Se nobelprisvinderen Aung San Suu Kyi blive portrætteret på film.

"The Lady " er en hyldest til Burmas ægte jernlady

En kvinde, der tager kampen op mod et helt diktatur i kampen for retfærdighed, lyder som ren fiktion. Ikke desto mindre, er det præcis, hvad Burmas Aung San Suu Kyi gjorde. Hendes utrolige historie skildres i filmen "The Lady".

At sætte fokus på kvindelige toppolitikere og den pris, de betaler for ambitionerne, er oppe i tiden med tv-serien ”Borgen” og filmen ”Jernladyen”. Men hvad angår den fiktive Birgitte Nyborg og Margaret Thatcher, er deres personlige ofre vand ved siden af det, Burmas Aung San Suu Kyi er gået igennem.

Luc Bessons film ”The Lady” fortæller Nobelprisvinderens historie, fra hun som lille pige mistede sin far, nationalistlederen, general Aung San, som blev henrettet ved et militærkup. Da hun år senere tog kampen op, afskar diktaturet hende fra at se sin mand og sine to sønner. Luc Bessons fim er barsk og bevægende, og selv om ”The Lady” ikke er kunsterisk interessant, er det er en smuk og stærk hyldest til en ægte heltinde med Michelle Yeoh i en perfekt præstation i hovedrollen.



Læs også anmeldelsen af "Wallis og Edward", som er instrueret af Madonna.