Ligestilling og Kommunalvalg ALT for damerne

Foto: Odense Kommune og screendump fra Facebook ALT for damerne sætter fokus på ligestilling under kommunalvalget 2021.

Der vil først være ligestilling i 2089 – medmindre flere tager stilling til dette...

Kun hver tredje plads i landets byråd er besat af kvinder. Og kun 14 ud af 98 borgmestre er kvinder. Hvis udviklingen fortsætter i samme takt som hidtil, er der først ligestilling i 2089. Byrådsmedlem i Odense, Susanne Crawley, opfordrer kvinder til i højere grad at stemme på kvindelige kandidater.

Da Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel i juni mødtes med de ni andre fynske borgmestre for at tage beslutninger om alt fra uddannelse og politi til affaldssortering og vandreruter, postede han et "familiefoto" af dem alle sammen på Facebook.

På billedet – og i virkeligheden – er der kun mandlige fynske borgmestre .

"Lige i øjeblikket skænkede jeg det ikke den mindste tanke, at vi kun var mænd på billedet. Det var bare i glæde over, at vi kunne mødes igen om vigtige dagsordener," siger Peter Rahbæk Juel, S, i dag,

"Men da jeg så blev gjort opmærksom på det, så var det jo ikke til at løbe fra. Og jeg synes, det er ekstremt relevant at tale om.  Der er noget strukturelt og kulturelt, som vi ikke er gode nok til at se."

Kend din kvinde, før du stemmer

ALT for damerne Kandidattest.jpg

ALT for damerne og ALT.dk har i anledning af kommunalvalget den 16. november 2021 fået udviklet vores egen kandidattest – med kun kvindelige kandidater.

Det gør vi for at sætte fokus på den skæve repræsentation i kommunalpolitik, hvor kun hver tredje er kvinde.

Vi kalder testen Kend din kvinde, før du stemmer, og her kan du finde den kvindelige kandidat i din kommune, som matcher dig bedst. 

Læs vores overvejelser om testen her.

Spørgsmålene centrerer sig om de 10 emner, som danske kvinder ifølge en rundspørge, ALT for damerne har foretaget i samarbejde med Norstat, ser som de vigtigste i kommunalvalget.

Tag testen her

LÆS OGSÅ: "Der var flere borgmestre, der hed Erik, end der var kvindelige borgmestre"

Danmark halter bagud

Helt så ulige fordelt som på Fyn er det ikke på landsplan. Men kun 14 ud af 98 borgmestre er kvinder. Og kigger man på alle pladser i landets kommunalbestyrelser og byråd udgør kvinderne kun 32,9 pct. af de valgte politikere. Det er en mindre andel end både Island, Norge, Sverige og Finland, og det går meget langsomt med at ændre den statistik, siger kommunalforsker Roger Buch.

Ifølge ham vil der først være ligestilling ved kommunalvalget i år 2089, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som de seneste syv valg.

"På 30 år er der kun kommet 6,5 procentpoint flere kvinder blandt kommunalpolitikerne. I 1989 var 26,4 procent kvinder, og i 2017 nåede andelen op på 32,9 procent. Med den hastighed går der 18 kommunalvalg, før der er ligestilling i danske kommuner – altså 68 år," siger han.

Kønsfordelingen gør en forskel

I byrådet i Odense, hvor Peter Rahbæk Juel er borgmester, halter det også med kønsfordelingen. Her er kun 7 ud af de 29 byrådsmedlemmer kvinder. En af dem er Susanne Crawley, R. Hun ser den skæve fordeling som et problem for byens borgere.

"Det handler ikke om milimeterdemokrati, men der bliver truffet nogle andre beslutninger, når det er mænd, der sidder på alle de magtfulde poster. Det forplanter sig ind i hele systemet: Byrådet udpeger poster til f.eks. kommunens forsyningsselskaber, vandcenter, fjernvarme og renovation. Her er det mænd, der bliver bestyrelsesformænd, og bestyrelsen ansætter direktører, som også er mænd."

Har du nogle konkrete eksempler på, at det betyder noget for beslutningerne, om de bliver taget af mænd?

"Det er for eksempel et faktum, at mænd kører mere i bil og kvinder kører mere i kollektiv trafik. Det kan betyde noget for, om man for eksempel går ind for en bilfri bymidte. Kvinder ser også anderledes på indretning af byrum; kan man gå trygt om aftenen her? Kan man komme rundt med barnevogn?"

Demokratiet skal være et spejl

Peter Rahbæk Juel understreger, at Odense Byråd aldersmæssigt og etnisk har en god repræsentation, men indrømmer, at det halter på kønsfordelingen. 

"Og det er vigtigt, fordi et demokrati skal være et spejl, og hvis du ikke stiller spørgsmål til strukturerne, så reproducerer de sig selv."

Men hvad er det, vi som borgere går glip af, hvis kvinderne ikke er ligeligt repræsenteret i byrådsarbejdet?

"Altså, mændene er en fantastisk ressource, de har vist vejen ved at stille sig til rådighed... Men helt grovkornet set, så har jeg mødt mange distanceblændere i politik, og der har ikke været mange kvinder iblandt dem. Der er en stor kvalitet i at byde ind med grundighed. Kvinder slår sig ikke så meget på brystet, og der er heller ingen grund til at kopiere den adfærd, det er bedre at sætte sig ind i tingene, inden man markedsfører sig selv stort."

