Nærige mænd - sådan tackler du dem
Selvfølgelig kan kærlighed ikke gøres op i kroner og ører, men det er bare ikke sjovt at være sammen med en nøjeregnende mand, der hele tiden holder nøje styr på, hvem der lagde ud for hvad.
Sådan opdrager du din nærige mand
- Lad ham bestemme, hvad I skal lave. Ja, det lugter lidt af dating anno 1950 - til gengæld er det meget sværere for ham at snige sig uden om regningen, hvis han selv har foreslået, at I skal i Parken.
- Er I lidt længere henne i jeres forhold, kan du forsøge at spørge ind til hans forhold til penge. Hvis han er vokset op i en familie, hvor man vendte hver en femøre, kan det være svært pludselig at slå sig helt løs økonomisk. (Men man kan altså prøve...)
- Hvis I bor sammen, så sæt et fast beløb af til sjov og spas hver måned. På den måde deler I altid udgifterne og sikrer jer mod pinlige episoder, når I skal betale. Til gengæld kan I så diskutere beløbets størrelse - og hvad pengene skal bruges på...
- Er det fortsat dig, der lægger ud (og aldrig ser en krone siden), hver gang, I er ude, er der kun en ting at gøre: Løb! Nærige mænd er usexede, og erfaringen viser, at hvis han er nærig med penge, er han sikkert også nærig med sine følelser. Og dét orker ingen i længden.
Læs om andre kvinders erfaringer med nærige mænd på næste side.
Nu vi taler om mænd - hvordan ser den perfekte mand så ud? »Giv dit besyv med her.
Og har du fået en god mand på krogen, så læs her, »hvordan du bevarer gnisten i forholdet.
Har du mødt en nærig mand? Hvordan tacklede du det? Del dine erfaringer med andre her.
Nøgleord i denne artikel: Mænd, nærig, økonomi, parforhold.
Andre kvinders værste oplevelser
- Jeg skulle på første date med en fyr, og inden vi gik hen for at spise frokost, skulle han lige hæve penge. Ved hæveautomaten vender han sig om mod mig og spørger: 'Tror du, 100 kr. er nok? Eller regner du med, jeg også betaler for dig?'
Stine
- Min veninde var taget hjem med en fyr, hun havde mødt i byen. Næste morgen var hendes mobil løbet tør for strøm, så hun spørger, om hun ikke må låne fyrens, så hun kan ringe efter en taxa. Det må hun gerne, men inden hun går, afkræver han hende en femmer for lån af telefon.
Tine
- Efter vi havde spist middag, gik det op for min i øvrigt søde date, at han havde glemt sin pung. Jeg betalte, og tænkte ikke nærmere over det, men han var meget flov og insisterede på at få mit kontonummer, så han kunne overføre pengene til mig. Da jeg et par dage senere tjekkede mit netbank, kunne jeg se, at han havde overført præcis halvdelen af beløbet for middagen. Ret kikset, så skulle han hellere bare have ladet helt være.
Marie
- Jeg var på date med min kæreste, som - efter at have bedt mig om at læse korrektur på hans jobansøgning (vel at mærke på restauranten) - sagde, at han da godt kunne lægge ud for min middag. Tak, skat...
Camilla
Find ud af, hvilken type nærig han er på næste side.
Har du mødt en nærig mand? Hvordan tacklede du det? Del dine erfaringer med andre her.
Nøgleord i denne artikel: Mænd, nærig, økonomi, parforhold.
Hvilken type nærig er han?
Den stakkels studerende
Ham kan man ikke rigtig være sur på. Selvfølgelig skal han ikke overtrække kortet for at imponere dig. Skynd dig at gøre klart for ham, at du er vild med ham, og at hans hjemmelavede mad sagtens kan gøre det ud for en romantisk dinner - i stedet for en dyr aften i byen.
Den fornuftige jyde
Hvad der er sparet, er tjent, lyder denne fyrs motto, så han slæber dig gerne tværs gennem byen efter hakket kød på tilbud i Fakta. Der er selvfølgelig ikke noget galt i at tænke over sin udgifter, men du kunne finde sjovere måder at bruge din lørdag på. F.eks. med en lækker frokost på café, men nej, 'vi kan da bare smøre en madpakke', selv om han godt har råd. Nej tak.
Den nøjeregnende
'Så fik du en stor cola, mens jeg fik vand', remser Hr. Pernittengryn op, mens han forsøger at dele regningen fuldstændigt lige. Han er også typen, der præsenterer dig for både bon og kontonummer, hvis du beder ham om at købe en liter minimælk med fra 7Eleven. Det er bare så usexet.
Blærerøven
Helt klart den værste slags nærig. Du hører ikke om andet end hans skyhøje månedsløn, hans dyre ur og fede bil. Han har kort sagt penge nok, men bruger dem kun på sig selv. Går bølgerne højt, giver han bio-billetter. Helt ærligt, makker. Ægte levemænd deler altså lidt ud.
Har du mødt en nærig mand? Hvordan tacklede du det? Del dine erfaringer med andre her.
»Læs også om at leve med angsten for en stalker.
Nøgleord i denne artikel: Mænd, nærig, økonomi, parforhold.