Der er intet sted, hvor tommelfingeren har mere travlt end på Instagram. Den skal scrolle igennem alt lige fra selfies af veninderne til mærkelige katte-videoer. Men den scroller måske lige lidt langsommere forbi vores yndlingstøjmærker og webshops, som vi ofte følger for at se det nye. Faktisk følger 50 procent af os en virksomhed af en eller anden art på Instagram.
Og med 500 millioner brugere i hele verden er vi godt klar over, at Instagram ikke kun eksisterer for os. Vi ved også godt, at vores yndlingsbrands ikke smider billeder op af det ene stykke tøj efter det andet kun til inspiration. Derfor kommer det nok heller ikke bag på nogen, at Instagram nu vil udnytte netop dette til deres fordel og tjene endnu flere penge.
Men det kan også vise sig at gøre Insta-livet lidt nemmere for os.
For du har måske også ofte siddet og kigget på et par bukser fra favoritmærket eller sukket efter en taske – for så at fare vild i en webshop i kampen om at finde den blandt tusindvis af varer.
Men fra næste uge får Instagram en ny funktion, der tillader dig at købe ting direkte fra appen.
LÆS OGSÅ: Sådan gik det da Karley testede verdens første mandlige sexrobot
Det skriver hjemmesiden Wired, som samtidig kan fortælle, hvordan det kommer til at fungere. Mange kender måske til funktionen, som tilbyder os at se, hvilket mærke en blogger eksempelvis har på. Trykker man én gang på skærmen, popper de op som et tag ud fra tøjet.
Det sker også på virksomhedens egne posts nu, hvor de kan tagge en mere detaljeret beskrivelse af produktet. Så finder du en taske, kan du med den nye opdatering klikke på den for eksempelvis at se, hvad den koster, og hvad den er lavet af. Klikker du én gang mere, er det muligt at købe den med det samme.
Funktionen skal bruges til andet end salg
En undersøgelse viser dog, at hverken brugere på Facebook, Instagram og Pinterest er interesseret i at få en købefunktion direkte på appen. Twitter prøvede endda, men måtte slette den igen. Derfor giver det måske ikke meget mening, at Instagram nu har valgt at afprøve funktionen.
Men det er der en god forklaring bag. Direktør hos det digitale marketingsselskab Razorfish, Jason Goldberg, forklarer til hjemmesiden Wired, at det er en smart idé at lave en salgsfunktion på Instagram, for udover at det formentlig nok skal give et lille salg gennem appen, giver det også en større indsigt i vores færden på sociale medier. Instagram kan derfor indsamle data om, hvad vi kan lide, og hvad vi ikke kan.
LÆS OGSÅ: Så meget tjener bloggerne
LÆS OGSÅ: Ny Instagram-knap skal redde dig, dine venner og dem, du følger
LÆS OGSÅ: Studerende: Sig fra, når mænd befamler dig i nattelivet
Giv et abonnement i julegave