En fars dagbog fra babyland

Søndag

Tager lige en snak på tomandshånd med Gus. Om damer. Bliver enig med ham om, at der kun er to grunde til, at vi har brug for dem:

1. De rydder op efter os.

2. De har patter.

Dejligt med en, der forstår mig. Huset sover. Tager på kanalrundfart og ærgrer mig over, at jeg slet ikke får set så meget fjernsyn, som jeg gerne vil. Opdager, at fruen i huset har flyttet rundt på tv-kanalerne. Så hvor der før var Eurosport og Playboy Channel, er der nu Ramasjang og Disney Channel …

Mandag morgen

Bliver vækket klokken fire om natten og bedt om at skifte ble. Tager tre-fire dybe udåndinger og bevæger mig som en zombie hen til puslebordet. Med halvt lukkede øjne og meget langsomme bevægelser muger jeg ud. Ikke så meget pis. Altså masser af tis, men ikke så meget udenomspis: ingen gøgl, ingen øjenkontakt, ingen pludren.

Synes selv, jeg er en helt. Det synes konen også. Falder hurtigt i søvn igen. Det gør hun ikke, for der skal lige ammes et kvarters tid mere.

Mandag eftermiddag

Er pisse frustreret over, jeg ikke kan få øjenkontakt med Gus. Han kigger rundt med store øjne på alle mulige ting i huset, men jeg er åbenbart ikke spændende nok. Hallo! Så se dog på mig, når jeg taler babysprog til dig! Hvad fanden skal jeg gøre for at få din opmærksomhed?! Hans mor er åbenbart meget bedre (hun har selvfølgelig også patter). Hun siger venligt, at det ikke er min skyld, men noget med, at han endnu ikke har lært, at hun ikke er en selvstændig person, og at han tror, hun er sådan et vedhæng, som han kan bruge, når det passer ham – altså en slags amme-applikation, som han kan logge på, når han har lyst. Jeg har ikke chance!

Læs videre i dagbogen på næste side>>

Tirsdag

Har travlt på arbejde. Sender spydig sms til konen (fordi jeg har vænnet hende til aldrig at skulle sørge for aftensmad): Min skat, hvad skal vi spise i aften? Skal jeg købe mælk til risengrød? Kys fra din bofælle, som bliver din mand engang igen … Hun: Jeg har taget oksekød op. Tænkte, at vi ku’ lave lasagne eller bare kødsovs, så der også er til torsdag. Kys fra din husbestyrerinde, som bliver din kæreste igen engang. Kys. Jeg: Okay. Så kommer jeg ikke for sent hjem. Kys. Men i virkeligheden tænker jeg, at hun da for fanden godt kan magte at hælde lidt vand, mælk og ris i en gryde og røre i det engang imellem! Og så tager jeg tidligt hjem og laver kødsovs.

Efter aftensmad: Har en gylden stund på gulvet med lillebror liggende på min mave. Mens hans to søstre spiller klaver og tegner, hygger vi to mænd os med løfteture og lange strenge af savl, som alle sammen rammer mig lige i ansigtet. Kan det blive mere idyllisk?

Onsdag

Vågner klokken syv med Gus ved siden af mig. Han grynter. Det gør han faktisk ret meget om natten. Hans mor er til gengæld væk. Hun får slet ikke sovet nok, så hun er flygtet ud af soveværelset klokken seks for at få en times søvn i værelset ved siden af. Har ondt af hende og er nervøs for, hvor længe hendes krop kan holde til ikke at sove mere end halvanden time ad gangen.

13.32: Sms fra konen, der har været til afspændingsgymnastik:

Hej skat. Har fået at vide, at jeg skal gå tidligt i seng hver anden dag og holde kæresteaften hver anden aften. Men hvornår skal vi to så ses? Jeg svarer ikke, men bliver ked af det. Ikke fordi vi meget sjældent er kærester for tiden, men fordi hun huggede en oplagt joke.

