2016 lakker mod enden. Det betyder, at det er tid til at gøre status over året, der gik. Her på redaktionen er vi blevet enige om, at der særligt er ét område af vores liv, som kræver en seriøs evaluering: Vores Instagram-opførsel. Det lader til, at 2016 blev året, hvor vi tabte originalitetskampen én gang for alle. Aldrig før er der blevet reproduceret så stort et antal kedelige, forudsigelige og uoriginale billeder. Selvom vi selvfølgelig også selv er hoppet med på vognen og har postet et billede eller to af en brunch-tallerken eller et besøg på Louisiana under Yayoi Kusama-udstillingen, forhindrer det os ikke i at håbe på et mere originalt Instagram-år i 2017.
Hvor mange af billederne kan du krydse af på listen?
19. Nye sneakers
Du sidder i en akavet stilling på gulvet foran spejlet, så du kan vise alle dine følgere dine nye sneakers.
2. Dine filter-brune ben i solstolen
Dine brune stænger fotograferet oppefra i en strandstol i vandkanten i Nice. Dine ben er med stor sandsynlighed blevet forvekslet med cocktailpølser - så måske du skal prøve en anden vinkel næste år.
3. Chiagrøden pyntet med æbler og mandler
Din morgenmadsskål med chiagrød, der mest af alt ligner en udstilling – og som med garanti er blevet kedelig, inden du har nået at sætte tænderne i den, fordi forberedelserne til den lille fotosession har trukket ud.
4. Fitness-selfien
Annonse
Fitness-selfien hvor du flasher din for nyligt tilegnede sixpack i træningscenteret foran spejlet. Måske du endda er kravlet ned på gulvet og stritter lidt med numsen, mens du tager billedet.
5. Kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård
Billedet af de lyserøde kirsebærblomster på Bispebjerg Kirkegård, hvor du står i din fine nye jakke fra Cos og dit Acne-tørklæde. Måske du endda har lokket din kæreste med, så I kan holde om hinanden, mens billedet bliver taget.
6. "Ham <3" og "Hende <3
Du og din kæreste er taget ud at spise. I deler naturligvis hver jeres billede af hinanden på jeres profiler med titlen "Ham <3" og "Hende <3", så budskabet om jeres lykkelige parforhold, er sikker på at blive spredt.
7. Burgerbilledet
Og så er der burgerbilledet, der viser, at du ikke lever efter stramme kostplaner alle ugens dage, men kun næsten. Man skulle jo nødigt tro, at du var sundhedsfanatiker.
Du har selvfølgelig også slået vejen forbi Tisvilde i sommers for andet år i træk, hvor du endnu engang annoncerede din deltagelse med et smukt billede af solnedgangen en tidlig morgen med rosé og venner ved din side.
9. Vinterbadning
Annonse
Selvom du kun dyppede tæerne en enkelt gang eller to, har du selvfølgelig postet et billede af din tur i det kolde vintervand. Det viser mod og pænt meget overskud – ikke sandt?
10. Mandagskaffen
Vi må endelig ikke glemme mandagskaffen, der gerne bliver delt under hashtagget #Butfirstcoffee. Ind fra højre kommer kæden fra din Chaneltaske, som helt tilfældigt ligger på bordet ved siden af kaffekoppen. Du nåede også lige akkurat at lægge solbrillerne fra Celine ved siden af.
Et billede slået op af The Luxury Closet (@theluxurycloset) den 23. Nov 2016 kl. 1:54 PST
11. Baby-billedet
Billedet hvor du tager andres babyer som gidsler for at overbevise alle dine følgere om, hvor god og omsorgsfuld en mor, du bliver, når det engang er din tur.
12. Dog-filteret
Et nyt filter på Snapchat har gjort det muligt at tage det famøse DOG-selfie, som naturligvis også er landet på din profil. Det er som om, at det bare er lidt mere okay at tage et billede af sig selv, når man skjuler sit nuttede smil bag en hundesnude.
13. #Todaysoffice
Det er vigtigt for dig, at du også får vist omverdenen, at du ikke kun vrider dig i træningscenteret, men at du også er en hårdtarbejdende kvinde med en god karriere og store drømme. Derfor har du selvfølgelig taget et billede under hashtagget #todaysoffice, så dine følgere får indblik i dit imponerende arbejdsliv.
Et billede slået op af Martin Litwicki 🇳🇴 | 📷&🎥 (@martinlitwicki) den 23. Nov 2016 kl. 12:38 PST
14. Brunch-tallerkenen
Annonse
Bruch-tallerkenen har uden tvivl fundet vej til din Instagram-profil i år. Og det er med stor sandsynlighed restauranterne Fars Dreng eller Grill Royal, som du har slået vejen forbi.
Et billede slået op af Far's Dreng (@fars.dreng) den 26. Sep 2016 kl. 11:46 PDT
15.Distortion
Du kiggede naturligvis også forbi Distortion på Vesterbro i 2016, hvor du samlede alle dine veninder på ét storsmilende billede.
16. Teaktræs-kommoden
Da du i 2016 ligeledes vil vise dine flere hundrede følgere, at du ikke kun har god smag i sneakers, men også i indretning, uploader du et billede af din nye antikke kommode af teaktræ, som du har pyntet med en Hay lysestage.
17. Yayoi Kusama-udstillingen
Du er selvfølgelig også helt i kontakt med din kulturelle side, og derfor uploader du et billede af Yayoi Kusama-udstillingen på Louisiana. Kunst interesserer dig ikke såååå meget igen, men du skulle jo nødigt gå glip af noget. #Fomo.
Et billede slået op af Christina Ae (@christinaae) den 17. Jan 2016 kl. 6:17 PST
18. Hjemmelavede Magnum-is
I 2016 har der også sneget sig et billede ind på din profil af en lækker Magnum-is, som du selv har pyntet med knasende nødder og røde bær på Strøget i København. Den er sikkert nået at smelte lidt efter de mange fotoforsøg, til gengæld fik du den helt perfekte vinkel til sidst. #winwin...
Et billede slået op af Magnum Ice Cream (@magnum) den 22. Okt 2016 kl. 9:49 PDT
19.Avokadomaden
Morgenen hvor du beslutter dig for at skære din avokado ud i millimetertynde skiver, lægge den på et stykke ristet rugbrød og anrette den på din Royal Copenhagen-tallerken.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.