Skuespiller Laura Allen Müller: "Den der farve er stadig noget af det første, folk ser"

Hvornår er du helt dig selv?

"Det synes jeg heldigvis, at jeg er rimelig ofte. Selvfølgelig har jeg flere forskellige sider af mig selv, som fylder mere eller mindre i forskellige sammenhænge, men jeg elsker at være mig selv – og det er jeg, både når jeg arbejder, og når jeg er sammen med mine nærmeste."

Har du altid været god til at være dig selv?

"Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg er og har egentlig altid været relativt konfliktsky, men jeg synes, at jeg bliver det mindre og mindre med alderen – også i forbindelse med det at være mor. Der blev jeg tvunget til at stå klarere frem i verden og være tydelig omkring, hvem jeg er. Førhen har jeg haft sådan en mærkelig følelse, hvor jeg har været bange for at være besværlig, ligge andre til last eller fylde for meget. Derfor har jeg lagt mig selv lidt i baggrunden og altid forsøgt at være meget høflig."

LÆS OGSÅ: "Egentlig havde jeg det udmærket i USA, men så ringede Casper Christensen en dag..."

Hvor tror du, den følelse stammede fra?

"Jeg tror blandt andet, at det hænger sammen med, at jeg er halvt afroamerikaner, så jeg er vokset op som en minoritet i Danmark, og det synes jeg altid har været et kæmpe ansvar. Derfor har jeg nogle gange følt, at jeg repræsenterede mange flere end bare mig selv, og af den grund følte jeg ikke, at jeg altid kunne sige eller gøre det, der faldt mig ind. Hvis nogle eksempelvis har råbt efter mig på gaden, har jeg aldrig svaret igen, fordi jeg har været meget bevidst om, at hvis jeg udviste dårlig opførsel, ville den ikke kun falde tilbage på mig selv. Der findes stadig meget racisme og også eksotificering, hvor der er umiddelbart positive, men meget stereotype forventninger til, hvad det vil sige at være sort. Jeg er eksempelvis blevet mødt med, at jeg virkelig må være god til at danse eller vide ekstremt meget om jazz."

Er der andre steder i dit liv, hvor du har været ekstra bevidst om, at du var en minoritet?

"Det fylder meget hele tiden et eller andet sted i ens bevidsthed. Det er ikke en faktor, som man kan skrue op eller ned for, ligesom man måske kan med andre ting omkring ens person. Men den der farve er bare noget af det første, folk ser, og jeg kan ikke rigtig komme udenom, at det er en allestedsnærværende faktor i mit liv, når jeg er vokset op i et land, hvor alle stort set ser anderledes ud, end jeg gør."

Er det noget, som du er blevet konfronteret meget med?

"Det er noget, som pibler frem alle steder. Jeg har altid kunnet mærke det, men der er også ting og episoder, hvor det først er blevet rigtig tydeligt for mig i dag, nu hvor der endelig rigtig bliver talt om racisme i Danmark. Eller det gjorde der i hvert fald lige kortvarigt omkring Black Lives Matter. Men bare det at vi havde en samtale omkring det, har været med til, at jeg ser anderledes på nogle af de ting, som jeg tidligere har oplevet. Præcis som jeg tror, at mange kvinder oplever i den her tid, hvor der er så meget fokus på Metoo. Det er jo ikke, fordi vi alle sammen går og opfinder situationer, hvor vi er blevet krænket, men lige pludselig forstår vi alle de der bittesmå aggressioner, som de fleste af os har været udsat for igennem hele vores liv."

LÆS OGSÅ: Anna Mejlhede: Der hersker stadig en udbredt misforståelse omkring sorg i vores samfund

Hvad er det for eksempel, du er blevet mere opmærksom på efterfølgende?

"At det da helt sikkert har været en kæmpe stor hæmsko for min skuespillerkarriere i Danmark, at jeg ikke ligner alle andre. Jeg har tit fået at vide, at jeg ikke kan repræsentere danskerne, så jeg kan godt spille læge, sygeplejerske eller veninde, men jeg kan ikke spille hovedkarakteren, for hende skal man kunne leve sig ind i som dansker. Det er jo sådan noget, som man ikke tror hører til i vores årtusind, men det gør det altså."

Har du kunnet mærke en udvikling på området i den tid, du har været i faget?

"Jeg blev færdiguddannet i 2001, og det lidt sørgelige svar til dit spørgsmål er nej. Jeg vil sige, at jeg har været relativt privilegeret som skuespiller, fordi jeg især på teateret har fået lov til at lave rigtig meget forskelligt og spille mange forskellige typer af roller, men helt overordnet er der ikke sket synderligt meget på de sidste 20 år i forhold til repræsentation i branchen. Man kan dog sige, at der er kommet en øget bevidsthed både i udlandet og i Danmark omkring, at der skal mere repræsentation ind i film og serier. Det, tror jeg, er enormt vigtigt. Det er en start."

"Præcis som med kønskvoter i bestyrelser – der skal ofte noget til at skubbe tingene i gang, inden det finder sin egen vej. Og vi skal have mere repræsentation, for vores børn skal have lov til at se diversitet i fjernsynet. For at de kan forstå, at verden er forskellig på alle mulige måder, og så betyder det bare også virkelig noget, at man får lov til at føle, at man ligner en, der kan opnå det, som man gerne vil, og eksempelvis komme i fjernsynet, hvis man gerne vil det. Det savnede jeg selv som barn."