Et par sidder i sin sofa og snakker.

Én af vores gæster har et alkoholproblem - skal vi droppe alkohol til julefrokosten?

En læser står i et dilemma: Hun skal holde julefrokost, men en af gæsterne er netop stoppet med at drikke. Hvad skal hun servere alkohol? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Min mand og jeg har to sæt vennepar, som vi ses med hvert år til en sommer og julefrokost. Vi boede i sin tid i det samme kvarter, og selv om alle er flyttet derfra, så ses vi fortsat de to dage om året, men har ellers ikke så ofte kontakt længere. 

I gamle dage kunne vi godt give den gas med øl og snaps til julefrokosten og en god mængde vin til vores sommerkomsammen. Vi er alle ældre nu, så der er skruet ned for indtaget, men der bliver fortsat drukket en del.

En af mændene har altid været en festlig fyr, der også godt har kunnet lide at drikke. Efter min mening også for meget, men det har jo ikke rigtig kommet mig ved, det gør det dog nu. For da jeg talte med hans kone, fordi vi skal mødes her til julefrokosten, betroede hun mig, at han helt er stoppet med at drikke.