Hader hende lidt nu. Det er faktisk slet ikke så sjovt at komme så sent hjem fra arbejde, hvor jeg kun lige når at sige godnat til lillemanden uden at få øjenkontakt med ham. Så savner jeg lidt at have lang barsel. På den anden side stod jeg jo ikke op og skiftede bleen senere den nat.

Når også at holde kæresteaften = et afsnit af Broen på DR1 + en skål fyldte chokolader. For en gangs skyld falder ingen af os i søvn. Sådan, 45 minutters effektiv kærestetid! Det der med restauranter og rødvin må vente til år 2013 …

Læs om resten af Jens’ uge på næste side>>

Torsdag efter frokost på arbejde

Én af de dage, hvor jeg bare ville ønske, at jeg skulle arbejde længe. Gider ikke tage hjem, fordi det er helt forventeligt, hvad der sker … Konen beder nærmest kommanderende om, at jeg tager mig af børnene i ulvetimen og ellers er ham med overskuddet, fordi hun selv er helt drænet for kræfter. Jeg forstår hende, for Gus er en klovn til at sove mere end 45 minutter ad gangen. Men jeg forstår fandeme også de mange mænd, der pludselig får masser af overarbejde, når de bliver fædre. Og jeg forstår godt, hvorfor småbørnsforældre bliver skilt. Been there, done that.

Torsdag efter aftensmad (som jeg har lavet)

Har en skrigende dreng på armen, der hverken har fyldt sin ble eller er træt, men bare gerne vil have noget mad af sin mor, mens den toårige storesøster hakker sit lille træsværd i mit lår, fordi jeg åbenbart er en drage, og hun er ridderen. Og moren skulle bare lige vaske op …

Efter 21: Sidder og taster sådan nogle kontrolnumre ind fra bagsiden af tomme Libero-blepakker. Det er noget med, at man så kan indløse dem til … øjeblik … til ting med Libero-logoer på. Hvor fedt er dét lige?! Men okay, ud over det lidt fornærede og snusfornuftige vælger jeg at tro, at man som medlem af Libero-klubben er en del af et verdensomspændende netværk af glade og tilfredse forældre, der har skønne børn med perfekte røvhuller.

Fredag

17.02: Kommer drivvåd hjem efter knaldhård regnbyge. Der mangler bleer, og der skal stå aftensmad på bordet om en time. “Her, tag lige ham her et øjeblik,” lyder den klare melding fra barnets mor. Kan ikke lige se, hvordan den næste time skal blive særlig sjov. Men så begynder den lille mand at kigge på mig og sige lyde. Vi snakker sammen i et par minutter, og han smiler og får mig til at blive helt vildt stolt. Og så opdager jeg, at jeg står i underbukser, og der stadig mangler bleer.

Risengrøden op at koge, drøner i Superbest. Og maden står på bordet klokken 18. God far.

04.00: Gus skriger, og moren græder på samme tid. Jeg tager Gus med ned i stuen og vugger ham i søvn. Mor falder i søvn. God bofælle.

Lørdag

Bliver mindet om, at jeg har en kone, der langt ude er i familie med Mrs. Hyacinth fra den engelske komedieserie Fint skal det være. Min frue i huset hader bunker af vasketøj, værelser der ikke er ryddet op, og borde der ikke er tørret af. Til gengæld har jeg også en topstresset hustru, der enten er i gang med at tage sig af en baby, babyens storesøster eller noget, der involverer vaskepulver.

Jeg har for længst opgivet at være både en god arbejder, en god far og en god kæreste. Tror kun, at jeg kan være to ad gangen, så lige nu er det god arbejder og temmelig god far, men dårlig kæreste.

Lørdag efter aftensmad (som jeg også har lavet)

Jeg har vagten i badeværelset. Sænker hans lille bare numse ned i vandet, og pling! Så er der øjenkontakt. I de næste fem minutter ser han kun på mig med øjne så store som lykkehjul, fulde af glæde og noget, jeg tolker som stor taknemmelighed. Han elsker mig! Eller måske er han bare vild med vand. Benene pisker rundt, så badekarret langsomt tømmes ud over mine strømper. Fuck, det er fedt. Tak, Gus, jeg tror alligevel på, at du er mit barn!