Gifte kvinder trøstespiser mest
Ægteskab gør dig tyk - i hvert fald hvis du er kvinde og 30+. Sådan lyder konklusionen fra en omfattende sociologisk undersøgelse foretaget af forskere ved det amerikanske universitet, Ohio State University.
Mens kvinder har tendens til at tage på i vægt, når de bliver smedet sammen med en partner, så sker der dog noget ganske andet for mænd - de taber sig!
Forskernes bud på kønsforskellen er, at kvinder typisk tager det største slæb i forbindelse med både husholdning og børn i et ægteskab. Konsekvensen er naturligvis mindre tid og overskud til motion - og ikke mindst til at styre uden om trøstespisning. Det efterlader dog mere tid til deres mænd til f.eks. at dyrke motion. Samtidig er gifte kvinder tilsyneladende (og ironisk nok) også ganske gode til at opfordre deres ægtemænd til at leve sundere.
Ved eventuel skilsmisse er det dog mændene, der tager mest på, fortæller forskerne bag undersøgelsen (Lidt retfærdighed er der dog tilbage i verden...).
ALT for damerne vil gerne vide:
Tager du som kvinde også det største slæb i husholdningen og i forbindelse med børn? Og føler du, at du mangler tid og overskud til at leve sundere?
Tip! »Læs også artiklen: Mænd vil have plads til at være mænd.
Kilde: Time.com. Nøgleord: ægteskab, kvinder, mænd, ægteskabet, trøstespisning.