Dubai

Forkæl dig selv i Dubai

Jannie Schacksen, 38, står bag firmaet Nü by staff, som omfatter både tøj til kvinder, smykker og boligtekstiler. Hun har boet i Dubai med mand og to børn i fire år og kalder byen sit andet hjem. ”Byen er perfekt til forkælelse på et højt plan. Der er masser af sol, skønt strandliv, sport i lange baner, shopping ad libitum og fantastiske madoplevelser. Alt sammen inden for et rimeligt budget.”

1. Smuk solnedgang

En tur i ørkenen i firhjulstrækker er helt klart et must. Det koster cirka 250 kroner, og man bliver hentet og bragt på sin adresse. Solnedgangen over de barske sanddunes findes ikke smukkere, og den uspolerede natur er grænseløs. Prisen er typisk inklusive et godt måltid mad og lidt underholdning.

Forkæl dig selv i Dubai


2. Ekslusiv brunch

Forkæl dig selv i Dubai

”Friday Brunch” er helt speciel i Dubai. Prøv på det syvstjernede hotel Burj Al Arab (på dansk kaldet Sejlet). Her får man en uforglemmelig oplevelse på 28. etage med udsigt over de kunstigt anlagte The Palm-øer (på dansk kaldet Palmen), pianomusik, hummere, caviar og et kæmpe kagebord. Blot entreen ud til den lille ø og ankomsten i receptionen er fantastisk. Husk at bestille bord på Burjalarab.com.


Forkæl dig selv i Dubai

3. Vand på toppen

Når solen skal nydes, så besøg vandlandet på Atlantis Hotel, som ligger på toppen af Palmen. Her kan man svømme med delfiner, køre i rutschebane ind under hajernes bassin, drive ved poolen eller nyde en af de 13 forskellige restauranter på hotellet. Et dagspas koster cirka 300 kroner. Læs mere her.

Forkæl dig selv i Dubai


4. Kaffe på stranden

Selvom Dubai er muslimsk, er der gang i nattelivet, og Barasti Bar er et godt valg. Start med en hjemmelavet burger og håndskårne pommes frites, nyd kaffen i loungemøblerne på stranden, og lad stemningen, vinen og musikken forføre dig resten af natten. God og afslappet stemning for det voksne publikum.

Le Méridien Mina Seyahi Beach Resort & Marina, Al Sufouh Road, Jumeirah

5. Shop amok

Elsker du at shoppe, er Dubai det helt rigtige sted, hvor kæmpe shoppingcentre tilbyder alt fra skiløb til kaffe. Sidste skud på stammen er Dubai Mall, som skulle være det tredjestørste i verden. Her kan man stå på skøjter og besøge alt fra Zara og H&M over amerikanske Bloomingdale og franske Galeries Lafayette til Louis Vuitton, Gucci og andre luksusmærker. Thedubaimall.com

Læs også: Ta' en pause i Toscana