En voldsom ulykke i Lene Beiers familie har haft betydning for én af hendes tatoveringer

Lene Beier fik sin første tatovering som 17-årig, selvom man skulle være 18. Og der er siden kommet flere til. For hende er de små vidnesbyrd om, at hun lever i nuet og sjældent fortryder noget.

– Rigtig mange er imod tatoveringer, fordi de er bange for at fortryde det, men jeg arbejder ikke med fortrydelse. For mig er det vigtigt at gøre ting, jeg har lyst til i nuet, og derfor har jeg tatoveringer, som symboliserer noget, som har været vigtigt for mig på et givent tidspunkt. Det minder mig om, at nuet er det vigtige, ikke fremtiden, siger hun i et interview til Hendes Verden, uge 50.

Den første tatovering, hun fik, inden hun egentlig måtte, var et kvindetegn, som var meget moderne dengang, og den skulle Lene Beier og hendes to veninder selvfølgelig have.

– Den sidder på venstre ankel og er i dag omringet af kirsebærblade, fordi jeg elsker naturen, og fordi de ligner hjerter. Tre af dem er faldet af, et for Anders, et for Arthur og et for Otto.

LÆS OGSÅ

Der er 28 år mellem Astrid og Jakob: ”Det første halve år gik vi slet ikke ud offentligt”

Astrid Lund Johansen og Jakob Olrik har modtaget utallige kommentarer om deres forhold fra fremmede mennesker på internettet. Falske narrativer og forkerte antagelser har fyldt, når deres forhold har været til offentlig debat i diverse kommentarspor, men nu tager de selv ejerskab over fortællingen i DR-programmet 'De unge kærester'.

Foruden tatoveringerne på venstre ankel, har Lene Beier også en tatovering af en slange, fordi hun blev bidt af en slange, da hun var i Australien, en vandmand, fordi hun er vokset op ved vandet, en chilimund, fordi hun putter chili på alt, og en edelweiss, fordi hun og manden Anders er lykkes med det hotel, de slog dørene op for i Østrig for et lille års tid siden.

På ryggen har hun desuden en blæksprutte afbilledet, og det er der – naturligvis – også en helt særlig grund til, fortæller hun. Den knytter sig til en historie, fra da hun og sønnen Otto tog dykkercertifikat.

– På grund af en drukneulykke i vores familie havde jeg enormt svært ved at tage mit udstyr af nede på bunden, fordi jeg blev bange for ikke at kunne trække vejret. Da jeg var dernede, kom der pludselig en blæksprutte og satte sig på min hånd, som jeg nærmest flettede fingre med, og så glemte jeg fuldstændig, at jeg var bange. Jeg bestod prøven, og nu er den på min ryg, fordi den har min ryg.

Læs hele interviewet med Lene Beier i denne uges Hendes Verden.