Miami - livsnydernes paradis
Rikke Kamstrup, 31 år, er indehaver af PR- og kommunikationsfirmaet PR#1, og elsker Miami, som hun her giver din sine bedste tip til.
”Jeg elsker USA i det hele taget, men ofte er du nødt til at køre rundt. I området omkring South Beach i Miami er alle ting lige omkring dig, og du kan både slappe af og få spændende oplevelser. Det er et rigtigt livsnydersted med skøn by, supergod strand, masser af lækre restauranter og interessante ting at se.”
"Lækker strand"
South Beach-området er stedet at bo i Miami, og selve South Beach er den bredeste lækre sandstrand med charmerende livredderhuse i de skønneste art deco-farver. Vandet er krystalklart, og stranden er fuld af liv. Nikki Beach er et oplagt frokost og drinkssted med god musik.
Chanel
"Eksklusiv shopping"
Miami er ikke specielt kendt for sin shopping, men har mange spændende butikker. Jeg elsker Bal Harbour, et stort udendørs shoppingcenter. Her forhandles eksklusive mærker som Chanel, Celine, Lanvin, Balenciaga, Miu Mui og andre i samme kategori. Det er dyrt, men god inspiration.
9700 Collins Ave., Bal Harbour, FL 33154
SPONSERET: Find de billigste Flybilletter til USA på Rejsepriser.dk
"Sightseeing på vandet"
Miami består af mange smukke øer og ses bedst fra vandsiden. Book for eksempel en båd med Captain Joe, som kan vise alle de kendtes huse. Det er fantastisk arkitektur, der er svær at se fra land. For eksempel Hugh Hefners hus, der har et stort fallossymbol i midten.
"Versaces villa"
Husk at se boutiquehotellet The Villa by Bartong G. Det er indrettet i det tidligere Versace Mansion, designeren Gianni Versaces overdådige hjem, som han blev dræbt udenfor. De færreste har nok råd til at booke et værelse med privat butler, men man kan også spise i restauranten eller prøve en klassisk afternoon tea.
1116 Ocean Drive, Miami Beach
"Skøn fondue"
God mad er et must på mine ferier. En restaurantbesøg behøver ikke altid være en gourmetoplevelse, men der skal være gode råvarer, et hyggeligt miljø og en god betjening. Derfor kan jeg anbefale Sushi Samba for deres vidunderlige sushi, fisk og ikke mindst fantastiske chokoladefondue.
600 Lincoln Road, Miami Beach
Tjek også guiden til San Fransico med personlige rejsetip af coach og forfatter, Sofia Manning!
Nøgleord: Miami, paradis, Rikke Kamstrup.