Britt Bendixen om nogle meget svære år: ”Jeg lignede æblegrød i hovedet”
Den populære dansedommer led flere store tab over en kort periode i sit liv, men hun havde heldigvis sønnen Niclas ved sin side. Det fortæller Britt Bendixen åbent om i denne uges Hendes Verden.
Af: Marie Varming og Susanne Baden Jensen Foto: Anthon Unger/Her og Nu
Hun er elsket som dommer i Vild med dans, hvor hun - gerne med op til flere brillestel skubbet tilbage i håret - fredag efter fredag sidder med sin smittende energi og sit skarpe blik og deler point ud til ”landets modigste dansere”.
Men sådan har det ikke altid været for den i dag 76-årige Britt Bendixen. For hun har også haft svære perioder i sit liv, og særligt én vækker mørke minder. Når hun ser tilbage, havde hun i en periode følelsen af at miste vejgrebet i sit liv.
– Jeg havde nogle meget svære år – man kan se det på billeder af mig fra den periode, jeg ligner æblegrød i hovedet, siger den populære dansedommer i et stort interview i denne uges Hendes Verden.
– Min bror døde i 1988, og min mor fulgte tre år efter. Vi var en tæt familie, som altid støttede hinanden. Men de faldt begge væk, og jeg så ikke min far, forklarer hun videre.
For Britt Bendixen var det desværre ikke det eneste tab i den nærmeste familie. Hun mistede også hendes faster, og hun måtte derfor begrave tre mennesker inden for meget få år.
Hjulpet af sin søn
Tabene førte til en krise i den tidligere danselærer og koreografs liv, men der var heldigvis lyspunkter.
Det største af dem alle var den uvurderlig støtte, som hun i perioden fik fra sin søn, Niclas Bendixen.
– Jeg havde - Gud være lovet - Niclas, og han trådte til og hjalp i den periode, hvor jeg sørgede, lyder det ærligt fra Britt Bendixen til Hendes Verden.
Derudover drog hun nytte af sin opvækst i en professionel danseverden, hvor man med hårdt arbejde og et ”game face” fortsætter på de bonede gulve, til musikken igen spiller.
Annonse
– Mennesket har en overlevelseskraft, så vi kommer videre. I mit tilfælde skyldtes det et stort firma med masser af ansatte. The show must go on. Når jeg var på arbejde, blev jeg tvunget til at tænke på noget andet. Jeg skulle være dygtig hele tiden, og jeg er jo vild med mit fag. Jeg kan ikke bare sidde i et hjørne og græde, understreger Britt Bendix overfor ugebladet.
LÆS HELE INTERVIEWET MED BRITT BENDIXEN I DENNE UGES HENDES VERDEN
Om mødet med hendes eksmand og far til sønnen Niclas, om hvordan det er at blive genkendt på gaden – og om aldrig at kede sig, selvom man officielt har titlen som pensionist.
HUSK: Hendes Verden udkommer hver mandag
Om Britt Bendixen
Født 14. januar 1942 i København
Vokset op på danseskolen Pejsegården, som hendes mor drev, inden Britt Bendixen selv overtog.
Blev uddannet danselærer som 19-årig, men har det meste af sin karriere arbejdet som koreograf.
Mor til koreograf og instruktør Niclas Bendixen, som hun har med den amerikanske koreograf Gene Nettles.
Udgav sidste år selvbiografien Et lyst sind er ofte en viljesag og er netop nu dommer i sin 15. sæson af Vild med dans.
Britt Bendixen ses her med sin søn, Niclas Bendixen, og svigerdatteren, skuespiller Trine Dyrholm. (Foto: Klavs Bo Christensen)
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.