Mig og min livredder
SPONSORERET indhold

“Min fars handling den dag har givet mig det indtryk, at han er villig til at ofre sit eget liv for mig”

Niels Roe Rasmussen var uhyggeligt tæt på at blive kørt over af et tog. I sidste sekund fik hans far reddet ham op fra skinnerne.

Af:: Marie-Louise Truelsen Foto: Peter Nørby
10. aug. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

Reddet Niels Roe Rasmussen (t.h.), 33, gymnasielærer.
Livredder Torben Hangaard Rasmussen, 65, pensioneret.

Jeg var 5 ½ år gammel og havde været med mine forældre og lillesøster på ferie i Mullsjö i Sverige. På vejen hjem skulle vi skifte tog i Växsjö, og jeg har nok kedet mig lidt, for jeg gik i hvert fald rundt på perronafsnittet og talte med min fantasiven. Det var en leg, jeg havde, når jeg ikke havde venner omkring mig eller noget spændende legetøj. Jeg gik sikkert og snakkede med ham om nogle af de ting, vi havde oplevet på rejsen. For at styrke fornemmelsen af min indre fantasiven – tror jeg – gik jeg rundt med lukkede øjne. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg ikke måtte tage for lange skridt og gå for langt, så jeg var bevidst om, at man kunne falde ned på skinnerne. Men jeg må have undervurderet afstandene...

– Pludselig kommer jeg for tæt på perronkanten og dratter ned på skinnerne. Jeg besvimer kortvarigt, fordi jeg slår hovedet. Det kan jeg ikke huske, men det har jeg fået fortalt. Der er længere ned til skinnerne på mange svenske stationer, end der er på danske stationer, så det var et ret mærkbart fald. Det næste, jeg kan huske, er, at jeg ligger på skinnerne og pludselig kan jeg høre lyde, råb og tumult – måske skrig. Jeg bliver bevidst om, at jeg er faldet ned, og i næste øjeblik kan jeg mærke, at jeg bliver slynget op på perronen. Min far er hoppet ned til mig og har kastet mig op, og derefter får han hevet sig selv op få sekunder, før toget kører ind til perronen.

– Jeg kan huske panikstemningen bagefter samtidig med, at vi jo skal ind i toget. Inde i toget får vi snakket det igennem – eller rettere – min mor snakkede det rigtig meget op. Som barn har man svært ved at kapere alvoren af den slags, tror jeg. Jeg blødte lidt, men det gjorde ikke ondt, så jeg har nok syntes, det var lidt bagatelagtigt. Men sådan havde mine forældre jo ikke oplevet det. Af gode grunde!

– Min fars handling den dag har givet mig det indtryk, at han er villig til at ofre sit eget liv for mig. Det føler jeg, at han har befæstet i mange andre, men ikke så alvorlige situationer sidenhen.

LÆS OGSÅ: Jesper Vollmer: “Jeg skal til at acceptere den nye Jesper”

LÆS OGSÅ: Mig og mormor: “Jeg skal også se sådan ud, når jeg er 73”

LÆS OGSÅ: “En nat så jeg fra mit vindue, at en af naboerne løb efter sine børn med en økse”