Akureyri

Tag med til Nordislands smukkeste by

Guldsmed Sif Jakobs, 36, der står bag smykkemærket Sif Jakobs Jewellery, kommer fra Nordislands største by Akureyri, og hun tager ofte hjem for at slappe af og blive inspireret til nye smykkedesigns.

”Akureyri er den smukkeste by, man kan forestille sig, omgivet af naturskønne fjelde og frodige græsmarker. Det er ren livskvalitet. Når man kommer med fly, lander man mellem to bjerge, og allerede ved indflyvningen mærker man et helt andet tempo og en særlig energi, som altid får idéerne til at vælte frem i mig.”

"1. Helt særligt lys"

Nordlyset i Akureyri er helt unikt. At se nordlyset er en af de smukkeste oplevelser, man kan forestille sig. Det er som et maleri, der aldrig færdiggøres, for det er aldrig helt det samme, man ser, og det bliver bare smukkere og smukkere for hver gang.

Tag med til Nordislands smukkeste by

"2. Kunst i stribevis"

Jeg skal altid et smut forbi ”Listagil”, byens kunstcenter, der er Nordislands centrum for kreativitet. Her er udstillingshaller, restauranter, Akureyri Kunstmuseum og Akureyri School of Art, som jeg har gået på, og en masse skønne kunstgallerier, besøgt af mange udenlandske kunstnere.

Listagil.akureyri.is

Tag med til Nordislands smukkeste by

"3. Bad i det fri"

Den ultimative dag afrundes i Sundlaug, Akureyris friluftsbad, et af de mest populære friluftsbade i Island. Her finder man alt, hvad man kan drømme om: stor swimmingpool, geotermisk varme gryder, tyrkisk bad, vandrutschebaner og børnepool. Vidunderligt – specielt efter en lang dag på ski.

Þingvallastræti, 600 Akureyri

Tag med til Nordislands smukkeste by

"4. Islands ski-mekka"

Akureyri, er stedet at stå på ski i Island. Her samles alle fra Reykjavik og udlandet, og særligt påsken er et stort trækplaster. Det tager kun 10 min at køre fra centrum op til det smukke bjerg, Hlíðarfjall.

Hlidarfjall.is/en

Tag med til Nordislands smukkeste by

"5. Storslået vandkraft"

Dettifoss er et af de smukkeste vandfald i Vatnajökull National Park i det nordøstlige Island og siges, at være det mest kraftfulde vandfald i Europa. Det er fantastisk og storslået med en helt personlig aura, der giver mig den vildeste inspiration og glæde, hver gang jeg er der.

Tag med til Nordislands smukkeste by

 


Få også guiden: En kunstners favoritter fra cool Amsterdam

Sif Jacobs

Nøgleord: Sif Jacobs, Nordislands største by: Akureyri.