"Lad far få lidt plads og rum til at gøre tingene på sine egne måder"

Når vores skønne mænd bliver fædre, bliver de ofte samtidig skydeskiver for vores utallige irettesættelser, når de ikke gør med vores lille skat, præcis som vi synes er rigtigt.

Det kan typisk udløse spidse kommentarer og kritik, når far ikke giver baby numsecreme på efter bleskift, når han vælger noget tøj, vi ikke synes passer sammen, eller når han fodrer vores elskling med usunde croissanter på indkøbsturen.

"Men kære mor, du er ikke perfekt, så det må du heller ikke forlange, at far skal være," formaner psykolog Charlotte Clemmensen.

Lige præcis når det gælder vores afkom, har vi mødre dog tilsyneladende svært ved at acceptere, at alt andet end det bedste (ifølge vores standarder!) kan være godt nok. Derfor havner vi ofte på nakken af vores mænd, når de gør tingene på deres egen måde, glemmer et eller andet eller vælger den hurtige løsning. Og så overser vi fuldstændig, at vi gør det samme selv – uden at høre et ondt ord for det.

"Prøv at nyde, at I er fælles om at passe jeres barn, og lad far få lidt plads og rum til at gøre tingene på sine egne måder," råder Charlotte Clemmensen.

Det er helt fint, at far leger flyver med maden, selv om du aldrig kunne drømme om det. Og hvis du kan rumme det, bliver du både en bedre kæreste og en mere afslappet mor. Og hvem vil ikke være det?

Læs også på Voresbørn.dk: 20 fædre: Hvad er en god far?

Foran på point

At vi er mange mødre, der lynhurtigt glider ind i rollen som den, der ved bedst, er dog ikke så mærkeligt.

"Det er dig, der har båret jeres barn i maven. Dig, der har haft den første store udfordring med at holde baby i live med amning. Og dig, der har taget det meste af barslen. Derfor kommer du lynhurtigt foran på point med at aflæse og imødekomme barnets behov," siger Charlotte Clemmensen.

Det betyder, at du, hurtigere end din lille skats far, ved, at det der klynk betyder sult, at den der gråd betyder puttetid, og at det der blik betyder 'tag mig op'. Du erfarer også tidligt, hvad der skal med i pusletasken for at klare fire timer på tur, ligesom du laver nogle rutiner, som passer med barnets rytmer og behov, så bad, mad, lure, gåture og huslige gøremål med vasketøj og indkøb indpasses efter hinanden i løbet af en dag.

Alt det er ikke noget problem, hvis ellers du er god til at give din kæreste plads i forhold til jeres barn. Men det bliver et problem, hvis 'mor ved bedst'-rollen hænger fast og afstedkommer konstante irettesættelser og kritik af din mands måder at gøre tingene på. Den faldgrube ligger lige for. Vejen frem er at lade dit barns far komme med på point, og det kommer han, hvis han har masser af alenetid med jeres baby, som du ikke blander dig i.

"Ligesom du, har den nybagte far brug for tid og plads alene med den lille, hvor han kan prøve sig frem og finde sine egne måder at løse situationerne med sult, gråd, fyldte bleer og træthed på," fastslår Charlotte Clemmensen.

Læs også på Voresbørn.dk: Sådan er danske mødre!

Læs videre på næste side

Far må gerne famle

Mange – især førstegangsmødre – har svært ved at lukke øjnene og lade deres barns far være, så han kan famle sig frem til sine egne løsninger.

"Han får ikke lov til at være usikker, for mange mødre kan næsten ikke rumme deres mænds usikkerhed, måske fordi de har et stort behov for at føle, at 'det her har vi styr på'," forklarer Charlotte Clemmensen.

"Men det er altså okay ikke at have styr på alt hele tiden. Det er helt okay at famle sig frem til løsningerne – for jer begge to," understreger hun.

Ifølge Charlotte Clemmensen kan det for nybagte mødre virke som en overvældende opgave at skulle tage sig af en lille ny. Ikke mindst fordi alting er så uforudsigeligt.

