Spørgsmål om blinde vinkler

Kære Mica,

Jeg har en veninde, som konstant forsvarer sine blinde vinkler, også når hun sidder med andre af mine venner og veninder, der er sorte, brune eller native (oprindelig befolkning, red).

Der var f.eks. en situation for nylig, hvor vi talte om Grønland, og hvor hun ikke anerkendte, at inuitter er undertrykte af Danmark. Hun gør mig ked af det, og når jeg prøver at tale med hende om det, så begynder hun at græde.

Jeg er nået dertil, hvor jeg må tage stilling til, om vores venskab er stærkt nok, selvom vi har kendt hinanden næsten hele vores liv. Hvad gør jeg, for jeg er ikke enig med hende i de ting, hun siger, og det er virkelig svært at tale med hende om det?

Hilsen Mette

Århundreder lang racekamp er atter blusset op efter drabet på amerikanske George Floyd og minder os om, at historien står i nutid. Det store spørgsmål er, hvad er næste skridt i kampen mod racisme?

Over sommeren vil Mica Oh, debattør og underviser i anti-racisme, besvare læsernes spørgsmål om store og små hverdagsdilemmaer indhyllet i racismens kappe, herunder berøringsangst og børneopdragelse, udklædning og upassende sprogbrug. Alt sammen i håbet om at skabe en verden med mindre splittelse og mere kærlighed.

Velkommen til Danmarks første anti-racistiske brevkasse.

Hvis du har et spørgsmål til Mica Oh, så send os en mail på tip@alt.dk

Svar fra Mica Oh

Hej Mette,

Det, du beskriver, er også svært, og hvor venskaber virkelig kan stå overfor store udfordringer.

Din veninde, som du beskriver, har blinde vinkler, som betyder, at hun ikke kan se, at hun selv er en del af problemet. Hun har endnu ikke helt forstået, at racisme (også) er strukturelt, hvilket vil sige, at det ligger indgroet i den måde, vi taler om ting på, og den måde vi ser verden på. Så hvis man f.eks. siger, at ”alle – uanset hudfarve – har samme rettigheder på arbejdsmarkedet” eller ”ingen bliver udelukket fra barer eller natklubber på grund af hudfarve”, er det, fordi racismen ligger i systemet og er usynlig for majoriteten af danskerne.

Den strukturelle racisme bakkes også op af flere rapporter. Blandt andet viser ny forskning, at f.eks. tørklædebærende kvinder skal sende 60 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder, mens indvandrerkvinder uden tørklæde skal sende 18 procent flere. Det understreger netop disse ”usynlige” strukturer.

Det lyder til, at din veninde er i tvivl om, hvad hendes privilegier er, og derfor har svært ved at se, hvor problematiske hendes ord kan være.

Læs også: Jeg oplever, at farvede bekendte deltager i ”hyggeracistiske” samtaler

Når du skriver, at din veninde begynder at græde, når du konfronterer hende med internaliseret (når omverdenens normer og værdier bliver en del af ens personlighed og verdensforståelse, red.) hverdagsracisme, så udviser hun det, vi kalder for hvid skrøbelighed.

Det vil sige, at din veninde føler, at hun ikke bliver hørt, idet hun mener, at intentionen bag hendes ord er god og derfor ok – også selvom hendes ord måske er sårende, diskriminerende og racistiske.

At praktisere anti-racisme på et dagligt plan er ikke nemt. Man kan blive udfordret i sine venskaber, og det kræver tålmodighed, når man taler om anti-racisme og lærer sine venner og familie om det – og lærer dem, hvordan det fungerer i praksis.

Hvis du ønsker et råd, så tror jeg, at det er en god ide at tage en snak med din veninde. Her skal du gøre dig klar på en samtale, som bliver skrøbelig, og hvor du ved, at din veninde ikke har sat sig ind i internaliseret racisme, og hvad det anti-racitiske arbejde går ud på.

Tal med hende om ting og situationer, hun kan spejle sig i, så det bliver nemmere for din veninde at se, hvordan racismen kan komme til udtryk i hverdagen.

Om jeres venskab er stærkt nok, ved jeg desværre ikke, men jeg ved, at jeres venskab er værd at give en chance, da både venskab ligesom anti-racisme er bygget på kærlighed – og en kærlighed, som vises og udøves resten af livet.

Men vær opmærksom på, at livet tager os ud på hver vores rejse. Indimellem møder vi skilleveje, men blot for at mødes igen på et senere tidspunkt i livet.

Held og lykke til jer, jeres samtale og jeres venskab.

Om Mica Oh

Mica Oh, 45 år, afholder kurser om anti-racisme og intersektionel feminisme og har undervist på Københavns Universitet, Rytmisk Musik Konservatorium og Leipzig Universitet. Desuden har hun også afholdt samtalesaloner om intersektionel feminisme og diskrimination.

Kh Mica