jeg er blevet. Jeg er holdt op med at gå op i, om man er god eller dårlig til det. Bare man er det. Det er det vigtigste."

Om Ane Høgsberg, 33 år

Ane Høgsberg

  • Standupkomiker, podcaster, forfatter og tv-vært.
  • Kæreste med komiker Lasse Madsen, mor til Ebbe på 8 måneder og bonusmor til Lasses søn, Axel på 3,5 år fra et tidligere forhold.
  • Se mere på @anehoegsberg.

ALT for damerne fylder 75 år!

Hurra! ALT for damerne kan i år fejre 75-års jubilæum, og dét skal fejres med masser af fest og nostalgi – men mest af alt med søstersind.

For hvis der er noget, ALT for damerne kan og vil i dag, så er det at bakke op om vores medsøstre og hylde de kvinder, der styrker og løfter andre kvinder.

I 2021 har vi stadig brug for at stå sammen om at forbedre kvinders vilkår – og meget har heldigvis ændret sig, siden ALT for damerne blev sat i verden tilbage i 1946.

Dengang handlede artiklerne i bladet mest om, hvordan man kunne være den bedste kone og husmor. En tur i arkivet vidner om, at bladet til enhver tid har været et kvindelivs-spejl, og selv om noget indhold i dag virker helt skørt, så er det tydeligt, at ALT for damerne altid har haft til hensigt at være på kvindernes side, og i dag bærer vi med stolthed de værdier om søstersind, der er vævet ind i ALT for damernes historie.

Her kan du dykke ned i al vores jubilæumsindhold og komme med på en tidsrejse i de forgangne årtier – måske du genkender dig selv, din mor og din mormor undervejs...

JUBILÆUMSLOGO.jpg

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Kendte, Ligestilling, Feminisme og Samfund

610x200_woordy_knap2.jpeg