Det nemme køkken
Et nyt år er på vej, og ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen går vi efter mindre, men bedre. Også i køkkenet.
Mindre køkkengrej og mindre, men bedre mad. Det skal være mit nytårsfortsæt for 2012. På køkkenudstyrsfronten har jeg opdaget et køkken-powertool, der overflødiggør blender, stavblender, pisker og hvad der ellers fylder op i skuffen.
Navnet er Bamix, der er produceret i Schweiz, hvilket jo er et kvalitetsstempel i sig selv. Bamix bliver også kaldt for køkkenets tryllestav, da den kan blende, hakke og piske – uden at det sprøjter op og ned ad siderne. Hemmeligheden er den store motorkraft den har. Derfor kan det også lade sig gøre at piske iskold skummetmælk til en cremet masse, der i slankemåneden januar er et fantastisk alternativ til flødeskum. Efter Bamix er kommet ind i mit liv, har jeg smidt stavblender og pisker ud, så nu er der kommet mindre, men langt bedre køkkengrej i skuffen.
Bamix koster fra 1.200 kr. og op - alt efter hvor stor en model, du vil have.
Læs også om madredaktørens gourmetoplevelser både ude og hjemme
Lækre færdigretter i supermarkedet
Jeg har altid gået en stor bue uden om færdigretter i supermarkedet. Så hellere købe take-away. Men en ny madserie MAD TIL gør op med, at færdigretter skal være underlødig kost. Og efter at jeg og min familie har prøvesmagt retterne, kan jeg kun klappe i hænderne over, at der er kommet et godt alternativ til de dage, hvor vi ikke har tid eller energi til at stå i køkkenet. Vi prøvesmagte chili con carne, tikki malasa og lammecurry, og de var fremragende på hver deres måde uden at være for stærke – så de også er børnevenlige.
Nogle vil måske synes, at retterne ser små ud, fordi vi er så vant til kæmpe portioner, men med ris eller brød til er to retter nok til at mætte vores familie med to voksne og to små børn.
"Hellere mindre, men godt på tallerkenen."
Retterne koster fra 47 kr. og kan købes i Irma og Føtex Food.
Læs også madredaktørens bud på det bedste spisested samt årets skuffelse
Nøgleord: Blog, mad, nem mad, Mette Mølbak.