Lea Korsgaard

Foto: Tine Bek Lea Korsgaard, 42, er udgiver af og formand for den digitale avis Zetland og bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Morgenmad med Lea Korsgaard

Lea Korsgaard: ”Den første jeg lavede, blev et mesterværk. Jeg tænkte: Det må jeg overgå”

Verdens bedste pasta, et kærlighedsdrama fra 1800-tallet, et mesterværk af en hjemmestrikket bluse og Jesus som idol. ­Armbevægelserne er store, når vi spiser morgenmad med Zetlands grundlægger.

Hvordan starter en god dag?

“Den starter med god tid. Mit vækkeur ringer klokken 05.50, og jeg står op 06.04. Jeg går en tur med min hundehvalp, Bobby, opkaldt efter Bobby ­Kennedy. Og så vækker jeg resten af baduljen, min mand ­Rasmus og mine tre drenge, Mads, Aske og Bjørn på 9, 10 og 12. Morgenmad og madpakker. Dét, der i en børnefamilie er afgørende for, om det bliver en god eller dårlig dag, er syv ­minutter. Kommer vi syv minutter for sent op, er der én, der står ovre i hjørnet og råber, at han fucking hader alt. Er vi i god tid, når vi at kramme hinanden, inden vi går ud ad døren.”

Og så tager du ind på kontoret?

“Ja, jeg tager med resten af Nordsjælland med Kystbanen ind til København og strikker på vejen. Lige nu er jeg i gang med endnu en Terrazzo-sweater fra PetiteKnit, fordi den første jeg lavede, blev et mesterværk. Jeg tænkte: “Det må jeg overgå.” Mens jeg strikker, hører jeg Zetlands artikler blive læst op. Og så er jeg jo kæmpe podcast-forbruger.”

LÆS OGSÅ: ”Jeg har joket med mine venner om, at jeg føler mig lidt som Beyoncé”

Hvad lytter du til?

“Jeg er håbløst forelsket i den meget specifikke genre af podcasts, som har ophav i This American Life. Fx har jeg for nylig hørt en vidunderlig podcast, der hedder Mission ­ImPASTAble, hvor man følger en helt fantastisk madentusiastisk vært, der mener, at verdens bedste pastaform ikke findes. Han beslutter sig for at opfinde den og få den sat i produktion, og så følger man hans helt skøre rejse mod at blive pastaproducent. Det er så inferiørt og i princippet totalt ligegyldigt, men det ender med at blive en helt vidunderlig historie om iværksætteri og om at gå efter drømmen, om kreativ stagnation og en madbranche, hvor det viser sig, at der kun er syv producenter, der producerer pasta i USA. Det er en podcast, der går ind i sjælen og ud i samfundet og tilbage i sjælen igen.”

Har du andre kultur-darlings?

“Teatret! Når jeg går i teatret, føles det, som om min sjæl ­næres på et højere plan. Min familie og jeg var for nylig inde og se børnemusicalen Matilda the Musical på Gamle Scene på Det Kongelige Teater. Det var fuldstændig fantastisk! Andet akt starter med, at scenen er dækket af sæbebobler fra gulv til loft. Det eksisterer kun lige nu! At der står skuespillere lige dér foran mig helt levende og gør sig umage og fortæller en historie med deres krop og fysiske tilstedeværelse, er så generøst. Jeg vil leve i en genfortryllet verden. Det gør teatret! Magien findes! Det gådefulde findes! Overraskelser findes!”

Du læser garanteret også bøger?

“For et par år siden regnede jeg mig frem til, at hvis jeg læser en bog om måneden, indtil jeg dør, havde jeg på det tidspunkt 500 bøger tilbage i mit liv. Jeg gik i chok. Det er jo ingenting! Jeg har passeret de 40, og så begynder erkendelsen af, at livet ikke er en endeløs bøgeskov. Så speedede jeg op og forsøger
at læse tre bøger om måneden.”

Hvad vil du anbefale?

“For to år siden tog jeg en måned fri. Mit liv var kokset, jeg var så sygt baldret efter mange års iværksætteri, og jeg havde brug for en pause. Jeg læste Dostojevskijs Idioten og var helt, helt væk i det vilde univers af karakterer og kærlighedsdrama fra 1800-tallets Moskva. Det er ligesom den fedeste Netflix-serie. Da jeg var færdig med bogen, var jeg mæt. Den følelse, kan man ikke få, når man doomscroller.”

LÆS OGSÅ: Sine Gerstenberg: "I alt for mange år prøvede jeg at skrue ned, være stille og pæn"

Hvem ser du op til?

“Min store journalistiske heltinde døde sidste år. Janet ­Malcolm er, efter min mening, den bedste journalist, der nogensinde har levet. Hun sad der i New York og skrev sande bøger om det komplekse menneskeliv. Hvem ellers…? Det her kommer til at lyde skørt, men jeg synes, at Jesus som historisk figur er sindssygt spændende. Han var en kærlighedskultleder og kæmpehippie, der gik rundt og sagde: “Vend den anden kind til,” og “Tro det bedste om din næste.” Jeg savner nogen, drevet af en kærlighedsstemme, der kan revolutionere vores samfund. Måske er Jesus en meget god inspiration i stedet for et samfund, hvor vi sender svinere til hinanden på Twitter. Tænk, der sidder så mange politikere, meningsdannere og debattører i en indspist klump og småhader hinanden. Hvordan skal det gøre verden bedre?! Dét kan hidse mig op.”

Hvad kan gøre dig glad og blid?

“At gå rundt i min have og plante stauder. Jeg er gigantisk ­staudenørd. Jeg elsker jernurt. Den er to meter høj med små li­lla blomster i toppen. Den er helt enkel, og så tiltrækker den vildt mange sommerfugle. Ja, og så strikker jeg. Og, ja, jeg er også begyndt at drikke portvin om aftenen.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Karriere, Strik og Podcast

610x200_woordy_dmjpg.jpg