Ældre par står i et lyst køkken og taler sammen over en kop kaffe.

Min mand bliver udnyttet af sin voksne søn

En læser har en mand, som bliver udnyttet af sin søn. Hvad skal hun stille op? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

I flere år har jeg været gift med en rar og dejlig mand. Han er far til tre voksne børn fra tidligere ægteskaber. 

To af børnene har jeg det fint med, det samme gælder desværre ikke for den tredje, en søn på 41 år, der efterhånden virkelig går mig på nerverne. Grunden er, at jeg synes, han nasser på sin far og udnytter hans venlighed. 

Sønnen er gift og har børn og er jo i princippet en voksen mand, alligevel beder han alt for ofte sin far om penge. Det kan være til istandsættelse af hans hus, møbler der skal købes, penge til børnenes (dyre) hobbyer, som han og hans kone mener, at min mand bør betale for.