Løbegadgets

Her er dine 5 uundværlige løbegadgets

Her er dine fem uundværlige "løbegadgets".

1. Intelligente løbetights, der modvirker muskelømhed og gør dig stærkere?

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men jeg har selv et par, og de virker. I hvert fald er det en rar følelse, at have tights med „kompressionsfelter" på de muskler, der arbejder mest under løb, dvs. bagdel, forside af lår og bagsiden af låret.

Fås som shorts og ¾ tights også fra Colibri. 899 kr. denintelligentekrop.dk

2. Hvilket løb, skal du sætte næsen op efter i foråret?

Tjek hjemmesiden motionslob.dk, hvor alle de løb, du kan deltage i over foråret, er samlet. Se, alt om tilmelding og løbedistancer. Du kan også gøre som jeg – tage samtlige syv ALT for damernes kvindeløb som er træningstour. Med start 3. juni i Aalborg over Århus, Fredericia og Odense til København med fire løb og afslutning.

Tilmeld dig ALT for damernes Kvindeløb her.

LÆS OGSÅ: Bliv fit med intervaltræning

3. Born to Run

Eller Født til løb, som den hedder på dansk, er historien om en lykkelig løber, der løber barfodet 80 km ultraløb i Mexico. Alle tiders motivationsbog, som en slags Jack Kerouac „On the road", bare for løbere.

plusbog.dk til 169 kr.

4. E-n-d-o-m-o-n-d-o

Har du ikke fået installeret denne geniale app på din smartphone endnu, så se at få det gjort i dag. Den holder styr på, hvor langt du løber, hvor hurtigt du løber – og så er der en masse geniale genveje, så du kan få løb, musik og puls til at gå i en højere enhed.

Ca. 25 kr. i appstore.

5. Toptunet med tape til fødderne

Er du træt i anklerne, ustabil eller har du lige haft en skade, så er sportstape en god løsning til at støtte dine muskler i genoptræningen. Det eneste dumme ved tape er, at det er så svært at lægge på selv... ikke mere. Hos Puls Sport kan du få tapepakker, hvor tapen er klippet i de rigtige stykker med instruktion, så du let selv kan lege fysioterapeut derhjemme.

75 kr. pr. pakke. pulssport.dk