Kvinde sidder i sofa og læser bog.

Bogredaktøren: Her er 4 gode (og nye!) bøger at starte året med

Her er fire gode læseoplevelser anbefalet af ALT for damernes bogredaktør Marie-Louise Truelsen.

ALT for damerne logo
Bogforside af Vi var ulve

ROMAN 

Farrollen under lup 

Den prisbelønnede roman sætter smukt ord på både komplekse menneskelige relationer og den storslåede natur, de udspiller sig i. Da Liam mister sin kone Ava som følge af et bjørneangreb, må han overtage ansvaret for sønnen Aru. Liams liv har altid været bjergene, naturen og ulvene, hvor han og hans kone har slået rødder. Den del med at være far til den femårige Aru har han ikke brugt så meget energi på. Fast besluttet på at et liv i den barske natur ikke er noget for sønnen, drager han mod sine slægtninge, så de kan tage sig af Aru. Men tingene går ikke, som Liam havde tænkt. 

”Vi var ulve”, Sandrine Collette, Gyldendal, 208 sider, 250 kr.

Forside af bogen Høstbørn

Krimi

I andet bind af Haparanda-serien trækker et spædbarns død tråde til den organiserede kriminalitet i Rusland, Stockholms magt bag lukkede døre og markedet for rugemødre. 

”Høstbørn”, Hans Rosenfeldt, Forlaget Hr. Ferdinand, 512 sider, 300 kr.

Forside af bogen Når skrivesansen vågner

Selvhjælp

Oplev skrivesansen som din sjette sans i denne guide, hvor du lærer at gå på opdagelse i skriften og lytte til din indre stemme. 

”Når skrivesansen vågner”, Cecilia Krill, Spitzen Publish, 150 sider, 250 kr.

Forside af bogen Om onsdagen danser vi

Roman

Da Julia ser et jobopslag på et plejehjem, griber hun chancen for at komme væk fra Paris – men det går hurtigt op for hende, at hemmeligheder og vilde skæbner gemmer sig bag plejehjemmets elegante ydre. 

”Om onsdagen danser vi”, Virginie Grimaldi, Alpha, 350 sider, 300 kr.