Birthe Kjær er 76 år og prøver stadig grænser af: "Ellers bliver det for trivielt" 

Birthe Kjær kan se tilbage på en lang og succesfuld karriere – som i den grad langt fra er ovre. Hun er en kunstner, hvis status som folkeeje er tydelig – og det er ikke blot hos de jævnaldrende, men også hos yngre generationer. Festivalscenen er i dag blev udskiftet med glassalen i Tivoli, hvor hun hver aften indtager scenen i ’Tinkas juleeventyr – The Musical’.

Hvor kræfterne kommer fra, har den 76-årige kunstner ikke et klart svar på.

”De kommer vel af lysten til at ville det. Det er vigtigt at blive ved med at være nysgerrig, ellers bliver det for trivielt at stå og synge de samme sange hele tiden. Man skal prøve nogle grænser af, og det har jeg gjort flere gange i løbet af min karriere,” siger Birthe Kjær, der ikke bruger meget tid på at bekymre sig om sin alder.

”Jeg kan måske ikke lide tallet, men jeg kan godt lide min fysik. Jeg mærker ikke, at jeg lige er blevet 76 år. Jeg kan jo godt se, at jeg er tættere på en slutdato, end jeg var før, men jeg ved jo heldigvis ikke, hvornår den er, så det gælder om at holde sig i vigør. Bliver jeg bekymret, så tænker jeg på Lise Nørgaard, og så tænker jeg, at det hele nok skal gå.”

Én koncert pr dag

Ind imellem sine optrædener sørger Birthe Kjær for at give sig selv lov til at lade op. Hun slapper af med at gå i teateret og er sammen med sin familie og venner, eller hun er bare alene og ser fjernsyn og går ture i naturen enten i nærværende stilhed eller med en lydbog i ørerne. Og hvert år giver hun sig tid til at mærke efter, hvad det kommende skal bringe.

”Jeg mærker efter, om jeg kan klare en sæson mere. Om jeg stadig kan gå på mine ben, og om jeg har luft til at synge. I det hele taget mærker jeg bare efter, om jeg er frisk og rask til at fortsætte, og så tager jeg et år ad gangen. Jeg vil ikke lave kontrakter tre år frem i tiden, for jeg ved ikke, hvordan min verden ser ud til den tid,” siger hun.

Hun har dog besluttet sig efter en sommer, hvor koncerterne sommetider var booket med to per dag, at næste sommer vil hun kun afholde én koncert per dag, for det skal stadig være sjovt.

”Jeg kunne mærke, at det blev for hårdt, og jeg blev for træt, når jeg skulle køre fra sted til sted og synge to koncerter af halvanden time. På den måde gør jeg hele tiden status, og det synes jeg, at jeg kan tillade mig nu, fordi jeg gør det hele af lyst, ikke fordi jeg skal betale min husleje, og det er dejligt at have den frihed.”

Næste år kan hun fejre 65-årsjubilæum, siden hun som blot 12-årig for første gang optrådte på en scene. Et overvældende tal, og hun synes, at det er fantastisk, at hun har kunne få lov til at udfordre sin hobby i så mange år.

”Jeg håber, at jeg kan forsætte mange år endnu, men den dag jeg ikke længere føler, at jeg kan gøre mit allerypperste, så stopper jeg. Jeg vil ikke klamre mig til at optræde, og jeg er alt for perfektionistisk til at kunne stille mig tilfreds med at gøre tingene halvt. Så gør jeg bare livet surt for mig selv. Men jeg håber, at den dag, jeg beslutter mig for at stoppe, så er det fordi, jeg selv gerne vil, og ikke fordi, jeg ikke kan mere.”