– Jørgen har en energi og aura omkring sig, som gør, at alle der krydser hans vej får en bedre dag.
Der er ingen tvivl, når man læser indstillingerne fra kunder i Meny i Harlev uden for Aarhus:
Kassemanden Jørgen Sørensen giver dem simpelthen en bedre dag. De går opløftede fra Jørgens kasse.
62-årige Jørgen begyndte med at gøre rent i Meny-butikken i sommeren 2019. En dag bankede han på ved butikschefen og spurgte, om ikke han skulle op til kassen. Sådan blev det. Og Jørgen, der bor i Randers, elsker sit job.
– Jeg kan godt lide atmosfæren i butikken og købmandsfaget, siger Jørgen.
Da Jørgen hørte om kundernes fine indstillinger, sagde han: – Wow, det er pæne ord.
Da Jørgen hørte om kundernes fine indstillinger, sagde han:– Wow, det er pæne ord.
Spas med kollegerne
For Jørgen er det en æressag at give god betjening. Og der er tre ting i jobbet, som tæller:
– Kunderne, kunderne og kunderne, smiler han.
Annonse
Jørgen kunne lige så godt have sagt "mennesker, mennesker og mennesker". For som tidligere forretningsmand, der har arbejdet mange steder i verden, har det altid været kontakten med mennesker, det har drejet sig om.
Han har bl.a. solgt vitaminpiller i Indonesien – men det var kontakten med de folk, han handlede med, der betød mest, og som gav ham energi. Dén glæde kommer nu både kunder og kolleger i Meny til gode.
I butikken i Harlev laver Jørgen spas med de unge ansatte. De fortæller, at Jørgen altid er god for en røverhistorie eller en god snak. Ved kassen udveksler han fine eller sjove bemærkninger med kunderne.
En kunde betaler med en tyver.
– Hvis du putter majestæten herned, siger Jørgen og peger på slusen til kontanter.
– God dag, den herre, siger han afsluttende til kunden.
Stamkunden Karin Sørensen handler her næsten dagligt:
– Han er altid smilende og glad, fortæller hun, og det har han også været i corona-tiden.
– Forleden sagde han til mig: "Man kan godt se, du smiler bag masken". Den slags bemærkninger gør, at man selv går glad herfra.
Når Jørgen står ved kassen, i øjenhøjde med kunderne, føler han sig på sin rette hylde:
Annonse
– Ved hver kunde er der et nyt øjeblik, som jeg fokuserer på, forklarer han.
I indstillingerne af ham til Danmarks sødeste kassedame står, at Jørgen også er opmærksom over for folk, der har det svært. Da en familie i byen mistede et familiemedlem, kondolerede han hver og en af dem, der kom i butikken. Han taler med alle aldre og kan flere sprog, så alle føler sig velkomne. En af dem, der indstiller ham, skriver, at hun ikke bare går fra Jørgens kasse med to liter mælk:
– Jørgen formår at hæve standarden for hver eneste betjening. Betjening i ordets fine betydning. Det føles som om, vi går derfra med to guldbarrer.
Her er årets fem finalister
Kassedamerne landet over fortjener mere end nogensinde før anerkendelse, for de er med til at holde landet kørende under i coronakrisen. 1151 læsere har indstillet 672 kandidater til Danmarks sødeste kassedame. Juryen har fundet frem til årets fem finalister. Du kan læse om dem her, inden du stemmer, og er med til at afgøre, hvem der skal vinde titlen og de flotte præmier til en værdi af mere end 21.000 kr.
Vinderen af konkurrencen Danmarks sødste kassedame får en række flotte præmier til en samlet værdi af over 11.000 kr samt en gavecheck fra Hjemmet på 10.000 kr. Alt sammen skattefrit.
De fire finalister får hver især en gavecheck fra Hjemmet på 1.500 kr. samt en lækker trøstepræmie med tre forskellige slags økologisk chokolade fra Økoladen.dk til en værdi af 230 kr.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.