Bamse-skuespiller har sagt sit faste job op: "Tanken har været der ON-OFF i tre år"

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"Jeg er næsten lige fyldt 39 år, og det betyder, at jeg har været i mit fag i en rum tid nu. Det forplanter sig som en ro indeni, fordi det også betyder, at jeg har en del mere erfaring. Selvom jeg altid vil bruge mange kræfter på at tænke på mit arbejde og gøre det bedst muligt, gør erfaringen, at mit nervesystem er lidt roligere.

Det er lidt det samme i forhold til min datter. I det første stykke tid efter, at jeg blev mor, var alt jo helt spritnyt. Jeg elsker nye ting, så det er ikke det, men det er alligevel også rart, at jeg nu har lagt nogle grundsten i forhold til at være forælder. Generelt føler jeg nok, at jeg er et sted, hvor jeg har prøvet en masse, men der også er mange ting, der stadig ligger forude, som jeg aldrig har prøvet kræfter med før – og det kan jeg godt lide. Jeg har f.eks. været fastansat på Det Kongelige Teater i mange år, men den stilling har jeg sagt op for nylig, så nu må vi se, hvad der nu skal ske."

Hvorfor havde du lyst til at sige farvel til det faste job?

"Jeg har virkelig lært af de bedste inde på Det Kongelige Teater, men jeg føler, at jeg er nået til et punkt, hvor jeg er nødt til at sætte mig selv fri og fokusere på nogle andre ting. For jeg er meget nysgerrig og har lyst til at lære noget nyt. Det handler lidt om, at jeg gerne vil holde mig selv på stikkerne på en eller anden måde."

Hvordan var det at tage den endelige beslutning?

"Tanken har været der on-off i tre år, men jeg tror, at der gik et halvt år, fra tanken for alvor opstod, til jeg tog den endelige beslutning. Jeg skulle lige gå rundt og tænke lidt over det, og da jeg så havde gjort det, var jeg ret ked af det, fordi jeg har været så glad for at være der. Og så handler det nok også om, at man aldrig ved, hvad fremtiden bringer."

Du siger, at alderen har givet dig mere ro omkring det at være mor – hvad er det vigtigste, du har lært af at have fået barn?

"Det har lært mig utrolig mange ting. Det fik alle mine celler, nerver og alting til at stå helt vibrerende på spring. Alt blev på en eller anden måde tydeligt for mig – både det, som jeg godt kan lide, men også ting, som jeg knap så godt kan lide. Det var meget specielt og lærerigt at opleve. Og så har min datter virkelig lært mig at omfavne kaos.

Man kan godt have alle mulige forventninger til bestemte situationer eller idéer til, hvordan dagen skal se ud, men jeg har lært, at det ikke er det hele, man kan kontrollere. Det viser sig, når man har et barn. Dermed ikke sagt, at jeg ikke stadigvæk godt kan have de forventninger og forestillinger, men jeg er mere bevist om, at de ikke altid bliver indfriet. Og det kaos skal man lære at leve i. Det kan både være et helt fysisk kaos med rod over det hele, men det kan også være det kaos af følelser, man er i. For man får virkelig også mange følelser selv."

Hvordan lærte du at være i det?

"Man skal ikke prøve at kontrollere det, men bare prøve at acceptere at være i det. Det mærkede jeg selv ret tidligt efter, at jeg havde fået min datter. Jeg tror måske, at hun var fire måneder eller sådan noget. Jeg ville hele tiden gerne være den bedste mor og gøre alting rigtigt. Men når det ligesom var målet, kunne jeg mærke på mig selv, at jeg ikke var autentisk.

Det var som om, at jeg spillede mig selv. Det var ret voldsomt og ubehageligt at føle, at man ikke kunne være sig selv overfor sit barn. Men det var, fordi jeg følte, at jeg skulle være noget andet, end jeg var. Det føltes forkert, og jeg besluttede mig for, at det skulle ændres.

Derfor måtte jeg lære at stå ved mine sårbarheder og stå ved, at alting ikke kører superfedt – men også stå ved, når alting faktisk kører. Det er menneskeligt at have brug for kontrol, fordi det er svært at leve, men min datter satte streg under, at jeg også skal omfavne, når jeg ikke har det."

Hvad er det bedste råd, du vil give din datter?

"Det er, at hun skal huske at nyde ting. Det går jeg selv meget op i."

Hvordan det?

"Jeg værdsætter altid, når maden smager godt, eller når skoven er smuk i orange. Jeg prøver altid at huske det sjove i et arbejdsforløb, selvom det også nogle gange ikke er så sjovt. Så jeg prøver at fokusere på nydelsen i livet, for der kan ske alt muligt, der gør, at man ikke kan det længere. Jeg har selv prøvet at miste lysten og det at kunne nyde nogle gange i mit liv.

Blandt andet da jeg på tragikomisk vis gik ind i en svingdør i Amagercenteret. Dagen efter blev jeg helt vildt svimmel, og det viste sig, at jeg havde fået hjernerystelse. I den periode havde jeg virkelig svært ved at fokusere på noget andet, og det var dybt forfærdeligt, fordi lyst og nydelse er det, der gør livet smukt og tåleligt, så det ikke kun handler om overlevelse. Så der blev det endnu engang klart for mig, hvor vigtig evnen til at nyde faktisk er, og jeg håber, at jeg kan give den erfaring videre til min datter."