OBS: Videoen er optaget i februar 2020, altså før coronavirussen blev registreret i Danmark, og før myndighederne opfordrede til at holde afstand.

– Hva' så Jens Peter. Skal jeg ikke lige hjælpe dig med at vaske forruden?

Anne Svendsgaard er ikke ansat på en tankstation for ingenting. Hun defilerer i fast rutefart mellem kassen og benzinstanderne udenfor, hvor hun beredvilligt hjælper med alt fra tankning til en hurtig vask af forrude eller fælge. Lige nu er det én af stamkunderne, Jens Peter Aggesen, der nyder godt af Annes hjælpende hænder og udprægede servicegen.

– Tak, københavner. Hvad skulle vi gøre uden dig, siger han muntert og giver 53-årige Anne et venskabeligt klap på ryggen. Hans hilsen får Anne til smile bredt og trække på skuldrene.

– Det er en selvfølge for mig at give en god service. Jeg plejer at sige til nye ansatte, at de skal se hvert kundebesøg som en premiere. Du skal fange kunden og være på. Ellers kommer de ikke igen, siger Anne

Anne har boet i sønderjyske Vojens siden 1995. Dengang tog hun sammen med sin mand en beslutning om, at deres søn og kommende børn ikke skulle vokse op i det indre København. Annes svigermor var flyttet til området kort forinden på grund af et forhold til en mand, så det var naturligt for familien at følge efter hende. Og det har Anne bestemt ikke fortrudt. Hun er uddannet i herretøjsbranchen, men fik job på en konkurrerende tankstion i Vojens, og for fem år siden blev hun souschef hos Q8. Her er hun kendt som københavneren med det gode humør.

– Når folk kalder mig "københavneren", kan jeg mærke, at jeg er blevet accepteret. Det er fedt. Jeg elsker virkelig mine kunder, siger hun og ler så højt, at fletningen på hendes hoved danser med. Hun sætter en ære i at sende folk ud af tankstationen med et smil om læben. Hun har let ved at mærke, om der er brug for en kvik bemærkning, en joke eller måske et knus.

– Jeg kan se på lang afstand, hvis nogen er i dårligt humør. Så kan jeg godt finde på at komme om på den anden side af kassen og give en krammer, siger Anne og kaster i det samme hånden ud til højre for at hilse på én af de andre stamkunder, der kommer ind i butikken.

Rørt til tåre

Anne er rørt til tårer over at være blevet indstillet og nomineret til konkurrencen. Hun vidste godt, at nogle kunder havde skrevet ind til Hjemmet, men at hun kom så langt, var hun ikke forberedt på.

– Det er jo helt fantastisk. Og igen er det jo bare, fordi jeg har så dejlige kunder. Når folk smiler, ved jeg, at jeg har ramt noget rigtigt.