"Derfor prøver du måske krampagtigt at holde fast i, at 'vi skal gøre tingene sådan her, for så virker det'. Men måske kan det også virke på andre måder?"

Desuden har vi ofte tårnhøje forventninger til os selv og vores barns far. Og så falder der brænde ned, når han glemmer at putte skiftetøj i pusletasken eller overser, at baby skulle have haft creme på, så numsen ikke bliver rød.

"Husk, at det er meget nemmere at rumme sine egne fejltrin, fordi du kan handle på dem. Men i et forældreskab gælder det om at kunne tilgive både sig selv og hinanden, at vi ikke altid er i stand til at gøre alt perfekt," forklarer Charlotte Clemmensen.

Plaster for munden

Charlotte Clemmensen anerkender, at det er en stor opgave for dig at skulle klappe kaje, især når baby er helt lille, og du kan stå på sidelinjen og aflæse dit barns behov med et øjekast, et snif eller et spidset øre – simpelthen fordi du har tilbragt mest tid med det. Men det er nødvendigt, at du trækker dig. Sørg for, at du ikke kommer farende og overtager enhver grådfyldt situation.

Tæl til hundrede. Afvent, om ikke far løser det.

"Hvis det forekommer dig svært at blande dig udenom, så gå en tur, så far får lidt tid alene med barnet," siger psykologen.

Vent i det hele taget med at blande dig, til far selv beder om din hjælp, lyder rådet. Hvis det er noget, som betyder meget for dig, så tag snakken senere, når jeres barn er kommet i seng, og du selv er faldet ned.

Læs også på Voresbørn.dk: En fars dagbog fra babyland

Tal pænt

I de situationer, hvor du føler dig nødsaget til at bede din mand eller kæreste om at ændre på noget, så gør det på en god måde.

"Mange nybagte mødre føler sig ret pressede og på hårdt arbejde, og det er velkendt, at lige netop de to forhold mindsker evnen til at føle empati," forklarer Charlotte Clemmensen.

Det betyder, at du let kommer til at sige tingene meget hårdt. Og så fyger det pludselig med ordrer og skældud, og der sker det, at i samme øjeblik du afleverer en kritik, så lukker den anden af eller ryger i forsvar. På den lange bane vil det ødelægge intimiteten imellem jer, hvis jeres hverdag er fyldt med angreb og forsvar. Så handler alt pludselig om diskussioner om jeres barn, og så bliver I væk fra hinanden. Det tærer på parforholdet.

"Det gælder om at opretholde samarbejdet. At sætte ord på sine egne tanker, ønsker og behov," siger Charlotte Clemmensen.

Det vil helt konkret sige, at du skal lade være med at bebrejde din mand, at han har glemt jeres datters regntøj i vuggestuen. Sig i stedet 'jeg vil rigtig gerne ud og lege med Emilie om eftermiddagen, selv om det regner, så jeg mangler hendes regntøj. Hvad kan vi gøre for, at vi begge husker at få alting med hjem fra vuggestuen?'.

"Din mand er ikke tankelæser. Så hvis det betyder meget for dig, at jeres barn får en bestemt kost, at tøj ikke bliver glemt, at I spiser sammen, eller at sengetider bliver passet, så sæt ord på, så I kan finde fælles løsninger. Det gælder i øvrigt begge veje," fastslår Charlotte Clemmensen.

Mors ansvar?

Når du tillægger det større betydning end din kæreste, at tøjet på det lille pus matcher, at håret er redt, og at havregrøden er til et 12-tal, skyldes det ifølge Charlotte Clemmensen, at det stadig er dig, omgivelserne vender blikket mod, hvis der er noget at udsætte på jeres barns pasning, trivsel eller påklædning. Det betyder, at du som mor ofte har et større behov end dit barns far for at signalere, at der ikke er en finger at sætte på noget. Det kan du forholde dig til på to måder:

- Lad din kærestes afslappede holdning smitte af på dig.

- Bed din kæreste om at respektere, at du har behov for, at der er totalt tjek på netop de og de ting.

Læs også på Voresbørn.dk: Mødregruppen - præstationsklub eller nye bedste venner?

Af: Rikke Folm Berg, Vores Børn