Debat: Ville du ansætte en au pair?
I Filippinerne er der tradition for, at yngre mennesker emigrere i perioder for at kunne sende penge hjem til deres familie. Hvert tredje barn i Filippinerne har en forælder, der arbejder i udlandet. Gennem de sidste år er antallet af filippinske au pairs i Danmark steget. De kan få lov til at opholde sig her i 24 måneder og får udbetalt 3.050 kr. om måneden som en form for løn – eller lommepenge, hedder det faktisk. For au pair-ordningen bliver betegnet som kulturel udveksling og ikke som arbejde. Med de penge kan en filippinsk au pair på et år tjene, hvad der svarer til en gennemsnitsløn for en hel familie i Filippinerne.
Det kan umiddelbart lyde som en god ordning for både værtsfamilien og au pairen, men omstændighederne er ikke altid lykkelige.
− Når man kommer til Danmark som au pair og ikke er fra et EU-land, betyder det, at man er meget afhængig af sin værtsfamilie, for opholdstilladelsen er bundet til én værtsfamilie, og hvis man så bliver uvenner med denne familie kan det betyde, at man må rejse tilbage til Filippinerne. Derfor findes man sig måske i mere som au pair, end man ellers ville have gjort. De fleste au pairs i Danmark får lidt over 3000,- kr. i lommepenge, og man skal lede længe for at finde en kvinde, der synes, at det er en god løn. I Danmark kan vi godt have en tendens til at tænke, at det er mere, end man tjener i Filippinerne, men dels skal de jo sende pengene hjem til familien, og dels skal de også købe f.eks. shampoo og klippekort og noget varmt tøj til sig selv, fortæller Helle Stenum, der migrationsforsker ved Roskilde Universitet.
Hvad mener du? Ville du overveje at ansætte en au pair? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Deltag i debatten nedenfor.
Læs også: »Er det ok at forbyde ammende kvinder?
Nøgleord i denne artikel: au pair, film, debat