Karen Ellemann og Jakob Ellemann-Jensen
SPONSORERET indhold

Det politiske dynasti Ellemann-Jensen: ”Der var virkelig nogle skolelærere, der klyngede os op, da vores far var udenrigsminister”

Når man er barn af en af nyere tids mest markante ministre, vokser man op med spydige spisesedler og kritiske skolelærere. Men det har hverken afholdt Karen Ellemann eller Jakob Ellemann-Jensen fra at følge i farfaren og farens fodspor. Nu skal Jakob forsøge at erobre den højeste post, hans far aldrig fik. Lyt med i ny podcastserie i Apple Podcasts.

Af: Emil Norsker Foto: Peter Hauerbach
03. feb. 2020 | Livsstil | ALT.dk

Når man som lille dreng går til skole, påvirker det én, når man på vejen ser en spiseseddel ude foran kiosken, hvor der står ’Uffe er en nar’ eller ’Fyr den idiot’. Ikke mindst, når man ved, at der ovre i skolen også er lærere, der er kritiske over for ens far.

Sådan har det været for både Karen og Jakob, der voksede op, mens Uffe Ellemann-Jensen var formand for Venstre (fra 1984-1998) og udenrigsminister (1982-93).

– Der var virkelig nogle skolelærere, der klyngede os op, især da min far var udenrigsminister, fortæller Karen Ellemann og fortsætter: 

– Dengang var det ikke så mange medier og platforme som i dag. Derfor var det, hvad der lige var i Tv-avisen eller stod i avisen, som alle talte om. Men jeg gad ikke. Jeg var møghamrende sur over, at jeg skulle konfronteres med, hvad han havde sagt eller gjort.

Mens Karen blandede sig udenom, kunne Jakob ikke dy sig for at tage diskussionen med specielt én særlig kritisk dansklærer.

– Jeg kunne ikke lade være med at kampen, for jeg syntes, det var så urimeligt.

I den nye podcast fra Talk Town, ’Politiske dynastier’, besøger Knud Brix en række familier, hvor passionen for politik er gået i arv. I første afsnit kunne man høre om Møller-familien fortalt gennem tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, der er den sidste Møller, og her i andet afsnit handler det om Ellemann-Jensen, der startede med farfaren Jens Peter Jensen, der var journalist og var medlem af Folketinget i mere end 20 år.

Både Karen og Jakob har begge haft karrierer andre steder end på Christiansborg henholdsvis som lærer og i Forsvaret, inden de alligevel fandt vejen til den store trappe.

Da det skete, var Uffe Ellemann-Jensen bekymret på sine børns vegne. 

– Det var den bekymrede og omsorgsfulde far, der ser på sit barn og siger: ’Er du nu sikker på det her? For der kommer til at være nogle svære prioriteringer rundt om i dit liv’. Da jeg blev minister første gang i 2009, var han sindssyg stolt og enormt bekymret. Det tror jeg altid, en forælder vil være, når ens barn bevæger sig ud på noget, man godt ved giver knubs og er krævende og har nogle omkostninger.

Jakob Ellemann-Jensen kom senere ind end sin søster, men da det skete, var han selv afklaret omkring det.

– Jeg kommer ned til vores far og siger: Nu skal du høre. ’Jeg stiller op til Folketinget’. Derpå følger et langt tavst øjeblik. Han tager sig til panden og siger: ’Det kan jeg godt forstå. Men er du klar over, hvilke konsekvenser, det har for dig og din familie?’. Måske fordi jeg var optændt af den hellige ild, svarede jeg lidt hårdere, end jeg egentlig havde tænkt mig og sagde: ’Ja, det ved jeg godt. Og det ved jeg bedre end dig’.

Nu er Jakob Ellemann-Jensen blevet formand for Venstre, og på samme måde som sin far er det med ambitioner om at erobrere statsministerposten. Et forsøg, der glippede for Uffe i 1998 i sidste øjeblik. Men på spørgsmålet om, der hviler en forbandelse over familien er svaret hurtigt og kontant.

– Nej, det gør der ikke. Det er en vild skala at blive målt på. Hvis du ikke bliver statsminister, er du en fiasko. Men det vil da være trist, hvis det ikke lykkes.

Lyt til Politiske Dynastier her

PolitiskeDynastier900x900.jpg

Anbefalet til dig