LÆS OGSÅ: Kend din kvinde, før du stemmer: Tag ALT for damernes kandidattest

Et demokratisk problem 

I en spørgeundersøgelse, som Norstat har foretaget for ALT for damerne, svarer 38 procent af de adspurgte kvinder, at det er MEGET vigtigt, at der er en ligelig fordeling af køn i kommunalpolitik. 

Institut for Menneskerettigheder har fokus på at få rettet op på skævheden mellem kønnene i kommunalpolitik.

"Helt grundlæggende er det et demokratisk problem, at fordelingen er så skæv. Et sundt demokrati har brug for at forskellige erfaringer og interesser er med der, hvor beslutningerne træffes," siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.

Susanne Crawley fortæller, at hun som en af de få kvinder i byrådet i Odense ofte bliver nødt til at bruge sine "politiske point" på at tale kvindernes sag, fordi det ikke er naturligt indlejret i beslutningsprocesserne.

"Jeg har for eksempel fået skrevet ind i byens erhvervsstrategi, at vi skal gøre det attraktivt at være kvindelige iværksættere. Ikke af hensyn til kvinderne, men fordi vi gerne vil vækste og være en rig by."

"Jeg har også været med til at indføre en "fuldtidspolitik" i Odense Kommune, som går ud på, at alle stillinger i Odense Kommune opslås som fuldtidsstillinger. Det handler om, at for eksempel 60 af alle pædagoger, som oftest er kvinder, er på deltid, og det er et strukturelt problem, for det betyder noget for deres økonomi gennem hele livet."

Men har de beslutninger ikke også noget med ideologi at gøre?

"Jo, selvfølgelig er man bundet af ideologi, men ens syn på tingene er jo præget af, hvem man er som menneske."

Familiemønstre spiller ind

Den ulige fordeling af mænd og kvinder i kommunalpolitik har mange forklaringer. Kvinder er helt generelt mindre aktive i partiforeningerne, og de stiller også i mindre grad end mænd op til valgene. 

"Jeg tror, der desværre stadig er noget med familiemønstre og det, der er kulturelt, og hvad kvinder føler sig forpligtet til at tage sig af i hjemmet. I den periode, hvor man skulle gå ind i kommunalpolitik, har kvinderne stadig mest at se til med både job, børn og hjemlige arbejdsopgaver," siger Peter Rahbæk Juel.

Han tror, at det vil gøre en forskel, hvis byrådsarbejdet gøres mere fleksibelt. 

"Udover byrådsmøderne deltager man jo i et hav af andre møder, som kræver en masse koordinering på hjemmefronten. Det ville være mere fleksibelt, hvis de f.eks. kunne være online, så der ikke behøver være fysisk fremmøde."

Hos Institut for Menneskerettigheder mener Morten Wøldike, at det er i partierne, slaget skal stå. 

"Det er et langt sejt træk at få ændret på de kulturelle og strukturelle barrierer, men partierne bør gøre en systematisk indsats for at rekruttere flere kvinder til det lokalpolitiske arbejde og sikre bedre balance på opstillingslisterne. Det handler om at have en aktiv ligestillings- og mangfoldighedspolitik til at skabe forandring. Og overveje at benytte måltal og fletteregler, så hver anden kandidat på listen er mand og kvinde."

LÆS OGSÅ: Kend din kvinde, før du stemmer: "Vi siger ikke, at du SKAL stemme på en kvinde, men…"

Kvinder stemmer mere end mænd

Arbejdet med opstillingslisterne kan ikke nås til dette kommunalvalg, men vælgerne kan helt uafhængigt af partierne ændre kønsprofilen, siger Roger Buch:

"Hvis vælgerne – eller bare de kvindelige vælgere – systematisk stemte på kvinder, så kunne enhver kommunalbestyrelse have 50 procent kvinder. Kvinder stemmer faktisk mere end mænd, men kvinder stemmer ikke i særlig grad på kvinder."

I 2017 var valgdeltagelsen 3,6 procentpoint højere for kvinder. Men de kvinder, som stemte personligt, havde fordelingen 64/36 procent på mand/kvinde-kandidater, mens mænd, som stemte personligt, havde fordelingen 70/30 procent. 

"Kvindelige vælgere hjælper altså kun i meget begrænset omfang kvinder med at blive valgt," bemærker Roger Buch.

Kvinder bør overveje at stemme på kvinder

I ALT for damernes rundspørge svarer 29 procent af de adspurgte kvinder, at kandidatens køn i høj eller middel grad spiller en rolle for, hvor krydset sættes.

Susanne Crawley vil gerne opfordre kvinder til at stemme på kvinder:

"Det er nødvendigt lige nu, fordi status er som den er. Når fordelingen så forhåbentligt har ændret sig, så synes jeg ikke, vi har den samme forpligtelse. Men lige nu, ja, kvinder burde overveje at stemme på kvinder – hvis man er ideologisk enige selvfølgelig."

Også borgmester Peter Rahbæk Juel beder vælgerne overveje, om de kan bidrage til et andet billede.

"Jeg synes helt principielt, at man altid skal finde ud af, hvad kandidaten mener. Det er vigtigere end køn, men er de ting opfyldt, så kan man jo gøre sit til at bidrage til ligelig fordeling. Her kan man jo helt konkret bidrage til ligestilling."

Se, hvad vi ellers skriver om: Ligestilling, Politik, Samfund og Valg

610x200_woordy_knap2.jpeg